Kontempler konstant på Gud
og opnå Guddommelighed

Kailasa’s Herre har manifesteret Sin guddommelige form
med halvmånen prydende Sit hoved,
med Ganges kølige vande flydende mellem de sammenfiltrede lokker,
med Sit strålende tredje øje midt i panden og
med Sin lilla hals funklende som skæret fra et brombær.

Han er iført armbånd og bælte af slangeskind.
Hele Hans legeme er oversmurt med vibhuti (hellig aske).
Hans pande er prydet med en kumkum plet.
Hans røde læber gløder af betelsaft.

Diamantindfattede guldøreringe dingler fra Hans ører og
hele Hans legeme gløder af guddommelig stråleglans.
(Telugu digt)


Legemliggørelser af kærlighed!

Hele universet er gennemtrængt af Herren Dakshinamurthi. (Dakshinamurthi er en af de strålende menneskelige former, som Herren Siva, ud fra Sin grænseløse nåde og barmhjertighed, antager for at befri de modne sjæle fra trældom). Verden er Dakshinamurthi’s refleksion, reaktion og genlyd. Af alder er Dakshinamurthi ung. Dengang, nu og for altid er Han ungdommelig. Hans disciple er blevet gråhårede af alderdom. De er ærværdige og de er gennemtrængt af hellig lærdom. De plejede at udbrede Hans budskab på mange forskellige måder. Det er umuligt at beskrive Herren Dakshinamurthi’s sande natur.

Historierne om Herren er forbløffende.
I alle de tre verdener renser de menneskenes liv.
De er som en god ven, der hjælper dig i nødens stund.
De er som et tilflugtssted for vismændene og for seerne,
der udfører askese i skoven,
er de som et tilflugtssted.
(Telugu digt)

Hvordan er nogen i stand til at beskrive Dakshinamurthi’s pragt? Hans natur trodser enhver beskrivelse. Han er den personificerede stilhed. Hans stilhed lærer åndeligt søgende al visdom. Fra denne stilhed udspringer sujnana (vismand), vijnana (den højeste visdom) og prajnana (konstant integreret bevidsthed). Han stråler af Guddommelig visdom. Han har altid et venligt smil spillende på sine læber. Det er ikke muligt at beskrive Dakshinamurthi’s natur. Han er nirgunam, niranjanam, sanathana niketanam, nitya, shuddha, buddha, mukta, nirmala swarupinam. (Gud er uden attributter, ren, den endelige bolig, evig, ikke tilsmudset, oplyst, fri samt legemliggørelsen af hellighed).

Masser af beskrivelser af og udbredelser om Dakshinamurthi kan ikke fuldt ud redegøre for Hans sande natur. Hans form er strålende og lyksalig. Hvordan kan nogen beskrive sådan en legemliggørelse af kærlighed? Han er legemliggørelsen af sandhed!

Skabelsen udspringer fra sandhed og flyder sammen med sandhed.
Findes der et sted i kosmos, hvor sandhed ikke eksisterer?
Se denne rene og uplettede sandhed for jer.
(Telugu digt)

Der er ikke noget sted i verden, der ikke er gennemtrængt af sandhed. Sandhed er uforanderlig. Enhver genstand i denne verden undergår muligvis en forandring, men det er ikke tilfældet med sandhed!

Den berømte musiker, afdøde M.S. Subbulakshmi, plejede at påkalde sig Herren Dakshinamurthi’s velsignelser, før hun begyndte sine koncerter. Ingen kan gennemføre selv den mindste opgave uden at påkalde sig Herren Dakshinamurthi’s velsignelser. Det er udelukkende på grund af Hans guddommelige vilje, at alt er muligt. Alle guddommelige former er udsprunget fra Dakshinamurthi. Han er ung. Alligevel er alle guddommelige kræfter iboende Ham. Hvor finder I sådan en allestedsnærværende, evig ung Dakshinamurthi?
 

Sarvatah panipadam tat sarvathokshi siromukham, saruatah sruthimalloke sarvamavruthya sishthari (med hænder, fødder, øjne, hoved, mund og ører, der gennemtrænger alt, præger Gud det ganske univers). Herren Dakshinamurthi er til stede i jeres øjne, der ser, ørerne, der hører og næsen, der indånder luft. Alle de ord, I siger, tilhører Ham. I virkeligheden er Han den vigtigste ophavsmand til alle jeres aktiviteter under den vågne tilstand, drømmetilstanden og den dybe søvntilstand. Derfor skal I leve jeres liv i konstant bevidsthed om Herren Dakshinamurthi’s natur.

Guddommelighed er altgennemtrængende. Der findes ikke noget sted i dette univers, der ikke er gennemtrængt af Gud. Der findes ingen genstand i denne verden, der ikke er guddommelig. Enhver genstand, ja endog selv insekterne og bakterierne, er legemliggørelser af Herren Dakshinamurthi. Det er Det Ene Guddommelige Princip, der manifesterer Sig Selv i forskellige former.

Smykker er mange, men guld er et.
Køer er mange, men mælk er et.
Væsener er mange, men åndedrættet er et.
Former er mange, men Gud en.
(Telugu digt)


Alle og enhver må nødvendigvis erkende denne sandhed. I synger måske til Herrens pris og anvender forskellige navne som Rama, Krishna, Govinda, Narayana og så videre. (Govinda er et af Herren Krishna’s navne. ’Go’ betyder land, køer eller ens sanser. ’Vinda’ betyder beskytter. Krishna fik navnet, efter Han løftede Govardhana-bjerget for at beskytte Brindavans landsbyboere og køer). Disse er alle navne, som mennesker har tilskrevet Gud. Gud har imidlertid ikke noget bestemt navn eller nogen bestemt form. Alle navne og former er Hans. Dakshinamurthi-princippet gennemtrænger alle eksistenser. Han er chaitanya swarupa (bevidsthedens legemliggørelse). Hvor der er bevidsthed, der er Dakshinamurthi. Dakshinamurthi-bevidstheden er til stede i alle mennesker.

Men mennesket er ude af stand til at erkende denne guddommelige bevidsthed. Det skyldes tilknytning til den fysiske krop. Komplekset, der består af krop-sind-intellekt-bevidsthed-ego tildækker Dakshinamurthi-princippet. Føj dertil, at arishadvargas (de seks indre fjender – begær, vrede, grådighed, vildfarelse, stolthed og jalousi), kommer i vejen for forståelsen af det guddommelige princip. De seks indre fjender er som de mørke skyer, der dækker den skinnende Sol. I tror ikke, at Solen er synlig. Men når de mørke skyer forsvinder efter et stykke tid, dukker Solen frem i al sin stråleglans. Når I bliver i stand til at fjerne ajnana’s (uvidenhedens), ahamkara’s (egoets) og arishadvarga’ernes (de seks indre fjenders) ’skyer’, vil I tilsvarende blive i stand til at erkende Dakshinamurthi som værende den selvlysende guddommelige bevidsthed, der er til stede i jer.

Ethvert menneske bør stræbe efter at skille sig af med de seks indre fjender. Hvis I fremsiger det guddommelige navn og konstant kontemplerer på det guddommelige, er det muligt at blive fri for de seks indre fjenders mørke skyer. I virkeligheden er de seks indre fjender ikke menneskets medfødte kvaliteter. I tilegner jer dem i løbet af livet. De er selv-erhvervet. En efter en kommer de og som tykke skyer slår de sig ned på den menneskelige psyke.

Hvis man for eksempel har et enkelt armbånd om håndledet, frembringer det ingen larm. Når endnu et armbånd kommer til, begynder de at frembringe støj. Mennesket begynder sit liv som et enkeltstående individ. Gradvist udvikler det ikke-medfødte behov som familie og så videre. Det er kama (begær). På grund af dette begær gifter manden sig og får en hustru. Således bliver de to. Som tiden går mangfoldiggør de to sig og bliver til mange. De får børn, børnebørn og så videre. Således fortsætter familiens størrelse med at vokse. Al denne menneskelige trældom er selvskabt; den er ikke Guds gave.

Derfor bør I bestræbe jer på, at I ikke lige fra begyndelsen af jeres liv bliver fanget ind i denne trældom. Det er det budskab, som Herren Dakshinamurthi lærte jer gennem Sit eget eksempel. Eftersom Han ikke fra begyndelsen af Sit liv blev fanget ind i trældom, så Han altid ung og frisk ud.

Et menneske bør ikke degenerere sig til et dyr. I bør leve et menneskeligt liv. Først da fortjener I at blive kaldt menneskelige væsener. Ellers er der en fare for at degenerere til slet og ret et dyr.

Det er kun i dyr, at kvaliteterne kama (begær), krodha (vrede), lobha (grådighed), moha (vildfarelse), mada (stolthed) og matsarya (jalousi) manifesterer sig i stort omfang. I bør altid leve som tobenede menneskelige væsener, ikke som de firbenede dyr. Ethvert individ er nødt til konstant at minde sig selv om, at det er et menneske, ikke et dyr. I skal udvikle tro på, at I ikke blot er et menneske, men at I sandelig er en legemliggørelse af det guddommelige. Sindet, intellektet, bevidstheden, sanserne og egoet kommer i vejen for mennesket, så det ikke kan erkende denne sandhed.

I siger: ”Dette er et lommetørklæde.” Heraf følger, at I er forskellige fra lommetørklædet. På samme måde siger I: ”Dette vandkrus er mit.” Heraf følger, at vandkruset er adskilt fra jer. Tilsvarende siger I: ”Det er min krop.” Konsekvensen af denne erklæring er, at I ikke er kroppen. Når I siger: ”Mit sind”, betyder det, at I er adskilt fra sindet.

Nu opstår spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” Eftersom I er forskellige fra alle disse ting, er I i stand til at sige: ”Min krop, mit sind og så videre.” Er det ikke sandt? Resultatet af denne undersøgelse grundfæster sandheden om, at I er jer selv og ikke kroppen, sindet, intellektet, bevidstheden, sanserne eller egoet. Ved at forbinde jer selv med disse ’klædedragter’ og dette ’udstyr’ udvikler I imidlertid forskellige kvaliteter.
 

En paan kan tilberedes ved at blande tre ingredienser, nemlig betel-blade, malede nødder og limesaft. Når man tygger paan, bliver ens mund og læber røde. Det er indholdet af lime, der har ansvaret for den røde farve. Men det er nødvendigt at tilsætte en meget lille mængde lime, ellers er der fare for, at munden bliver angrebet af betændelse.

Tilsvarende bør mennesket sætte fornuftige grænser for sine handlinger. Det er udelukkende, når mennesket holder sig inden for visse grænser, at det kan leve sit liv som menneske. Det øjeblik et menneske overskrider sine grænser, bliver det en dæmon. Et menneske bør udelukkende leve som et menneske. Der er tre stavelser i ordet manava (menneske). ’Ma’ betyder maya (illusion), ’na’ betyder uden, og ’va’ betyder at opføre sig. Derfor er et menneske (manava) en, der opfører sig uden illusion. Herren Dakshinamurthi udbredte sig om denne hellige jnana (visdom). Han forklarede, at selv om man iførte sig den menneskelige krop, skulle man ikke udvikle nogen tilknytning til kroppen.

Legemliggørelser af kærlighed!

Den vigtigste og mest naturlige kvalitet i et menneske er kærlighed. Kærlighed er en medfødt gave fra ens moder. Kærlighed er Gud, lev i kærlighed. I skal leve jeres liv i kærlighed. Hvem, I end møder, så skal I opfatte dem som legemliggørelser af Gud. Selv når I møder nogen, der hader jer, skal I hilse på vedkommende. Først da kan I blive anset for at være et sandt menneske.

Vær hele tiden bevidst om det faktum, at Swami (Sai Baba) er det evige Vidne til alt, hvad der foregår i verden. Vær hele tiden bevidst om, at Han holder øje med jer. Lad være med at slutte jer til grupper eller grupperinger, hvor der er uenighed og splid. Det er kun, når I går ind i sådanne stridende grupper, at alle mulige former for stridigheder udvikler sig. I verden findes der i dag adskillige sådanne grupper og grupperinger.

Man kan ikke finde en eneste person, der ikke er medlem af en eller anden gruppe eller gruppering. Den eneste forskel er, i hvor høj grad den enkelte involverer sig i disse grupper. Den person, der konstant kontemplerer på Gud, er det ædleste af alle mennesker. Sarvada Sarva kaleshu sarvatra Hari chintanam (kontempler på Gud; gør det alle vegne, til alle tider og under alle forhold). Fra nu af skal I tilbringe jeres tid i konstant kontemplation på Gud. Selv jeres krop skal engageres i Guds arbejde. Hele jeres liv skal fyldes med Guddommelighed.

Det er udelukkende, når man lever et guddommeligt liv, at ens intellekt blomstrer. Livet vil kun blive guddommeligt, når hengivenhed over for Gud blive udviklet. Det menneskelige liv vil blive helliggjort, og jeres liv vil blive fuldbragt. Først og fremmest skal I leve som sande mennesker. Først da kan I opnå Guddommelighed.

I Treta Yuga (den anden tidsalder af de fire tidsaldre: Kritha, Thretha, Dwapara og Kali) blev Sri Rama i begyndelsen opfattet som et almindeligt menneske. Det var først, da Han dræbte dæmonkongen Ravana og tilintetgjorde de dæmoniske styrker, at Han blev hyldet af folket som Gud.

Legemliggørelser af kærlighed!

Så længe, I er plaget af de seks indre fjender, kan I ikke opleve lyksalighed.

Gud er legemliggørelsen af lyksalighed!

Nityanandam, parama sukhadam, kevalam jnanamurtim, dwandwateetam, gagana sadrisham, tattwamasyadi lakshyam, ekam, nityam, vimalam, achalam, sarvadhee sakshibhutam, bhavateetam, trigunarahitam (Atma (Den guddommelige Gnist) er legemliggørelsen af evig lyksalighed, Atma er absolut visdom, Atma transcenderer legemliggørelsen af visdom, Atma udstrækker sig som himlen, Atma er Målet, der er tilkendegivet af den storslåede bekendtgørelse: "Tat twam asi (du er Det)". Atma er den eneste Ene, Atma er evig, Atma er ren, Atma er uforanderlig, Atma er Vidne til alle intellektets gøremål, Atma er hinsides alle mentale tilstande, og Atma er sathwa’s (rene), raja’s (lidenskab) og thamas’ (sløvhed) tre kvaliteter. For at opleve og erfare ovenstående bør I altid forsøge at være lykkelige og rydde de seks indre fjender af vejen.

I er nødt til at leve jeres liv i en tilstand, der er hinsides følelsen af dualitet. Det er kun, når I lever et sådant guddommeligt liv, at I kan anses for at være sande menneskelige væsener. Hvis nogle onde kvaliteter skulle udvikle sig i jer, så husk på Guds navn for at komme af med sådanne kvaliteter. Når I konstant kontemplerer på Gud, vil I selv blive Gud.

Legemliggørelser af kærlighed!

I vendingens egentlige betydning er I alle legemliggørelser af kærlighed. End ikke et sekund kan I leve uden kærlighed. I udtrykker denne kærlighed på mange måder. Udvikl kærlighed. Lev som legemliggørelser af kærlighed. Opnå gradvis Guddommelighed. Det er det vigtige budskab, Jeg overbringer jer i dag. Jeg vil fortælle yderligere om emnet i de kommende dage.




 

Oversat af: www.saibabaofindia.dk  layout: www.saibabaofindia.com ©

<<< TLBAGE TIL OVERSIGT OVER TALER