2006

10. Januar 2006

At være i helligt selskab giver mental
renselse og skænker lyksalighed

 

Ritwiks (præster), legemliggørelser af hellighed, hengivne og elever!

Bharath (Indien) er overflodens land. Bharath er det hellige land, hvor der er blevet født et stort antal fremragende lærde, musikere og ærbare kvinder. Det er en stor ulykke, at selv om de er blevet født i dette hellige land, så er menneskene ikke i stand til at erkende landets ældgamle pragt og dets rige kulturelle arv. De ritualer, der her til morgen blev gennemført af den ledende præst, er af stor betydning, og de har en dyb indre mening. Folk iagttager og følger udførelsen af ritualerne, men de er ikke i stand til at fornemme ritualernes underliggende filosofi. Alt, hvad jeres ledere fortæller jer, bør I forsøge at opleve i jeres hjerte. Det siges, at manasyekam vachasyekam, karmanyekam mahatmanam; manassyanyath vachasyanyath, karmanyanyath duratmanam. (De, hvis tanker, ord og handlinger er i perfekt harmoni, er ædle sjæle; de, der mangler denne harmoni, er ugudelige). Derfor er det nødvendigt, at alle de, der iagttager og følger højtideligholdelsen af disse ritualer og hører de vediske mantraer, der bliver fremsagt, oplever den guddommelige følelse i deres hjerte. Overalt i Bharath finder I stor fortræffelighed inden for områderne musik og litteratur.

Sravanam (at lytte til Herren), kirtanam (at synge til Herrens pris), Vishnusmaranam (at kontemplere på Vishnu), padasevanam (at tjene Herrens lotusfødder), vandanam (at knæle for Herren), archanam (at tilbede Herren), dasyam (at tjene som Herrens tjener), sneham (at føle venskab med Herren) og Atmanivedanam (at overgive Selvet til Herren). Det er de ni former for hengivenhed, mennesket kan praktisere for at nå Gud. Det er de ni former for hengivenhed, der er blevet udbredt siden tidernes morgen. Den intense hengivenhed og urokkelige tro, der opleves i Bharath, kan ikke opleves noget andet sted i verden. Det er udelukkende i Bharath, at folk er i stand til at overvinde deres prøvelser og trængsler og leve et fredfyldt liv ved hele tiden at kontemplere på Gud. En sådan hellighed kan ikke findes noget andet sted i hele verden.

Over hele verden, hvor I end drager hen, finder I udelukkende elendighed og lidelse. Det er den gode skæbne for indbyggerne i dette land, at de er født i dette hellige land. I finder ikke højtideligholdelsen af hellige ritualer som yajna’er (offerceremonier) og yaga’er (ofringer) noget andet sted i verden. Folk tror, at det at ofre offergaver i ilden er yajna, men ægte yajna er at ofre sig selv til Gud, at behage Gud og blive værdig til Hans kærlighed. En offerceremoni bør ikke blive gennemført med det formål at tilgodese og opnå selviske mål. Den bør gennemføres for at fremme hele verdens velfærd.
 

I Bharath har folk gennemført yajna’er (offerceremonier) og yaga’er (ofringer) siden ældgammel tid. Selv tilbage i Thretha Yuga (den anden tidsalder i cyklusen af de fire tidsaldre: Kritha, Thretha, Dwapara og Kali) blev der højtideligholdt yajna’er og yaga’er. Men dæmonerne forsøgte at forstyrre og afbryde offerceremonierne og ofringerne, fordi de ikke forstod betydningen af vedaerne. Ved begyndelsen af Dwapara Yuga gjorde folk et forsøg på at forstå sandheden og betydningen af gennemførelsen af yajna’er og yaga’er. På trods af at kong Janaka højtideligholdt mange offerceremonier og ofringer, opnåede han ikke tilfredshed.

Som veluddannede individer bør folk forstå betydningen af yajna’er og yaga’er. Faktisk er det nødvendigt, at alle skal involvere sig i gennemførelsen af yajna’er og yaga’er. Det betyder blot, at uanset hvilke handlinger, I udfører, så skal det være for at behage Gud. I bør have en fast overbevisning om, at uanset, hvad I foretager jer, så gør I det udelukkende for at behage Gud. I virkeligheden er selve formålet med den menneskelige fødsel at behage Gud. Det er ikke meningen, at det menneskelige liv skal spildes og ødsles bort på at spise og drikke. Formålet med det menneskelige liv er at opnå befrielse. Mennesket bør forsøge at erkende sin sande natur.
 

Hvem I end møder, bliver I ved med at spørge: ”Hvem er du?” På den måde spilder I tiden. Men I spørger aldrig: ”Hvem er jeg?” Når I først kender sandheden om jer selv, vil I kende alles sande natur. I bør ikke spilde jeres tid på at få kendskab til andre. Bønnen lyder: "Kalaya namah, kala kalaya namah, kaladarpa damanaya namah, kalateetaya namah, kalaswarupaya namah, kalaniyamitaya namah (Hilsner til tid, hilsner til Den Ene, der er hinsides tid, hilsner til Den Ene, der har besejret tiden, hilsner til Den Ene, der har transcenderet tiden, hilsner til Den Ene, der er legemliggørelsen af tid og hilsner til Den Ene, der fastsætter tiden)".

I bør derfor ikke spilde et øjeblik af jeres liv. I dag stræber folk efter at opnå materielle goder, intellektuel formåen og tilfredsstillelse af sanserne. Men ingen bestræber sig på at erkende Selvet. Hvor lang tid varer sanselige og kropslige glæder? De er alle forbigående og flygtige. Udelukkende det, der er inderligt og dybtfølt, er varigt. I bør derfor bestræbe jer på at tilfredsstille jeres samvittighed. Det er kun muligt, hvis I opsøger og er i godt selskab.

Satsangatwe nissangatwan,
Nissangatwe nirmohatwam,
Nirmohatwe nischalatatattwam,
Nischalatattwe jivanmukti.
(sanskrit vers)

Godt selskab fører til ikke-tilknytning.
Ikke-tilknytning befrier en fra vildfarelse.
Frihed fra vildfarelse fører til fred i sindet.
Og fred i sindet skænker befrielse.


I bliver dårlige mennesker af at være i dårligt selskab. ’Fortæl mig, hvem du omgås, og jeg skal fortælle dig, hvem du er’, lyder ordsproget. Den type af kvaliteter, I udvikler, afhænger af det selskab, I er i. Derfor bør I være sammen med ædle og åndelige mennesker. De mennesker, der er samlet her, danner et prægtigt åndeligt selskab. Den form for selskab er ikke tilgængeligt noget andet sted. Når I omgås et sådant ædelt selskab, udvikler I ædle følelser.

Når vand fordamper, danner det skyer. Men det er ikke alle skyer, der giver regn. Regn afhænger af, hvilken slags sky, det er. I dag får vi ikke god regn. Menneskets liv afhænger af vand. Rent vand sikrer et godt helbred og et langt liv. Mange sygdomme er forårsaget af forurenet vand. Tilsvarende forurening af miljøet er også årsag til mange sygdomme. Derfor bør I holde jeres omgivelser pæne og rene. Det er også vigtigt, at I udelukkende drikker rent vand. Først da kan mennesket blive sundt og lykkeligt. Lykke er selve grundlaget for et godt helbred.

Elever! Drenge og piger!

I er alle unge. Det er absolut nødvendigt for jer, at jeres omgivelser er pæne og jeres mad er ren. I bør altid være i godt selskab. I skal altid vælge venlige ord, have sunde fritidsinteresser og engagere jer i gode aktiviteter. Livet er en leg, leg det (life is a game, play it). I skal engagere jer i, at andre har det godt. I skal leve er så ædelt liv, at det fører til befrielse. Uanset hvem, I taler med, så tal altid i en rolig tone; anvend ord, der udtrykker empati og medfølelse. Undgå brug af hårde ord. Jeres hårde ord vil såre andres følelser. Anvend de ord, der rører andres hjerte. Hjælp altid, skad aldrig (help ever, hurt never).
 

Saha navavathu.
Saha nau bhubnakthu.
Saha veeryam karavavahai.
Tejaswinavadeetamasthu ma vidvishavahai.

Måtte Herren beskytte og nære os begge.
Måtte vi i samarbejde udvikle intelligens og tapperhed.
Måtte vi leve i venskab uden nogen konflikter!

Ved at tale pænt til hinanden skal I udvikle venskab med hinanden. Godt selskab vil fylde jeres hjerte med gode følelser. Når jeres tanker er gode, vil jeres handlinger også blive gode. Og når jeres handlinger er gode, vil resultatet af disse handlinger nødvendigvis også blive godt. Tungen, der er Guds gave, bør derfor anvendes til at tale mildt og venligt på en hellig måde. I Bharath er det en storslået tradition, at folk benytter sig af hellig tale. Når en ældre person kommer til jeres hus, bør I behandle vedkommende respektfuldt og tilbyde vedkommende et godt og passende sted at sidde. Når I taler med ældre mennesker, må I aldrig anvende upassende og respektløse ord. Om I er gode eller dårlige mennesker afhænger hovedsageligt af de ord, I bruger. Når I taler høfligt, vil I opnå respekt i samfundet og andre vil også tale høfligt til jer.

Elever! I skal aldrig være stolte over jeres uddannelse. Hvis I på dette stadie udvikler stolthed, vil I senere i livet blive egoistiske. Når jeres ord er venlige og gode, vil jeres hjerte også blive godt. Når hjertet er fyldt af godhed, bliver alle jeres følelser også gode og venlige. Gør derfor jeres hjerte rent, mildt og venligt. I løbet af de kommende dage vil mange lærde tale til jer. I vil få mulighed for at lytte til deres hellige tale. Sørg for, at disse hellige ord bliver printet i jeres hjerte.

Legemliggørelser af kærlighed!

Lev jeres liv med medfølelse, venlighed og kærlighed. Gennemtræng jeres liv med kærlighed. Kærlighed er den rene nektar. Kærlighed har en uforlignelig liflighed. Anvend derfor altid venlige ord. Selv hvis I møder en fjende, skal I hilse på vedkommende. Selv ikke jeres fjende må I vende ryggen. Vær venlig over for alle. Vedaerne erklærer, at I skal leve og arbejde sammen og i enhed opnå ædle mål.

Lad os alle udvikle os sammen, lad os vokse sammen.
Lad os alle blive forenet og sammen øge vores intelligens.
Lad os leve sammen i venskab og harmoni.
(Telugu digt)

Ovenstående er vedaernes mest fremtrædende lære. Gud har givet jer en blød tunge. I bør ikke tale hårde ord med jeres tunge. Den bløde tunge bør altid fremsige milde og venlige ord. Hårde ord vil gøre jer hårdhjertet. Hvis I taler høfligt, vil I opnå gode resultater. Modsat vil hårde ord altid frembringe dårlige resultater.

Legemliggørelser af kærlighed!

Den ledende præst holdt en tale om et virkelig godt åndeligt emne. I bør forsøge at forstå betydningen af de emner, han udbreder sig om i løbet af denne yajna. Lad være med at begrænse jeres uddannelse til det, som lærerne lærer jer i klasselokalet. Boglig viden er kunstig. Den slags kunstig uddannelse er af ringe værdi. Det, der er vigtigt, er ikke 'kunstigt' men 'hjerteligt' (Baba leger med de engelske ord: ikke 'artificial' (kunstigt), men ’heartificial’ (hjerteligt). I de kommende dage vil I komme til at lytte til taler, som mange lærde holder, om værdifulde emner. Disse taler vil forøge jeres viden og forbedre jeres renhed. Sravanam (at lytte til Herren), kirtanam (at synge til Herrens pris), Vishnusmaranam (at kontemplere på Vishnu), padasevanam (at tjene Herrens lotusfødder), vandanam (at knæle for Herren), archanam (at tilbede Herren), dasyam (at tjene som Herrens tjener), sneham (at føle venskab med Herren) og Atmanivedanam (at overgive Selvet til Herren) er de ni former for hengivenhed. Blandt disse er sravanam (at lytte til Herren) den vigtigste. Så lyt til gode ting og forsøg at tilegne jer den godhed, der er indeholdt i det, I lytter til. Fjern jer fra de steder, hvor ubehagelige ord bliver talt. Lad alt dårligt forsvinde op i den blå luft.

I skal udelukkende acceptere alt det, der er godt. Så er det udelukkende det gode, der for altid vil forblive hos jer. Alt, hvad der relaterer til Gud, er godt. Kun det er evigt og helligt. I skal absorbere alt det, der er helligt og basere jeres liv på disse eviggyldige værdier. Guds lære er fuld af sødme. Guds ord er den rene nektar. I bør aldrig ignorere Guds lære. I vil måske endda opgive jeres krop, men I må ikke opgive Guds lære.

Den menneskelige krop er dannet af de fem elementer (jord, vand, ild, luft og æter). Ingen ved, hvornår den går til grunde. Den er nødsaget til at ophøre på et eller andet tidspunkt. Lad derfor være med at tillægge kroppen nogen betydning. Det er ikke meningen, at livet slet og ret skal understøtte og opretholde kroppen. I skal omgås den slags helligt selskab for at opnå mental renselse og lyksalighed. Det er ikke nok, hvis I blot omgås helligt selskab. I bør gennemsyre jeres hjerte med et sådant ophøjet selskabs hellige lære.

Oversat af : www.saibabaofindia.dk, layout: www.saibabaofindia.com ©

<<<  OVERSIGT OVER TALER