| |
2005
Sai Baba’s tale på Hans 80' fødselsdag den
23. november 2005
Realiser jeres medfødte Guddommelighed for at opnå Fred.
Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er værdien af al jeres uddannelse
nul;
Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er det hellige ved alle jeres
velgørende gerninger nul;
Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er nytten af de opnåede
magtpositioner nul; Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er resultatet
af alle jeres gode handlinger nul.
(Telugu digt)
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Menneskelig fødsel har til
formål at opnå fred og ikke til at beklæde magtfulde stillinger. Man kan have al
slags velstand og komfort, men uden fred har livet i sig selv ingen mening. Der
er mange i denne verden, der er velstående, højt uddannede og beklæder magtfulde
stillinger. Men på hvilken måde nyder samfundet godt af dem? De har ikke tid
eller tilbøjelighed til at tørre den lidende menneskeheds tårer. Hvordan kan vi
hjælpe de fattige og undertrykte? Dette bør være de magtfulde folks anliggende.
Men ingen synes at tænke i de baner. Under dække af navnet ”socialt arbejde”
beskæftiger folk sig i virkeligheden med ”udstillings-arbejde”)! De fordriver
tiggerne, der kommer til deres dørtrin for at tigge om almisser. Mennesket bør
engagere sig i barmhjertighedsgerninger for at opleve fred.
Til at begynde med bør I forstå betydningen af udtrykket Manava (menneske). Hvad
er et menneskes mål? Er det at stræbe efter opfyldelsen af sine ønsker? Er det
at komme frem i livet i verdslig forstand? Er det at nyde følelsesmæssige
fornøjelser? Menneskeligt liv er en blanding af glæde og sorg. Det er ikke
muligt at opleve den ene og udelukke den anden. Hvordan kan I forvente at opnå
glæde og fred, hvis I ikke er forberedt på at hjælpe jeres medmenneske? Enhver
må opleve op- og nedture i livet, men de er som forbipasserende skyer.
Vanskeligheder er en del af livet. Ingen kan undgå dem. Derfor må man behandle
glæde og sorg med ligevægt. Der er fornøjelse og smerte og omvendt. Man bør ikke
blive opløftet af glæde eller nedtrykt af smerte. Vi må udvikle en tilstand af
ligevægt for at gøre fremskridt i livet. Samatwa (lighed) er helt essentiel, for
at Samaja (samfundet) kan gøre fremskridt. Sukhadukhe samekruthwa labhalabhau
jayajayau (man bør opretholde ligevægt i glæde og sorg, gevinst og tab, sejr og
nederlag).
Men til trods for at kunne nyde
al komfort og fornøjelser, er mennesket ude af stand til at møde selv et lille
problem. Det bliver foruroliget og bedrøvet over den mindste vanskelighed. Hvis
I spørger en person, der klarer sig godt, om vedkommende er lykkelig, hvad vil
svaret være? Vedkommende vil sige: ”Jeg mangler ikke penge. Mine sønner er godt
etableret. Mit hjem er godt møbleret med alle typer af komfort og
bekvemmeligheder. Jeg har alt i livet med undtagelse af fred i sindet.” Hvordan
kan man opnå fred i sindet?
Det er kun muligt, når man
realiserer sin medfødte Guddommelighed. Hvorfor er vi ikke i stand til at opleve
fred? Hvor ligger fejltagelsen? Vi bliver ved med at spørge andre: ”Hvem er du?”
Men vi gør os ingen anstrengelser til at spørge os selv: ”Hvem er jeg?”. Der
ligger fejltagelsen. Når vi indser, hvem vi virkelig er, vil vi for evigt blive
fri for sorger og vanskeligheder. Derfor bør vi først og fremmest anstrenge os
for at realisere vor sande identitet. Hvad er nytten af at vide alting uden at
være opmærksom på Selvet?
Er det ikke en nytteløs handling at så frø, når det ikke er regntid? Selv hvis
det er regntid, kan I så høste en afgrøde, medmindre I har sået frø? Både det
positive og det negative er nødvendigt for den elektriske strøm for at virke. På
samme måde er både egne indsatser og Guddommelig Nåde essentielt for at opnå
succes med jeres bestræbelser.
Easwara Sarva Bhutanam (Gud bor i alle skabninger), Isavasyam idam sarvam (hele
universet er gennemtrængt af Gud). Vi må indse, at vi er født for at opleve
vores medfødte Guddommelighed og ikke kun for at nyde verdslige fornøjelser. Vi
må gå ad den spirituelle vej for at opleve vores medfødte Guddommelighed. Hvis
vi mangler spirituel livsanskuelse, fortjener vi ikke at blive kaldt mennesker.
Faktisk er det det samme som at forråde Gud. Gud forventer ikke, at I tilbeder
Ham. Han forventer, at I lever et ideelt og meningsfyldt liv.
Engang spurgte vismanden Narada Herren Vishnu om, hvad der var den kongelige vej
til udødelighed. Da svarede Herren Vishnu: ”Man må indse, at Jeg er til stede i
alle væsener.” Den Guddommelige Gnist er til stede i alle. Mennesket er ikke
bare en dødelig. Dets inderste væsen er Guddommeligt. Jiva (Individuelle Sjæl)
og Deva (Gud) sameksisterer. Den første er negativ og den sidste er positiv.
Herren Vishnu fortalte Narada: ”Jeg må antage en menneskelig form for at kunne
bevæge mig imellem mennesker og beskytte verden. Jeg er til stede i alle i form
af Atma (Selvet). Når mennesket konstant kontemplerer på Atma´s princip,
manifesterer Jeg Mig Selv.”
Atma´s samme Guddommelige princip er til stede i alle. Den, der realiserer denne
sandhed, oplever den altgennemtrængende Guddommelighed. Gud er i jer, med jer,
rundt om jer, over jer og under jer. Imidlertid kan I ikke erkende denne
sandhed, med mindre I opgiver negative følelser. Gud er overalt. I behøver ikke
at søge efter Ham. Lad fast tro udvikles på, at Han er i jer. Gud har ikke en
specifik form. Han er hinsides alle navne og former.
Da I er født som menneske, bør I stræbe efter samfundets velfærd. I er medlemmer
af samfundet og jeres velfærd afhænger af samfundets velfærd. Påtag jer derfor
aktiviteter, der er til samfundets gode.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Identificer jer ikke med kroppen. I er Legemliggørelser af Atma.
Kroppen er opbygget af fem elementer og skal forgå før eller senere, men den
Iboende hverken fødes eller dør. Den Iboende har ikke nogen som helst
tilknytning og er det evige Vidne.
(Telugu digt)
Kan nogen sige: ”Min Atma er død”? Den fysiske krop forsvinder med tiden, men
Atma er evig. Man kan se solens refleksion i en brønd, i en vandbeholder, i
floden og også i havet. Der kan ikke være refleksion uden vand. Hvert menneske
kan sammenlignes med en strøm, i hvilken refleksionen af den samme Atma kan ses.
Solen er en, men det virker, som om der eksisterer en særskilt sol i hvert land.
Når det er dag i Indien, er det nat i Amerika og omvendt. Solen kommer til syne
på forskellige tider i forskellige lande, men den er en og samme. Vi kan ikke
benævne den som indisk sol, amerikansk sol og så videre. På samme måde er Gud
en. Sandhed er en. Kærlighed er en. Lev i Kærlighed. Når I holder jer til
tvillingeprincippet Sandhed og Kærlighed, vil I erfare det Guddommeliges
manifestation i alt.
Hvem er Gud? Faktisk er I selv Gud. Derfor bør alle udvikle den faste
overbevisning: ”Jeg er Gud”. Når I udvikler en sådan fast overbevisning, vil der
ikke være plads til ego og had. I er Gud og jeres medmenneske er også Gud. Lad
et sådant princip af enhed og lighed udvikles. Når I sårer andre, sårer I
faktisk jer selv. Sejr og tab er dele af livets spil. Man bør ikke kritisere
eller dadle den anden. Når nogen møder fiasko med deres bestræbelser, hav
medfølelse med vedkommende. Hvis I ikke identificerer jer selv med andre, vil
forskelligheder nødvendigvis vise sig.
Hvem er I? I tror, I er kroppen. Men I er hverken kroppen eller sindet. Den
menneskelige krop er som en vandboble. Hvordan kan I identificere jer med sådan
en flygtig krop? I siger måske: ”Jeg er sindet”. Sindet er ikke andet end et
bundt ønsker. En skønne dag er I nødt til at opgive alle ønsker. Lad derfor være
med at identificere jer med sindet. Nutidens menneske har grænseløse ønsker.
Dets sind svinger fra øjeblik til øjeblik og bliver derfor kaldt abesind. Lad
ikke jeres sind opføre sig som en abe. I tilhører menneskeheden og hold derfor
altid jeres sind roligt. Husk konstant jer selv på, at I er et menneske. Daivam
manusha rupena (Gud er i menneskets form). Opgiv opmærksomheden på kroppen og
lev i den konstante bevidsthed om, at I er Gud.
Vi bygger templer for at indvie idoler og tilbede dem. Hvor kommer idolet fra?
Det er jeres eget værk. I tilbeder de menneskeskabte idoler, men I er ikke
beredt til at tilbede den Gud, der er inden i mennesket. Der er ikke nogen
pointe i bare at tilbede idoler, hvis I ikke realiserer jeres iboende
Guddommelighed. Alle må respektere og holde den indvendige Atma´s principper i
ære. Betragt Atmaviswasa (tillid til Selvet) som jeres virkelige livsånde. Tro
på idolerne er midlertidig. Når I går til Tirupathi, tilbeder I Gud i Herren
Venkateswara´s skikkelse. I priser Ham og siger: ”Herren Venkateswara er vores
familie-Gud”. Når I tager på pilgrimsrejse til Brindavan, tilbeder I Gud i
Krishna’s skikkelse. I Ayodhya tilbeder I Ham i Herren Rama’s skikkelse.
Afhængigt af sted og omstændigheder er Gud blevet tildelt forskellige navne og
skikkelser. Men i virkeligheden er Herren Venkateswara, Krishna, Rama, Sai Baba
En og Samme. Kald på Ham med et hvilken som helst Navn, og Han vil svare. Der er
ingen forskel. I bør ikke blive vildledt af forskelle i navn og skikkelse. Lad
fast tro på Atma´s Enhed udvikles. ”Der er mange religioner, men målet er Et”.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Ved at være kommet her efter at
have brugt mange penge og udholdt ubehageligheder, bør I gøre ordentligt brug af
jeres ophold her. Spørg jer selv, om I har tilbragt jeres tid på en målbevidst
måde. Hvad nytter det at komme her, hvis I ikke praktiserer Swami´s lære? Lad
urokkelig tro på Enheden i Guddommeligheden udvikles. Kun da kan I opleve fred.
Så længe, I ikke kontemplerer på Enheden i Gud, vil jeres sind fortsætte med at
spille sine tricks.
I kan kritisere nogen som en dårlig person i dag og prise vedkommende som en god
person i morgen. God eller dårlig er jeres egne tanker. Jeres sind er årsagen
til begge. I virkeligheden er mennesket altid god af natur. Menneskeligt liv er
højhelligt. Det er derfor, det siges: ”Daivam manusha rupena”. Lad være med at
ringeagte jer selv ved at tro, at I er ”en sølle dødelig”. I er i sandhed Gud
Selv. Det selv samme faktum, at I portrætterer Gud med en menneskelig skikkelse
og tilbeder Ham, beviser, at det essentielt er Guddommeligt at være menneske.
Giv ikke navne og skikkelser overdreven betydning. Forstå det Guddommeliges
iboende princip.
Til hvilken nytte er det at blive født som et menneske, hvis I opfører jer som
et dyr? I behøver ikke at opgive alting og blive en Sannyasi (vismand, der lever
i asketisk tilbagetrukkethed). Se Gud i mennesket. Gud gennemtrænger alt. I kan
ikke sige, at Gud er begrænset til et specielt sted. Det er ikke nogen steder,
hvor Gud ikke eksisterer.
Sarvatah panipadam tat sarvathokshi siromukham, sarvatah sruthimalloke
sarvamavruthya tishthati (med hænder, fødder, øjne, hoved, mund og ører, der
gennemtrænger alting, gennemtrænger Han hele universet).
Vi dyrker ris. Men vi spiser den ikke i dens rå form. Vi fjerner skallen, der
dækker kornet, og omdanner det til ris. Så længe der er skal på, er dens skæbne
at blive genfødt. Vore ønsker er lige som skallen om riskornet. Vi vil være fri
af cyklusen af fødsel og død, når vi opgiver alle ønsker.
Den rå ris bliver kun spiselig efter at have gennemgået processen med
raffinering og bliver fordøjelig ris. Ris bliver brugt til at tilberede
forskellige måltider, såsom Pulihora, Chitraannam, Chakkera Pongali, Paayasam
osv. Rismel bliver brugt til at tilberede Idlis og Dosas (brød). Navnene på
disse retter kan variere, men det er den samme ris, der er den essentielle
ingrediens i dem alle. Lige som den rå ris bliver forvandlet til fordøjelig ris,
bør jeres sind også blive renset gennem raffineringsprocessen, kaldet Samskara
(renselsesritual).
I bliver vildledt på grund af jeres materielle livssyn. I må forandre jeres
vision. Forvent ikke, at Gud vil forandre Skabelsen. Han har givet jer alting i
dets oprindelige form. Men I forurener det på grund af jeres selviske ønsker.
Sindet er hovedårsagen til alt dette. Tilintetgør derfor sindet og alt vil blive
tydeligt for jer.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Jeres hjerte er rent og helligt, men I er blevet vildledt af ønskernes
skyer. Lige som solen og månen ikke er synlige for os, når der er skydække, er
vi ude af stand til at se vores virkelighed på grund af vore ønsker.
Barndom går med almindelig leg med andre børn
Ungdom går med kærlighedsleg
Midaldrende bruger tid og anstrengelser på at samle velstand
Når alderdom kommer, kravler tiden af sted med nyttesløs længsel efter verdslige
ønsker, alligevel er der ikke tid til at kontemplere på Gud
På denne måde bliver den kostbare menneskelige fødsel spildt, dybt forankret i
Karma´s net.
(Telugu digt)
Mennesket føler stolthed over sin ungdom og fanges i Maya´s (illusionens) fælde.
Når enden kommer nær, fortryder det, at det ikke har opnået fred i sindet til
trods for, at det har nydt al slags komfort og fornøjelser. Mennesket gennemgår
forskellige stadier i livet, såsom barndom, ungdom, midalder, og alderdom. Det
(mennesket, red.) forandres imidlertid ikke med alderen. I stedet for at prøve
på at forandre Srishti (Skabelsen), bør mennesket forandre sit Drishti (udsyn).
Vi kan kun se virkeligheden, hvis vi forandrer vores Dristhi. Der er intet i
vejen med Srishti. Guds Skabelse er perfekt og intet kan måle sig med den. I
denne Skabelse kan Gud lade hvilket som helst ske ved Hans Guddommelige Vilje.
Så længe, man er udstyret med styrke og energi, kan man fornøje sig ved at
deltage i Aatalu og Paatalu (spil og sang). Men imidlertid bør man ikke tillade
sig nogen aktivitet ud over en vis grænse. Som alderen kommer, gennemgår den
fysiske krop visse forandringer. I ved alle, hvilken stor sanger M.S.
Subbulakshmi var. Imidlertid nægtede hendes stemme at samarbejde med hende på
hendes gamle dage. Da hun nævnte det for Mig, fortalte Jeg hende, at hun havde
overdrevet brugen af sin stemme, og at det var grunden til hendes situation.
Jeres stemme og jeres vision er bestemt til at forandres med tidens gang. I
lider af uro og bekymring, fordi I stoler på jeres fysiske krop. Stol i stedet
på det uforanderlige og evige Atmiske princip.
Mennesket ødelægger sit liv på grund af sine vaner. Det bør leve et retskaffent
liv. Giv ikke mad og drikke overdreven betydning. Betragt karakter som jeres
virkelige livsånde. Hvis I mangler karakter, vil I møde utallige vanskeligheder
i livet.
Guddommelighed bliver beskrevet som ”Sath”, der betyder uforanderlig og evig
Sandhed. Folk i forskellige religioner kalder det forskellige navne. Muslimerne
priser Gud ved at sige: ”Allah Ho Akbar”. De betragter Gud som deres eneste
tilflugtssted. Hvad enten man er muslim eller hindu, er Gud det eneste
tilflugtssted for alle! I bør eftertrykkeligt sige til jer selv: ”Jeg ønsker
Gud”. I bør fordybe jer i det Guddommelige og ikke i vin! Når I har accepteret
Rama som jeres Gud, bør I tilbringe hele jeres liv i kontemplation på Rama. Men
i disse dage er mennesket blevet lunefuldt. Den ene dag anbringer det et billede
af Herren Rama på sit alter og begynder at tilbede Ham ved at gentage Hans navn;
men hvis dets ønsker ikke er blevet opfyldt, skifter det næste dag Rama’s
billede ud med Krishna’s.
En gang var der en hengiven af Herren Shiva. Han plejede at tilbede Shiva hver
dag og gentage det hellige Panchakshari Mantra ”Om Namah Shivaya”. Men efter
nogen tid følte han, at Herren Shiva ikke havde begunstiget ham. Derfor satte
han Shiva’s billede ind i et skab og beholdt Rama’s billede på alteret. I
begyndelsen kunne han føle lidt fred. Men hans ønsker forblev uopfyldte og han
blev rastløs. Han satte så også Rama’s billede ind i samme skab og begyndte
efter råd fra sin lærer at tilbede Krishna. Han gentog uophørligt det
Guddommelige navn ”Gopala Krishna”. Efter nogen tid følte han, at selv ikke
Krishna havde gjort ham noget godt. En dag kom en kvindelig hengiven hen til ham
og sagde: ”Til hvilken nytte er det at tilbede Rama og Krishna? Du må hellere
udføre Devi Puja (tilbedelse af Devi)”. Efter hendes råd satte han et billede af
Devi på sit alter og begyndte at tilbede det. Da Puja´en var i gang bemærkede
han, at duften fra røgelsespindene havde kurs mod det skab, hvor billederne af
de andre Guddommeligheder befandt sig.
Derfor besluttede han sig at
fjerne disse billeder fra skabet, da han syntes, at røgelsespindende var til ære
for Gudinden og at de andre Guddommeligheder ikke havde ret til at nyde duften.
Straks viste den Guddommelige Moder sig for ham og sagde: ”Åh du dåre! Du tilbad
Shiva nogle få dage og så gik du over til Rama og senere til Krishna. Hvilken
garanti er der for, at du ikke også vil kassere Mit billede i morgen? Dette er
ikke sand tilbedelse. Du bør kontemplere på et navn og en form til dit sidste
åndedrag. Du bør forblive uforstyrret af vanskeligheder og leve et spirituelt
liv. Fyld dit hjerte med hellige følelser. Kun da vil du blive forløst”.
Hvis I ønsker at gøre fremskridt
i livet, så glem aldrig Guds navn. Spred ikke jeres sind mellem det ene navn og
det andet. Lad jeres sind være fokuseret på et navn og en form.
Manah eva manushyanam karanam bandhamokshayo (sindet er årsagen til menneskets
binding og frigørelse). Sindet vakler på grund af ønskerne, der opstår i jer.
Derfor vil I kun opleve fred, når I opgiver ønsker. Barmhjertighedshandlinger,
der bare udføres, vil ikke gøre jer ædle. Giv jer selv til Gud med målbevidst
hengivenhed. Kun da kan I opnå fred og lykke. Kontroller jeres ønsker.
Kontroller jeres tanker. Da vil alting være under jeres kontrol.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
I er udrustet med Sandhedens og Kærligheden evige principper. Sathyannasti
paro Dharma (Der er ingen større Dharma (ret handling) end at holde sig til
Sandhed). Betragt Sathya (Sandhed) som jeres livs grundpille. Følg Dharma’s vej.
Kun da vil Kærlighedens princip manifestere Sig i jer. Når I har Kærlighed, vil
I få succes med alle jeres bestræbelser.
Legemliggørelser af Atma (Selvet)!
I er ikke kroppen, der skal forsvinde. I er det Iboende, Der hverken har
fødsel eller død. Det har ingen som helst tilknytning. I vil opnå udødelighed,
når I engang realiserer jeres sande identitet. I vil blive fri for alle
bekymringer og ønsker. I spørger måske: ”Er der nogen, der ikke har bekymringer
og ønsker?” Jeg er Selv det levende eksempel på dette. Jeg har absolut ingen som
helst ønsker. Alt er i Min hånd. Jeg kan give jer alt, I beder om. Men bed Mig
ikke om materialistiske ting. De er flygtige som passerende skyer. Bed om det,
der er evigt. Hele verden bliver opretholdt af tvillingeprincipperne Sandhed og
Kærlighed. De er til stede i alt. Jeg er Sandheden, Der er til stede i alt. Jeg
er Kærligheden, Der er til stede i alt. Sandhed og Kærlighed er
altgennemtrængende. Men I bestræber jer imidlertid ikke på at erkende Sandhed og
Kærlighed.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
I dag er I måske optaget af magtpositioner, men hvor længe kan I blive ved
magten? Det er kun midlertidigt. Kun Guddommelighed varer evigt. I har valgt
Sandhedens vej. Vig aldrig fra den. Glem aldrig Sandhedens princip, I har
oplevet. I kan glemme alt i livet, bare ikke Sandhed og Kærlighed. Sandhed er
Bahirvahin (manifesteret energi) og Kærlighed er Antarvahini (understrømmen).
Begge må beskyttes og opretholdes. Det er menneskets pligt. Er man uden Sandhed
og Kærlighed, fortjener man bestemt ikke at blive kaldt et menneske!
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Lad jeres liv være fyldt med Kærlighed. Begræns ikke jeres Kærlighed til
jeres familie og venner. Del den med alle. Betragt, hvem I end møder, som
legemliggørelsen af Guddommelighed. Del jeres Kærlighed med jeres medmenneske og
bliv modtageren af dennes Kærlighed. Følg Sandhedens vej. Jeg underviser altid i
Sandhedens og Kærlighedens principper. Menigheder som denne eksisterer kun for
at tilskynde jer til at blive på Sandhedens og Kærlighedens vej. I er alle
samlet her på grund af jeres Kærlighed til Mig. Når I er kommet her og har
lyttet til Min tale, bør I praktisere Sandhed og Kærlighed i jeres dagligliv.
Lad det uophørligt flyde til Gud. Dette var læren, Radha levede efter. Hun var
en person, der altid havde Krishna i tankerne og hendes eget navn tildeler hende
storhed og hellighed. Hvis I begynder med ”R”, får I ”Radha”, hvis I begynder
med ”A”, får I ”Adher” (grundlag), hvis I begynder med ”D”, får I ”Dhara”
(uophørlig strøm), og hvis I begynder med ”A”, får I ”Aradh” (tilbedelse). Dette
betyder, at selve grundlaget i Radha´s liv var uophørlig Aradhana (tilbedelse)
af Herren Krishna. Radha symboliserede Dhara (Naturen). Krishna er Paramatma
(Gud). Radha kendte ikke andre end Krishna. Hun var totalt opfyldt af Kærlighed
til Krishna. Det er på grund at en sådan etpunktet hengivelse, at hun kunne opnå
frigørelse. Den, der aspirerer til at opnå frigørelse, bør følge Kærlighedens
vej, som Radha gjorde.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Jeg vil ikke gøre det
ubehageligt for jer ved at tale så længe. Derfor vil jeg slutte Mit foredrag.
Betragt et hvilken som helst arbejde, I gør, som Guds arbejde. Se Gud overalt.
Jeg vil blive glad, når I udvikler sådanne Guddommelige følelser. Der er så
mange folk samlet her. Jeg overfører Min Kærligheds og Nådes hellige rigdom til
jer. Må I alle leve et langt, lykkeligt, sundt og fredfyldt liv!
-SAI BABA
Oversat af sboi dk
<<< Oversigt 2005
|
|