|
14. januar
Jeres sande natur er Glæde – realiser Den.
Kærlighedens Legemliggørelser!
I dag er det den hellige Sankranti Festival. Faktisk er dette år specielt vigtigt i forhold til de tidligere år. Sidste måned oplevede adskillige folk usigelig elendighed og lidelse på grund af en Tsunami. Det er kun menneskets onde handlinger, der er ansvarlige for en sådan katastrofe. Derfor råder Jeg jer til ikke at indgå i forkerte handlinger og onde gerninger. Det er muligt, at flere vanskeligheder vil dukke op dette år sammenlignet med sidste år. Imidlertid må vi bevæge os fremad uforstyrrede af disse vanskeligheder. Disse er forbipasserende skyer og I behøver ikke at blive foruroliget af disse hændelser. Vær dristige og modige til at se dem i øjnene. Tsunami-kastastrofen, der hændte sidste måned, var i virkeligheden menneskeskabt. Det var slet ikke den Guddommelige Vilje! Men mennesket føler, at alle sådanne katastrofer er kastet på mennesket af Gud. Aldrig! Gud tilfører mennesket glæde. Han har ingen vrede eller had. Hans Natur er Kærlighed. Spørgsmålet, om hvorfor disse sorger og vanskeligheder, dukker op i verden? Ærligt talt vil glæde ikke have nogen værdi uden sorg. Mennesket kan ikke opleve glæde uden at gennemgå en eller anden vanskelighed. Glæde og sorg er flettet sammen. Den ene kan ikke eksistere uden den anden.
Glæde og smerte, godt og ondt sameksisterer, intet kan skille dem ad. I kan ikke finde glæde eller smerte, godt eller dårligt til at udelukke den anden. Glæde er resultatet, når vanskeligheder bærer frugt. (Telugu Digt)
Gud forårsager ikke smerte på noget levende væsen i Hans Skabelse. Alle sorger og vanskeligheder er kun menneskeskabte. Gud er alle levende væseners beskytter. Han sørger for fred og glæde til én og alle. Lokah Samastah Sukhino Bhavantu (Må alle væsener i alle verdener være lykkelige). Det er Guds Vilje. Hvordan kunne Gud så forårsage et menneskes sorg? Til trods for, at I ikke er i stand til at forstå Hans Guddommelige Vilje, beskylder I Gud for at forårsage sorg. Hvis I kunne fatte den Guddommelige Vilje, ville I forstå, at alt kun er til jeres bedste. Vi er alle Legemliggørelser af Glæde. Dag ind og dag ud oplever I den glæde og deler den med andre. Kun på den måde vil den forøges.
I burde ikke bede Gud om at opfylde jeres utallige ønsker. Bare bed ”Åh! Gud! Del Din glæde med mig. Gør mig glædesfuld!”. Spot aldrig Gud som ”Nirdaya” (en uden medfølelse). Hvad end Gud gør, er til jeres eget bedste. Selv sorgerne og vanskelighederne, vi oplever, er for vores eget bedste. De er optakten til lykke og glæde. Hvis I dyrker et sådant positivt udsyn, vil I altid være glædesfulde. Del jeres lykke med alle. Modsat dette holder mennesket lykke for sig selv og uddeler sorg til andre. Dette er ikke, hvad vi burde gøre. ”Undertryk jeres sorg og manifester indre glæde” – dette er den åndelige øvelse, man må gennemføre. Hvis I støder på nogen vanskelighed, sorg eller rastløshed – tag jer ikke af dem. Ignorer dem. I er altid Legemliggørelser af Glæde. Hvis I konstant tænker på denne realitet, vil intet plage jer.
Kærlighedens Legemliggørelser!
Må denne festival for Sankranti, som er et symbol for forandring, bringe transformation i jeres hjerte og forsyne én og alle med glæde, så I altid må leve et lykkeligt, fremgangsrigt og glædeligt liv. Faktisk er et menneskes sande navn Anandamaya (fuld af glæde). Manavatva (menneskelighed) er til for at kunne nå til niveauet for Daivatva (Guddommelighed).
(Bhagavan afsluttede Hans Guddommelige Foredrag med denne Bhajan ”Hari Bhajana Bina Sukha Santhi Nahin”
Oversat af
www.saibabaofindia.dk
Layout & copyright:
<<< TILBAGE TIL OVERSIGT OVER TALER
|
