| |
1958
2. marts 1958
En kritisk holdning
Vi har netop hørt den takketale, som drengene fra 6. klasse holdt for skolens
lærere. Vi hørte de råd, de gav til eleverne på de lavere klassetrin. Elevernes
ord var meget dejlige. De udtrykte taknemmelighed over for lærerne og de var
fulde af opmuntring til de elever, der fortsat skal være i disse læreres
varetægt. Eleverne udtrykte også deres sorg over, at de nu er nødt til at
forlade en god skole, gode lærere og gode skolekammeraters selskab. Men selv om
ordene var flotte og smukke, så tvivler Jeg på, at de var et ægte udtryk for
drengenes følelser. For de ved trods alt godt, at de er nødt til at forlade
skolen for at studere på et højere niveau fremover. I alle disse år har de
vidst, at denne dag vil komme. Selvfølgelig er det godt at høre, at drengene
udtrykker taknemmelighed over de fordele, de har haft og den hjælp, de har
modtaget. De lovede også at tjene deres land efter bedste evne. For i fremtiden
bliver de dette lands beskyttere. Jeg er specielt glad i elevers selskab, for
elever er som blomsterknopperne i haven. De er de unge helte, der er nødt til at
påtage sig den vanskelige opgave vedrørende national og international
genopbygning.
Den nuværende situation i verden er som en tyfon, der forårsager uro og
forvirring. Ingen har mental fred. Frygt og bekymring hjemsøger og plager alle.
Selv medens rummet erobres og udforskningen af nye planeter bliver
offentliggjort, hersker der panik på Jorden. Selv i dette land er det
krisetider. Ingen tid bør spildes i bestræbelserne på at bringe forholdene i
orden, så menneskene, mere end noget andet, kan nyde santhi (fred). For uden
fred er livet et mareridt.
Sideløbende med I studerer andre emner, bør I også lære hemmeligheden om santhi.
Denne mulighed bør ikke forpasses, for det er den visdom, der vil frelse jer.
Målet med det nuværende uddannelsessystem er at gøre jer til familieforsørgere
og samfundsborgere. Men systemet åbenbarer ikke hemmeligheden bag et lykkeligt
liv. Hemmeligheden består i at kunne skelne mellem det uvirkelige og det
virkelige; det, der er sandt og det, der ikke er sandt. Det er den ægte træning,
som I behøver. Selvfølgelig er alt dette ikke jeres fejl. Fejlen ligger hos dem,
der styrer disse anliggender. Før eller senere vil de være nødt til at lære jer
hemmeligheden bag et lykkeligt liv og give jer den fornødne træning. Udviklingen
af viveka (skelneevnen) er uddannelsens hovedmål. Uddannelsen skal også sørge
for at støtte udviklingen af retskafne vaner; af styrkelsen af dharma (’rigtig
handling’). Det er ikke uddannelsens hovedmål, at eleverne tilegner sig
elegance, lærer at opføre sig som gentlemen eller er i stand til at indsamle
almene informationer og lære almindelige, praktiske færdigheder.
I skal først og fremmest fæste jeres opmærksomhed på bevidstheden om, at I selv
er den udødelige Atma (Den guddommelige Gnist). Den Atma, der er uforgængelig,
der er hellig, ren og guddommelig. Det vil skænke jer et urokkeligt mod og stor
styrke. Herefter skal I udvikle gensidig kærlighed og respekt. I skal tolerere
alle slags mennesker, alle synspunkter, alle holdninger og særheder. Skolen,
hjemmet og samfundet er alle øvelsespladser for tolerance. I skolen skal lærerne
og eleverne være bevidste om deres pligter og rettigheder. Forholdet mellem
lærer og elev skal være baseret på kærlighed, ikke på frygt. Udelukkende
kærlighedens atmosfære kan garantere et godt samarbejde og et tilfredsstillende
sammenhold. Frem for alt skal I være gode, ærlige og velopdragne. Det vil gøre
universitetsgraderne mere attraktive og værdifulde.
Lad være med at tillægge det at bestå eksamenerne alt for stor værdi. For hvis I
gør det, vil I være tilbøjelige til at blive frygteligt deprimerede, hvis I
dumper. Vi hører om alt for mange unge mennesker, der begår selvmord, når deres
eksamensresultater bliver offentliggjort. Kære børn, lad være med at gøre sådan
noget tåbeligt noget. Hvis I dumper, så opfat det som en tilskyndelse til
yderligere bestræbelser. Analyser, hvorfor I dumpede og få gavn og nytte af den
erfaring, I har gjort jer. Det vil smerte Mig, hvis I ødelægger jer selv ved
sådanne tåbelige handlinger, husk det.
Mens I er studerende, skal I lære, hvordan I klarer jer i livets turbulens. I
skal lære, hvordan I kan leve uden at forårsage andre eller jer selv smerte og
lidelse. Spild ikke tiden ved at tage del i de ældres valgkampagner, skænderier
og stridigheder. De er dårlige eksempler for jer og I skal undgå at efterligne
deres dårlige adfærd. Politik består af en mangfoldighed af ’kneb’, der plager
og hjemsøger nogle individer og generer dem livet igennem. Bliv ikke smittet af
dem. Vær ren og tilfreds. I er for unge til at forstå politiks forviklinger og
tumult. I vil udelukkende blive redskaber og instrumenter for folk, der ønsker
at udnytte jer til eget formål. Vær modige. Nægt at blive sådanne menneskers
syndebukke. Fortæl dem, at I har noget bedre at bruge tiden på.
I skal kun fortsætte så langt, som jeres evner og erfaringer kan bringe jer. I
skal undersøge alting, og I skal udelukkende tro på det, der forekommer jer at
være rigtigt. I skal ikke blot sige, at det, Sai Baba siger, er godt, eller at
det, Sai Baba skriver, er godt. I skal kun respektere Sai Baba, hvis Han handler
lige så godt, som Han taler og skriver.
Hengivenhed og handling. Disse to bør gå hånd i hånd. Sri B. Gopala Reddi kom
til indvielsen af hospitalet i Puttaparthi og han sagde: ”Hvis det havde været
regeringen, der havde planlagt opførelsen af dette hospital, så var end ikke
kælderetagen blevet bygget endnu.” På tilsvarende måde har denne skole opnået
sin berømmelse og høje status på grund af grundlæggernes og støtternes omhu og
kærlighed. Alle burde samarbejde om at drage omsorg for sådanne institutioner.
Meningsforskelle skal være som de to øjne. Hvert øje giver et forskelligt
billede af den samme genstand. Når de to øjnes billeder bliver koordineret,
giver det ét fuldstændigt billede, der er anskuet fra forskellig side. Denne
skoles donorer har gjort det vældig godt og de har gjort det i en ånd af
tilbedelse og næstekærlighed. Vær taknemmelige for deres offer og få det bedste
ud af den mulighed, de har givet jer.
Distriktsdommeren nævnte i sin indledende tale, at Bharath (Indien) har været
velsignet med mange hellige mænd, vismænd og guddommelige manifestationer i
menneskelig skikkelse. Der kan muligvis opstå tvivl om, hvorfor sådanne
tilsynekomster dukker op i Bharath i større omfang end noget andet sted i
verden. Hvorfor er det sådan, når verden er så stor og når der overalt er
mennesker, der skal frelses og vejledes? Der er en årsag til dette, tro Mig!
Hvorfor skal Kolar alene, i hele Indien, have guld i sin undergrund? (Kolar
ligger i den østlige del af delstaten Karnataka). Hvor der findes en guldmine,
opstår der behov for mineingeniører og for kemikere, der kan udvinde, adskille,
rense og distribuere guldet til de forskellige steder, der efterspørger det. Er
det ikke sandt?
På tilsvarende måde gælder, at det er her i Indien, der findes en mine af
åndelig visdom og åndelige skatte. Minen indeholder Dharshana'erne (skrifter,
der omhandler metafysisk videnskab), Upanishaderne (hellige tekster, der er
knyttet til Vedaerne; teksterne kaldes også for Vedanta, en sammenfatning af
Vedaerne), Bhagavad Gita’en og Vedaerne. Disse skrifter skal distribueres rene
og uplettede. Der skal være garanti for deres værdi og kvalitet. De skal
distribueres til åndelige aspiranter alle vegne og derfor har vi en række
vismænd og hellige mænd. På grund af disse menneskers lære og liv findes der i
dette land et umådeligt stort område med åndelige dyder. Området behøver blot en
smule mere pleje, så vil det yde en overdådig høst.
Folk lider, fordi de har alle mulige urimelige ønsker og fordi de længes efter
at opfylde dem – og mislykkes. De tillægger den objektive verden al for megen
værdi. I føler kun smerte og sorg, når tilknytningen tager overhånd. Hvis I ser
på naturen og alt det skabte med den indsigt, der stammer fra det indre syn, så
vil tilknytningen glide væk, skønt selve genstandene vil blive tilbage. I vil
desuden se alting langt klarere og I vil se alt med en stråleglans, der er
gennemtrængt af guddommelighed og pragt. Luk jeres øjne og åbn jeres indre syn.
Hvilket storslået billede af essentiel enhed, I vil få at se! Tilknytning til
naturen har sine begrænsninger. Men den tilknytning til Herren, som I udvikler,
når jeres indre blik åbnes, har ingen grænser. Nyd virkeligheden, ikke det
falske billede.
Herren er den iboende kraft i alting. Hvordan kan de, der nægter at tro på, at
spejlbilledet i spejlet er dem selv, tro på Herren, når Han bliver genspejlet i
hvert eneste objekt omkring dem? Månen bliver reflekteret i en krukke, forudsat
der er vand i den. På tilsvarende måde kan Herren klart ses i jeres hjerte,
forudsat I har kærlighedens vand i det. Når Herren ikke bliver reflekteret i
jeres hjerte, kan I ikke påstå, at der ikke eksisterer nogen Herre. Det betyder
blot, at der ikke er nogen kærlighed i jer.
Elever og selv ældre, der er til stede her, har opgivet studiet af sanskrit (oldindisk
sprog). De opgiver det og påstår, at sproget er ubrugeligt og vanskeligt. De har
forsømt de ældgamle tekster. De bundter dem og sætter dem til side. De tager dem
udelukkende frem til højtiderne til brug ved tilbedelse! Men vestlige åndelige
aspiranter, der kender de hellige skrifters værdi, har bragt dem til deres egne
lande. De har oversat dem til deres eget sprog og i hengivenhed har de lært
essensen af disse tekster.
Det er ikke nok at læse. Måske mestrer I alle kommentarerne og de ledsagende
tekster. Måske er I i stand til at argumentere og diskutere disse tekster med
store lærde, men uden at forsøge at praktisere, hvad der står i teksterne, er
det spild af tid. Jeg bifalder aldrig ren boglig lærdom. At praktisere er det,
Jeg bedømmer. Når I kommer ud af eksamenslokalet, ved I, om I har bestået eller
ej. Er det ikke sådan? For I kan selv vurdere, om I har svaret rigtigt eller ej.
Så med hensyn til sadhana (åndelige øvelser), opførsel eller vaner kan hver
enkel af jer selv vurdere og konstatere den succes eller fiasko, der forestår.
Selv for jer elever er sadhana det grundlæggende. Ingen alder er for tidlig for
åndelige øvelser. Ligesom I passer kroppen ved at spise og drikke regelmæssigt,
skal I også tage jer af den indre Atma’s (Den guddommelige Gnists) behov gennem
regelmæssig japa (gentagelse af Guds navn) og dhyana (meditation) samt ved at
udvikle gode egenskaber. Sathsanga (helligt selskab), sathpravarthana (god
opførsel) og sathchinthana (hellige tanker) er alle essentielle for den indre
personligheds vækst og helbred. Legemet er verdens Herres bolig. I samme omfang,
som I er nøjeregnende med at drikke kaffe eller te regelmæssigt, skal I også
være regelmæssige med hensyn til meditation og gentagelse af Guds navn. Af
hensyn til sjælens helbred og livlighed skal I praktisere disse åndelige øvelser
på bestemte tider.
Elever skal forholde sig kritisk til tingene. De skal ære fysisk arbejde. De bør
være ivrige efter at tjene de mennesker, der har behov for deres tjeneste på
grund af deres handicap. I skal også ære de ældre, og I skal ikke forpasse nogen
mulighed for at tjene, ære og behage dem. Hvad end der måtte give jer sundhed og
glæde skal I byde velkommen. Men lad være med at nedgøre jer ved at forfalde til
tarveligt tidsfordriv. Lad være med at strejfe formålsløst omkring i gaderne.
Undlad hyppige biografbesøg og undlad at komme i uønsket selskab samt at udvikle
dårlige vaner blot for morskabens skyld.
I, og ikke landets nuværende ledere, skal hæve dette land til storslåede højder,
husk det. Bemærk også, at medens folk i andre lande med glæde samarbejder med en
person, der er modig, intelligent og god, så er Indiens nationale karaktertræk
at være jaloux på hinanden, at trække dem ned, der viser format og generelt at
nægte at samarbejde og hjælpe. I drenge skal sige følgende til jer selv: ”De
ældre gør disse ting, skønt de godt ved, det er forkert. Hvor er det synd og
skam! Men vi vil vokse op på en anden måde. Vi vil ikke gøre noget andet end
det, vi siger. Vi vil arbejde sammen i harmoni og kærlighed.” Hvis I udvikler
sådanne gode egenskaber, vil nationen blomstre. Hvis I ikke gør det, vil
nationen blive ødelagt. I skal altid have denne advarsel ringende for jeres
ører.
Jeg velsigner jer alle: Byens borgere, forældrene, lærerne og eleverne. Denne
skole, der blev oprettet på grund af folkets gavmildhed, vil helt sikkert opnå
en endnu højere status og komme til at stråle som en storslået institution. Det
tvivler Jeg ikke på.
-SAI BABA
Oversat af sboi dk
<<< Oversigt 1958
|
|
