| |
1958
2. august 1958
Tolerance
Det var ikke Min mening at tale til jer her i aften, men selvfølgelig har Jeg
intet behov for at forberede nogen tale i forvejen. Min sankalpa (guddommelige
vilje) og dens opfyldelse er øjeblikkelig. Sri Subbaramaiah talte lige før om
nogle betydningsfulde vejledende livsprincipper. Han talte om udvikling af gode
kvaliteter, erhvervelse af en god karakter, evnen til at beherske sit had og så
videre. Hver dag bliver sådanne råd videregivet fra hundredvis af talerstole.
Folk lytter og tager derefter hjem. Men de praktiserer ikke, hvad de har hørt,
og derfor forbliver tingene, som de er. Sådan er det, fordi de mennesker, der
giver rådene, ikke selv følger det, de prædiker. De skal selv være gode
eksempler på de kvaliteter og værdier, som de lærer andre om. Men de er som den
blinde mand, der beskriver elefanten. De beskriver fordelene ved at erhverve sig
gode kvaliteter og nytten af at beherske sit had ud fra rygter og forlydender og
ikke ud fra egne erfaringer.
I hvert eneste menneske er der i dag en dybt rodfæstet uro. Grunden hertil er,
at der ikke findes harmoni i det indre. Varnashrama-reglerne (forpligtelser, der
har forbindelse til de enkelte kaster), der er blevet overleveret siden tidernes
morgen, foreskriver én slags adfærd; de bøger, folk læser, anbefaler en anden
adfærd; folks egne erfaringer afstedkommer anderledes og modstridende råd. Men
fred afhænger af sindet og dets bevidsthed om den naturlige freds hemmelighed.
Kroppen er herberget, individet er pilgrimsrejsen, og sindet er vagten. Sindet
søger sukha (lykke). Det er af den opfattelse, at lykke i denne verden kan opnås
gennem berømmelse, rigdomme samt land og ejendomme. Sindet mener også, at lykke
kan erhverves fra andre individer og fra slægtninge. Yderligere danner det sig
billeder af og forestillinger om en Himmel, hvor der findes en endnu mere intens
lykke, der varer i endnu længere tid end livet på Jorden. Til sidst opdager
sindet, at evig, uformindsket lykke udelukkende kan opnås ved at dvæle ved ens
eget Selvs Virkelighed, Hvilket i sig selv er lyksalighed.
Jeevathathwa (livsprincippet) er som kornet, der er dækket af Mayas
(illusionens) avner; som risen, der er overdækket af vandet på marken. Maya må
nødvendigvis fjernes. Livsprincippet må nødvendigvis blive kogt, så det bliver
blødgjort. Herved kan det blive optaget i organismen, og det kan forbedre
helbredet og forøge kroppens styrke. Den blødgjorte ris kan blive sammenlignet
med Paramatma (Det Højeste Selv). Sindet skal anvendes til denne proces. Sindet
skal fæstnes på sathya (sandhed) og nithyam (det evige). Viveka (skelneevnen) er
det redskab, der skal anvendes til at fjerne illusionens avner. (Begrebet
’skelneevne’ betegner evnen til at skelne mellem det varige og det flygtige; at
erkende at verden er flygtig, medens Gud er varig).
I skal udvikle jeres skelneevne og finde ud af, hvad der er varigt og hvad der
ikke er varigt; hvad der er gavnligt, og hvad der ikke er gavnligt. Selv i
forbindelse med at vælge en guru, bør I anvende jeres skelneevne. Ikke alle
skyer bærer regn. Blot ved sin personlighed vil en sand og ægte åndelig lærer
være i stand til at tiltrække åndeligt søgende langt borte fra. Han har ikke
noget behov for at blive omtalt i begejstrede vendinger. Hans tilstedeværelse
vil blive fornemmet og som bier, der tiltrækkes af en fuldt blomstrende
lotusblomst, vil de åndelige aspiranter skynde sig hen til ham.
Søg altid lyset. Vær altid fuld af tillid og gå på mod. Lad være med at give
efter for fortvivlelse, for det kan aldrig frembringe gode resultater.
Fortvivlelse forværrer blot problemet, for den formørker intellektet og styrter
jer ud i tvivl. Med stor entusiasme skal I begynde at udføre sadhana (åndelige
øvelser). Halvhjertede og tøvende skridt på denne vej vil ikke give udbytte. Det
er som at rense et sjappet og beskidt område med en vandstråle. Hvis der ikke er
ret meget kraft på vandstrålen, kan snavset ikke blive fjernet. Strålen skal
strømme fuldt og kraftigt. Herved kan den drive alt foran sig, så området kan
blive skyllet rent for alt dets sjap og snavs.
Jeg vil kun fortælle jer om disse første skridt, for de er de vigtigste skridt
for sadhaka’er (åndelige aspiranter). Og I er alle åndeligt søgende eller i
hvert fald fast besluttet på at blive det. Det siges, at: ”Moksha (befrielse)
ligger i sukshma (det, der udvider eller udfolder sig).” ”Befrielse kan opnås
gennem spidsfindige metoder.” I skal behandle andre på samme måde, som I ønsker,
de skal behandle jer. I skal aldrig ruge over fortiden. Når sorgen overmander
jer, skal I ikke mindes tilsvarende hændelser i tidligere oplevelser og tilføje
disse til summen af jeres sorg. I skal hellere mindes hændelser, hvor sorgen
ikke bankede på jeres dør, men hvor I i stedet var lykkelige. Få trøst og styrke
fra sådanne erindringer, og løft jer selv op over sorgens brusende vande.
Kvinder bliver kaldt svage, fordi de meget lettere end mænd giver efter for
vrede og sorg. Så Jeg vil bede kvinderne om at gøre sig ekstra umage for at få
bugt med disse to. Namasmarana (ihukommelse af Guds navn) er den bedste modgift
mod vrede og had, og hvis blot mænd og kvinder begyndte at praktisere denne
åndelige øvelse, ville Herren komme dem til undsætning. Det vil indgyde dem
troen på, at alt er Guds vilje. Det vil lære dem, at mennesket ikke har noget
ret til hverken at hovere eller fortvivle.
Når I konsulterer en læge, skal I tage den medicin, lægen ordinerer, og I må
følge hans råd og instruktioner. Det nytter ikke noget at bebrejde lægen, hvis I
tilsidesætter hans råd og instruktioner. Hvordan skulle han kunne helbrede jer,
hvis I ikke drikker miksturen eller holder jer til de restriktioner, som han
pålægger jer? Det samme gælder, hvis I ikke regulerer jeres diæt i henhold til
lægens råd. Gør som Jeg siger, følg altid Mit råd og se så resultatet.
Det er et tegn på tåbelighed at ruge over uheld og fejltagelser, når de først er
sket og begået. Det er ligeledes et tegn på tåbelighed at nægte at indtage føde
for at straffe sig selv for det skete. Det er en meget barnlig måde at bøde for
det, der er sket. Hvad kan det nytte at mishandle kroppen, fordi I ønsker at
bøde for noget, som sindet er ansvarlig for?
Selv om I ikke er i stand til at elske andre, så lad i det mindste være med at
hade dem eller være misundelige på dem. Lad være med at misforstå deres
bevæggrunde og bagtale dem. Hvis I blot kendte dem, så ville det måske vise sig,
at deres bevæggrunde er lige så ædle som jeres, eller at deres handlinger
skyldes uvidenhed og ikke ondsindethed eller ønsket om at stifte ufred. Undskyld
andre menneskers fejltagelser, men behandl jeres egne fejltagelser strengt.
Dette ældgamle lands hellige kultur er blevet ødelagt af blot én urenhed. Denne
urenhed er intolerance over for andres succes, velstand og fremgang. Hvis I ikke
kan hjælpe et andet menneske, så undgå i det mindste at skade eller forårsage
vedkommende smerte. Det er i sig selv en stor tjeneste. Hvilken ret har I til at
finde fejl ved eller tale ondt om en anden person? Når I siger, at der aldrig
kan ske noget på Jorden, uden at det er Herrens vilje, hvorfor så blive
irriteret eller vred? Jeres pligt er at rense jer selv og engagere jer i jeres
egen indre renselse. Denne bestræbelse vil føre til samarbejde med gode
mennesker og I vil opdage, at såvel styrke som glæde vil vælde frem i jer.
-SAI BABA
Oversat af sboi dk
<<< Oversigt 1958
|
|
