1958 

23. februar 1958
 

Meditation på Herrens form og udtryk


Lad Mig fortælle jer, at den tilhænger, der talte før, fornægtede Gud i 25 år. Det er kun 5 år siden, efter han mødte Mig, at han har forandret sig. Selvfølgelig er der mange mennesker, der ikke har haft nogen oplevelse, som kunne ændre dem, så derfor kan man ikke bebrejde dem deres mangel på Tro. På samme måde fandt denne Seshagiri Rao det forkert, at hans søn og døtre tog til Puttaparthi. Han fandt det også forkert, at han selv så længe havde nægtet at komme hertil! I Bangalore var der en dag et arrangement i huset over for hans. Arrangementet blev afholdt i forbindelse med, at Jeg besøgte dette hus. Medens der blev sunget Bhajan'er (lovsange), gik denne mand tøvende over gaden og kiggede ind i salen. Jeg gik hen mod ham, kaldte på ham og bad ham sætte sig tæt ved Min side. Jeg bad ham komme til Puttaparthi og Jeg inviterede ham til at ’undersøge’ og ’opleve’. Han har været hos Mig lige siden. Det er 18 år siden, han kom her første gang. Det er netop årsagen til, at Jeg kom for at så Troens frø på religion og på Gud. I har muligvis hørt nogle mennesker sige, at jeg blev Sai Baba, dengang en skorpion stak mig! Godt! Jeg udfordrer enhver af jer til at blive stukket af en skorpion og forandre sig til Sai Baba. Nej, skorpionen havde intet med det at gøre! Rent faktisk var der slet ingen skorpion! Jeg kom som svar på vismænds, helgeners og åndeligt søgendes bønner om at få genoprettet Dharma (retskaffenhed).

Når der er optræk til lidt uroligheder, dukker der en politibetjent op på stedet. Hvis menneskemængden bliver svær at styre, haster inspektøren til stedet. Og hvis det bliver voldeligt, må politikommissæren personligt komme til stede for at slå urolighederne ned. Men hvis situationen virkelig tilspidser, bliver selve politimesteren nødt til at involvere sig, er det ikke sandt? Det er i sådanne situationer, at politimesteren tager fuldt ansvar for situationen. De store mennesker, de store sjæle, de lærde personer, Yogi'erne og de Guddommelige personligheder har haft deres forsøg og de vil alle samarbejde om opgaven med at genindføre retskaffenheden og rydde vejen, så verden kan opnå Shanthi (fred).

Den største mangel i dag er fraværet af Atma Vichara (undersøgelse af Selvets natur). Det er den dybereliggende årsag til al denne rastløshed. Hvis I er opsat på at kende Sandheden om jer selv, vil I ikke komme på vildspor – også selv om I ikke tror på Gud. Krukkerne er alle fremstillet af mudder, ornamenterne er alle af guld og klæderne er alle af garn. Der er enhed, hvor man udelukkende ser forskellighed. Den grundlæggende substans er den samme og usynlig. Det er Brahman (Herren), der er den Atma, som også er den grundlæggende substans i jer.

Denne Atma Vichara (undersøgelse af Selvets natur) er bedst beskrevet i Upanishad'erne (hellige tekster). På samme måde, som en flods løb bliver reguleret af bredderne og vandet i floden styrer mod havet, regulerer og indskrænker Upanishad'erne sanserne, sindet og intellektet og hjælper den enkelte til at nå ’havet’ og smelte sammen med det Absolutte. I skal studere Upanishad'erne med henblik på at handle efter dem og med henblik på at føre deres råd ud i praksis.

Et hurtigt blik på et kort eller det at bladre en guide igennem, vil ikke give jer den betagelse, som et besøg kan give. Ej heller vil det give jer en brøkdel af den glæde og viden, som I vil få ved at rejse gennem landet. Upanishad'erne og Bhagavad Gita’en er blot kort og guider, husk det.

Der findes en historie om en landboer, der sad blandt en forsamling af tilhængere og lyttede til en stor Pandits (skriftklog) udlægning af Bhagavad Gita’en. Alle var utroligt betaget af den videnskabelige fortolkning, som Pandit’en gav. De var også betaget af hans lærde afhandling om hvert ord og udtryk. Selv om afhandlingen var på et alt for højt niveau, syntes landboeren at følge nøje med, for han havde hele tiden tårer i øjnene! Da Pandit’en til sidst spurgte ham, hvorfor han græd, overraskede han alle ved oprigtigheden af sin Bhakthi (Hengivenhed). For han fortalte, at han græd over den forlegenhed, Herren var i, fordi Han var nødt til at sidde foran i stridsvognen og dreje Sit hoved i så lang tid. Det var Han nødt til for at overbevise den åndrigt sløve Arjuna. "Hvor megen smerte har Han ikke haft i Sin nakke?", spurgte landboeren og græd. Dette var ægte hengivenhed, et sikkert adgangskort til åndelig sejr. Landboeren havde identificeret sig selv med deltagerne i historien og hele sceneriet var blevet virkeligt for ham.

I behøver ikke engang læse Bhagavad Gita’en eller Upanishad'erne. Hvis I påkalder jer Herren i jeres eget hjerte, vil I høre en Bhagavad Gita specielt skabt til jer. Herren er i jeres hjerte, anbragt som jeres egen Vognstyrer. Spørg Ham og Han vil svare. Placér Herrens Form foran jer, når I sidder stille for at meditere. Brug Hans Navn, det vil sige et hvilket som helst Navn, når I udfører Japa (gentagelse af Guds Navn). Hvis I praktiserer Japa uden at have dette billede eller Formen foran jer, hvem skal så svare jer? I kan ikke tale til jer selv hele tiden. Rupa’en (Formen) vil høre, og Rupa’en vil svare.

Al uro og al ophidselse må ophøre en dag. Er det ikke sandt? Dhyana (meditation) på Formen og gentagelse af Navnet er den eneste måde at løse denne opgave på.

Hemmeligheden er, at I skal ’være’. Men I skal ikke være, som I er i søvnen, hvor I dybt inde i jer selv er bevidst om, at I er. Men søvnen er indhyllet i Maya (illusion). Vågn op af denne illusion, men fordyb jer i den ’søvn’, der er ægte Samadhi (Lyksalighed). Gentagelse af Guds Navn og meditation er metoder, fra hvilke I kan fremtvinge en manifestation af Den Guddommelige Nåde i den Form og med det Navn, I længes efter. Herren er nødt til at antage den Form, I vælger, det Navn I holder af. Rent faktisk former I Ham således. Derfor, skal I ikke ændre Navn og Form, men fastholde det Navn og den Form, der behager jer mest. Det skal I gøre, ligegyldigt hvilken tøven eller vanskelighed, I føler.

Tab ikke modet, fordi I ikke straks er i stand til at koncentrere jer i lang tid. Når I lærer at cykle, får I ikke straks evnen til at holde balancen. I skubber cyklen af sted til et åbent område, hvor I kan slingre hid og did. Snart hælder I til venstre snart til højre. I jeres mange forsøg falder I mange gange med cyklen over jer, før I bliver i stand til at cykle med dygtighed og aldrig mere behøver at bekymre jer om at holde balancen. Automatisk evner I at foretage de nødvendige justeringer for at holde balancen, er det ikke sandt? Efter at I har opnået denne færdighed, kan I cykle gennem de smalle gader og stræder og I behøver ikke et åbent område. I kan manøvrere jeres cykel gennem den mest befolkede passage. På samme måde vil øvelse udstyre jer med en koncentration, der vil hjælpe jer gennem de tættest pakkede folkemasser og de mest vanskelige situationer.

I må ikke få det indtryk, at Jeg bliver vred på jer, hvis I ikke accepterer Mig som Dhyana Rupa (Formen, der mediteres på)! Det interesserer Mig overhovedet ikke. I har fuldstændig frihed til at vælge det Navn og den Form, der giver jer den nødvendige tilskyndelse og opmuntring. Når I mediterer, løber sindet ofte efter noget andet; tankerne tager en anden vej. I bliver så nødt til at sætte en stopper for dette ved anvende Navnet og Formen. Og I må se til, at jeres jævne og ensartede strøm af tanker mod Gud ikke bliver yderligere afbrudt. Hvis det imidlertid sker igen, så anvend hurtigt igen Navnet og Formen. Tillad ikke sindet at strømme ud over de to bredder - på den ene side Navnet og på den anden side Formen! Så vil sindet ikke forvilde sig hen til et tredje sted.

Når I sidder ved jeres meditation, så start med at fremsige nogle få vers til Guds Ære, så tankerne, der er spredte, kan blive samlede. Medens I gentager Guds Navn, trækker I nu gradvist Formen, der repræsenterer Navnet, frem for jeres indre blik. Når jeres sind fjerner sig fra det Navn, I fremsiger, så beskæftig det med Formens billede. Når sindet fjerner sig fra billedet, før det da til Navnet. Lad det sødmefyldt opholde sig ved det ene eller det andet. Hvis sindet bliver behandlet på denne måde, lader det sig let tæmme. Det imaginære billede, I har tegnet, vil blive omdannet til Bhava Chithram (et følelsesmæssigt billede). Det vil være dyrebart for hjertet, og det vil være fæstnet i hukommelsen. Gradvist vil det blive Sakshathkara Chithram - billedet af den Form, Herren antager for at tilgodese jeres ønsker.

Denne åndelige øvelse kaldes Japa Sahitha Dhyana (meditation på Herrens Navn og Form). Jeg anbefaler jer alle at starte på den, for det er den bedste øvelse for begyndere. I løbet af få dage vil I komme efter det, og I vil smage glæden ved koncentrationen. Så længe I er begyndere i meditation, skal I efter omkring 10 eller 15 minutter foretage en indre kontemplation på den Shanthi (fred) og Sowkhya (tilfredshed), som I følte under meditationen. Når I bliver mere øvede i meditation, kan I vente i længere tid med dette. Sagt på en anden måde, husk jer selv på den glæde, I oplevede. Det vil hjælpe på jeres Tro og seriøsitet. Efter meditationen skal I ikke straks stå op og bevæge jer rundt, idet I genoptager jeres beskæftigelse. Slip ’bredderne’ langsomt og med fuldt overlæg. Genoptag herefter jeres normale pligter lidt efter lidt. Smag meditationens frugter og lær at holde af deres smag. Det er, hvad Jeg mener med denne proces med Manana (refleksion) .

Vær også påpasselig med jeres fysiske helbred. Tilfredsstil naturens krav. Bilen må nødvendigvis have den benzin, der er nødvendig. I modsat fald bliver I svimle, og jeres øjne bliver slørede af ren udmattelse. Hvordan kan tanker på Herren være stabile i et svagt legeme? Glem blot ikke formålet med dette legeme, når I plejer det. En vejtromle er fyldt med olie, kul og anden slags brændstof. Men hvorfor bliver den holdt i god stand? For at kunne reparere vejen, ikke sandt? På samme måde bør I huske på, at I har fået legemet, så I kan blive i stand til at gøre en ende på denne cyklus af fødsel og død. Anvend legemet som et redskab til dette formål.

En fugl, der flyver hid og did, der flyver højere og højere, må til sidst slå sig ned i et træ for at hvile. På samme måde søger selv den rigeste og mest magtfulde mand hvile - Shanthi (fred). Man kan kun få fred i en butik – i den indre virkelighed. Sanserne vil trække jer ned i dyndet, som fører jer dybere og dybere ned i skiftet mellem glæde og sorg. Sanserne vil så at sige forlænge utilfredsheden. Kun kontemplation på Enheden kan fjerne frygt, rivaliseren, misundelse, grådighed, begær - alle de følelser, der bringer utilfredshed med sig. Alle andre veje, end kontemplation på Enheden, kan kun give pseudotilfredsstillelse. Dagen vil komme, hvor I vil smide alt dette legetøj væk og råbe: "Herre! skænk mig uforstyrret fred". Røveren Valmiki bad på denne måde. Den inkarnerede ateist er også en dag nødt til at bede om fred og hvile.

Folk knuger messingkander ind til sig og tror, de er af guld, men de er nødt til at polere dem, for at de kan fremstå funklende. En dag vil de føle væmmelse ved denne konstante poleren og gniden. De vil bede: "Frigør mig for denne gniden, denne fødsel, denne lidelse og denne smerte". Livet er kort; tiden iler af sted. Jeres åndelige øvelser sniger sig af sted med ’skildpaddefart’. Hvornår beslutter I jer for at øge farten en smule? Jeres åndelige øvelser er ligesom svarene, I gav til eksamen. Hvis I kun får 03 eller 5, så vil eksaminator lange ud efter jer og spørge: "Hvad kan I bruge disse lave karakterer til? De vil hverken føre jer hid eller did." Hvis I får næsten point nok til at bestå, vil Nåden give jer en smule mere, så I måske består, forudsat I har været flittige og velopdragne elever.

Engager jer i gode handlinger, vær i godt selskab og vær opfyldt af gode tanker. Koncentrer jeres opmærksomhed på Målet. I har endnu ikke opdaget hemmeligheden ved denne Fremkomst (Sai Baba). I er i sandhed heldige, heldigere end mange andre. Det var først, da Yasodha fandt enhver længde reb en smule for kort til at kunne nå rundt om Krishna’s mave, at hun opdagede, at Han var Herren. På samme måde vil I finde enhver beskrivelse af Mit Mahima (mirakel) en smule for ’kort’ til at beskrive Min Sande Virkelighed; og når I oplever Den, vil I blive overbevist. Hvis I imidlertid studerer Sastra'erne (hellige skrifter) og kender Avataren's karakteristika, vil I muligvis få et glimt af Sandheden med hensyn til Mig.

Der er ingen grund til at diskutere og skændes med jer selv. I skal undersøge og erfare, så vil I kende sandheden. Kundgør ikke noget, ikke før I er overbeviste. Vær stille så længe, I endnu er ubeslutsomme eller er i gang med at undersøge. Selvfølgelig må I opgive alt ondt i jer, før I kan forsøge at løse mysteriet. Og når Troen bryder frem, indhegn den så med disciplin og selvkontrol, så de følsomme spirer bliver beskyttet mod geder og kvæg, den brogede flok af kynikere og ikke-troende. Når jeres Tro er vokset til et stort træ, kan det selv samme kvæg ligge i den skygge, det kaster.

-SAI BABA

Oversat af sboi dk

<<< Oversigt 1958