1958 

22. juli
 

Skelneevne og ikke-tilknytning




I står alle ude i det fri på vejen. Nogle af jer er endda kravlet op i træer. Det er virkelig ubarmhjertigt af Mig, hvis jeg taler for længe. Men Jeg føler, at I, på trods af alle disse gener, længes efter at høre Mine ord, så Jeg vil opfylde jeres ønske. Godt. Mennesket er guddommeligt, tro Mig. Mennesket er i virkeligheden kommet til Jorden på en hellig mission; med et guddommeligt formål. Det er en stor fejltagelse at opfatte mennesket som værende tarveligt, svagt eller syndigt. At gøre dette er i sig selv en stor synd. Mennesket skal gøre sig fortjent til sin medfødte ret, nemlig santhi (fred). A-santhi (rastløshed) er en unaturlig tilstand for mennesket. Dets sande natur er santhi. For at genvinde sin medfødte fred, forsøger mennesket sig med forskellige tiltag. Det samler sig rigdomme, det opretholder et godt helbred, det samler sig stor viden, og det dyrker mange kunstarter. Men disse tiltag rummer ikke det fundamentale. Efter at alle disse tiltag er blevet forsøgt, står tre grundlæggende behov stadig tilbage: Behovet for væren, behovet for guddommeligt lys og behovet for udødelighed. Det er først når sath (væren), jyothi (guddommeligt lys) og amritham (guddommelig nektar; ordet betyder ’ingen død’ eller ’udødelighed’) er opnået, at santhi vil blive grundfæstet.

At hengive sig til diskussioner og ordstrid gavner ikke noget. Den person, der råber og skriger højlydt, har ikke forstået sandheden, tro Mig. Stilhed er den realiserede sjæls eneste sprog. I skal udvise mådehold i tale. Det vil hjælpe jer på mange måder. Det vil udvikle prema (kærlighed), for de fleste misforståelser og uenigheder opstår på grund af ubetænksomme ord. Når foden smutter, kan såret heles. Men når tungen smutter, vil det sår, det skaber i andres hjerte, gnave livet igennem. Tungen er tilbøjelig til at begå fire store fejl: At tale usandt, at viderebringe sladder, at finde fejl ved andre og at tale alt for højrøstet. Hvis der skal være fred i det enkelte individ, såvel som i samfundet, er I nødt til at undgå at begå disse fejl. Hvis folk talte mindre og venligere, ville fællesskabsbåndene blive strammet. Det er grunden til, at mounam (stilhed) i sastraerne (de hellige skrifter) bliver foreskrevet som et højtideligt løfte for sadhaka’er (åndelige aspiranter). I er alle sadhaka’er på forskellige stadier af vejen, så derfor er denne disciplin også værdifuld for jer.

For at gøre fremskridt er det prema (kærlighed), som individet og nationen nu skal udvikle. Hindustan (oprindeligt en betegnelse for den nordlige del af Indien) blev storslået på grund af den strøm af prema, der gennem århundreder flød ud over landet. Prema skal igen forandre og forvandle alle forbindelser. Det gælder sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige, familiemæssige, religiøse, retslige og øvrige forbindelser. Faderen skal elske barnet lidt mere intenst og lidt klogere. Moderen skal sprede sin kærlighed, så den omfatter alle, der bliver udsat for hendes påvirkning. Børn skal elske tjenestefolkene. Følelsen af at alle i lige høj grad rummer den guddommelige energi, skal forvandle den sociale og individuelle adfærd.

I kan kalde Mig Premaswarupa (Legemliggørelsen af kærlighed)! I vil ikke være forkert på den! Prema er den rigdom, Jeg besidder, og som Jeg spreder ud over de ulykkelige og de hjemsøgte. Jeg besidder ingen andre rigdomme. På samme måde, som den elektriske strøm strømmer gennem ledningen, strømmer Herrens nåde altid. Sæt en elpære til strømmen og den vil oplyse jeres hjem i den udstrækning, elpærens styrke tillader det. Elpæren er den sadhana (åndelige øvelse), I udfører. Hjemmet er jeres hjerte. Kom til Mig i glæde; dyk ned i havet og opdag dets dybde. Det nytter ikke noget at dykke tæt ved kysten og derefter sværge på, at havet ikke er dybt og at der ikke findes nogen perler. Dyk dybt, og I vil få jeres ønsker opfyldt.

Husk på, at prema’s sværd skal holdes i viveka’s (skelneevnens) skede. Indriya’erne (sanserne) skal kontrolleres meget omhyggeligt ved hjælp af viveka og vairagya (ikke-tilknytning), de to tæt sammenknyttede evner, som alene mennesket har fået. Skelneevnen instruerer jer i, hvordan I skal vælge jeres beskæftigelse og jeres omgangskreds. Den fortæller jer om objekternes og forestillingernes relative betydning. Ikke-tilknytning frelser jer for at have alt for stor tilknytning og den indgyder jer en mere afslappet følelse i tider, der er præget af opstemthed eller fortvivlelse. Skelneevnen og ikke-tilknytningen er de to vinger, der løfter fuglen op i luften. De åbner jeres øjne for verdens flygtighed og for varigheden af virkelighedens lyksalighed. De tilskynder jer til at målrette jeres liv mod åndelige øvelser og mod en aldrig svigtende kontemplation på Herrens herlighed.

-SAI BABA

Oversat af sboi dk

<<< Oversigt 1958