| |
1953
Vijayadhashami
(Sai
Baba’s første tale til en større forsamling)
Mental tilbedelse
I ved, at da Jeg boede i byen Uravakanda (i dag en by med omkring 35.000
indbyggere) og gik på High School, forlod Jeg en dag skolen og smed Mine bøger
væk og erklærede: ”Mit arbejde venter Mig”. Telugu pandith’en (en skriftklog i
telugu) beskrev den aftens episode for jer alle i sin tale. Da Jeg havde forladt
telugu pandith’ens hus, gik Jeg hen i en have. Her fremstod Jeg offentligt som
Sai Baba, og den første sang, Jeg lærte forsamlingen i haven, var:
"Maanasa Bhajare Guru Charanam
Dhusthara Bhava Saagara Tharanam…"
Oh sind! Dyrk Mesterens lotusføder.
De fører dig over den svært overstigelige eksistens´ ocean.
Ære være den store Herre Sai.
Den sande Lærer, Der fjerner uvidenheden.
Jeg bøjer mig for Herren Siva, Hvis bolig er i Arunacala-bjerget.
Jeg bøjer mig for Baba, Som er herre over den oprindelige lyd OM.
Jeg opfordrede alle dem, der led i den endeløse cyklus af fødsel og død, til at
tilbede Guruens fødder; Guruen, der bekendtgjorde Sig Selv; Guruen, der var
kommet til Jorden igen for at tage byrden fra dem, der har søgt tilflugt hos
Ham. Det var Mit allerførste budskab til menneskeheden. Manasa bhajare (mental
tilbedelse). Jeg har ikke behov for jeres blomsterkranse og frugter, ting som I
skaffer for en anna (ca. 1 øre) eller to; de er i virkeligheden ikke jeres. Giv
Mig noget, der er jeres; noget, der er rent og dufter af ærbarhedens og
uskyldighedens parfume, og som er vasket i angerens tårer! De blomsterkranse og
frugter, som I bringer, er som rekvisitter i ’forestillingen’ - som en
udstilling af jeres tilbedelse. Fattigere tilhængere, der ikke har råd til at
komme med sådanne ting, bliver ydmyget. De bliver kede af, at de føler sig
hjælpeløse. De kan ikke demonstrere deres tilbedelse på den storslåede måde, som
I gør det. Placer Herren i jeres hjerter, tilbyd Ham frugterne af jeres
handlinger og inderste tanker og tilbyd Ham følelsernes blomster. Det er den
slags tilbedelse, Jeg bedst kan lide; den tilbedelse, Jeg værdsætter mest.
I butikkerne bliver varerne opbevaret i separate pakninger, og hver butik
specialiserer sig i bestemte varer eller vareområder. Men til en udstilling slår
hundredvis af butikker sig sammen for at gøre alverdens varer tilgængelige, og
der er en mængde vinduesudsmykninger, opstillinger og udstillinger. I alle disse
dage har Jeg hovedsageligt givet individuelle råd, været som pakningerne, der er
tilgængelige i butikkerne, og har givet svar på individuelle spørgsmål. Denne
dags ’tale’ er en ny erfaring for jer. Jeg henvender Mig til en forsamling i
dag; men selv om det muligvis er nyt for jer, så er det ikke nyt for Mig. Jeg
har givet råd til store forsamlinger før, dog ikke i denne inkarnation. Når som
helst Nirakara (Det Formløse) bliver Sakara (en med form), må Det udføre Sin
Mission, og det sker på forskellig måde. Men en ting er sikkert, uanset yuga
(tidsalder), så er der behov for efteruddannelse af mennesker.
Som Jeg ofte har fortalt jer, har Mine første 16 år i dette liv været perioden,
hvor Baala leela (det guddommelige barns leg) har været dominerende. De næste 16
år er for det meste blevet anvendt til mahimas (mirakler) med det formål at give
santhosha (glæde) til denne generation. Glæde og tilfredshed er kortvarige
følelser. I bliver nødt til at gribe denne stemning og gøre den til en
vedvarende ejendom: Ananda (lyksalighed). Efter det 32. år vil I se Mig arbejde
mere og mere med at give upadhesa (åndelig vejledning) til den vildfarende
menneskehed og anvise verden den rette vej vedrørende sathya (sandhed), dharma
(’rigtig handling’), santhi (fred) og prema (kærlighed).
Det er ikke sådan, at Jeg har besluttet at udelukke leela (leg) og mahima
(mirakler) fra Mine fremtidige aktiviteter. Jeg mener blot, at det at genindføre
dharma, afhjælpe menneskenes uligevægt i sindet og lede menneskeheden tilbage
til Sanathana Dharma (Den tidløse Religion) vil være Min fremtidige opgave.
Lad jer ikke lede bort af tvivl og tomme argumenter; spørg ikke hvordan, og
spørg ikke, om Jeg kan gøre alt dette. Brindavans røgtere tvivlede også på, om
den lille dreng, der voksede op iblandt dem, kunne løfte Govardhana-bjerget og
holde det i vejret! (Berømt episode fra Krishna’s barndom). Det, der er brug
for, er tro og endnu mere tro.
Engang gik Krishna og Arjuna ud af landevejen. Idet Han så en fugl på himlen,
spurgte Krishna Arjuna: "Er det er due?". Arjuna svarede: "Ja, det er en due".
Han spurgte Arjuna: "Er det en ørn?". Arjuna svarede straks: "Ja, det er en
ørn". "Nej Arjuna, for Mig ligner det en krage. Er det ikke en krage?", spurgte
Krishna. Arjuna svarede: "Jeg beklager, det er uden tvivl en krage". Krishna
grinede og drillede ham, fordi han var enig i hvilket som helst forslag, han
fik. Men Arjuna svarede: "For mig vejer Dine ord langt mere, end hvad mine øjne
ser. Du kan gøre fuglen til en krage, en due eller en ørn. Og når Du siger, det
er en krage, så må det være en krage". Ubetinget tro er hemmeligheden bag
åndelig succes.
Husk på, at Herren elsker ikke bhaktha’en (den hengivne), men dennes bhakthi
(hengivenhed). Herrens nåde er som regn, rent vand der falder ligeligt alle
vegne, men dens smag forandres alt efter jorden, den siver igennem. På samme
måde er Herrens ord søde for nogle, bitre for andre. Herrens veje er
uransagelige. Han velsignede Vidura (Kauravakongen Dhritharashtra’s gode
stedbroder) med ordene: "Bliv tilintetgjort" og Dhushasana (Dhritharashtra’s
ondsindede søn) med ordene: "Lev i tusinde år". Han mente, at Vidura’s ’Jeg’
skulle tilintetgøres, og at den slette Dhushasana skulle gennemgå denne verdens
lidelser og trængsler i 10 århundreder. I kender ikke de egentlige årsager bag
Herrens handlinger. I kan ikke engang forstå andre menneskers motiver, mennesker
der på alle områder er magen til jer selv. Mennesker, der er tilskyndet af de
samme motiver og som holder af og har modvilje mod det samme som jer! Men
alligevel opdager I let motiverne hos Én, der er langt, langt over menneskenes
niveau! Hvor let I taler og dømmer om noget, der er ligeså fremmed for jer, som
atmosfæren er for fisk!
Der findes fire forskellige slags mennesker. ’Den døde’, som fornægter Herren,
og som siger, at det kun er de uafhængige og de frie samt dem, der selv styrer
det hele, der eksisterer. ’De syge’, der kalder på Herren, når en eller anden
ulykke tilstøder dem, eller når de midlertidigt føler sig svigtet af de
sædvanlige "undsætningstropper". ’De sløve’, der ved, at Gud er den evige
ledsager og beskytter, men som kun fra tid til anden husker på det. De husker
kun på Gud, når noget vigtigt står på spil. Og til sidst ’de sunde’, der har
regelmæssig tro på Herren, og som altid lever i Hans behagelige og skabende
nærvær.
I begiver jer fra ’død’ til ’liv’ og fra ’sygdom’ til ’godt helbred’ ved hjælp
af erfaringerne fra de knubs, verden giver jer. Verden spiller en meget
afgørende rolle i menneskenes undervisning. Gennem undersøgelsens smerte fødes
det lille barn, visdommen. Smerterne er umagen værd. De vidner om et nyt livs
fødsel. Fra asanthi (uro, rastløshed) får I prasanthi (den højeste fred), fra
den højeste fred får I prakaanthi (åndelig oplysning); og fra åndelig oplysning
opstår prakaanthi paramjyothi (den højeste stråleglans). Det er som skiftet
mellem nat og dag, denne tilbagevenden af glæde og sorg. Nat og dag er
tvillinger, begge er nødvendige for at forøge jordens frugtbarhed, for at
aktivere og styrke livet. De er som sommer og vinter. Der er nogle, der beder
Mig: "Baba, gør denne sommer mindre varm". Men fra sommerens varme tager jorden
den nødvendige energi fra Solen, så når regnen kommer, kan jorden yde en rigelig
høst.
’Kulde’ og ’varme’ er begge med i Guds plan. I skal være klar over dette og
behandle begge som værdifulde. Planter med torne og planter uden torne findes
begge i naturen; den kloge kender begges værdi. Han planter dem uden torne og
omkranser dem med de tornede planter, så dem, han plejer, forbliver uskadt.
Handlinger kan redde såvel som slå ihjel. Det er som katten, der bider. Den
bider killingen for at bære den i sin mund til et sikkert sted; den bider rotten
for at slå den ihjel og æde den. Vær som killingen og arbejde vil redde jer, som
en kærlig moder ville gøre det. Vær som en rotte og I er fortabt.
Gud drager den enkelte mod sig. Det er både Guds og menneskets natur at blive
draget mod hinanden, for de er den samme. De er som jernet og magneten. Men hvis
jernet er rustent og dækket af snavs, er magneten ikke i stand til at tiltrække.
Fjern forhindringerne; det er alt, hvad I skal gøre. Lad jeres egentlige natur
stråle og Herren vil trække jer ind til Sit bryst. Prøvelser og trængsler er
måden, hvorigennem renselsen sker. Det er årsagen til, at Kunthi (Pandava-brødrenes
moder og Krishna’s faders søster) bad til Krishna: "Lad os altid føle sorg, så
vi aldrig vil glemme Dig". Sorgerne er som diæten og de andre restriktioner,
lægen ordinerer for at fremkalde effekten af Namasmarana’s medicin (det hele
tiden at huske på Gud).
Sai er sarvajanapriya (Det, Der bliver elsket af alle). Derfor kan I anvende
ethvert navn, der giver jer glæde. Navnet, I foretrækker, kan være forskelligt
alt efter det temperament og den karakter, der gennem generationers handlinger
er skabt som et levende væsen i denne verden. Ejeren af en café går til den
nærmeste apoteker for at få en pille, der kan fjerne vedkommendes hovedpine. Når
apotekeren har hovedpine, går han hen til cafeen for at få en kop kaffe, som han
tror, kan hjælpe ham. Sådan er mennesker. Folks smag er forskellig. Jnani’en (en
vis person) siger: Sarvam Brahma mayam (Gud er i alt). En anden yogi siger: "Alt
er energi". En tredje, der er en bhaktha (hengiven) siger, at alt er Bhagavan’s
leela (Herrens leg). Dette mener man alt efter ens smag og behag og alt efter
ens fremgang i sadhana (åndelig øvelse). Skynd ikke på dem; undlad at
latterliggøre dem, for de er alle pilgrimme, der traver hen ad den samme vej.
Sadhana (åndelige øvelser) er først og fremmest tiltrængt for at kontrollere
sindet og alle behovene, det løber efter. Hvis I skønner, at I ikke har nogen
fremgang, så opgiv ikke jeres åndelige øvelser, men udfør dem mere energisk. For
det er i det fag, I ikke bestod sidste gang, I var her, at der kræves et ekstra
studie - ikke sandt? Sadhana betyder indre renselse såvel som ydre renselse. I
vil ikke føle jer forfrisket, hvis I efter badet tager beskidt tøj på, vil I? Ej
heller føler I jer forfrisket, hvis I er iført renvasket tøj, men dropper badet.
Begge er nødvendige, det ydre såvel som det indre.
Børn tror på jer, når I siger, at politibetjenten vil anholde dem, eller
spøgelset vil slå dem. De er fulde af frygt, sjælsstyrke og tro! Men når man
bliver ældre, og ens hoved er fyldt med alle mulige slags læresætninger,
trossætninger, teorier og argumenter, bliver man nødt til at bruge sin viveka
(skelneevne) og opdage Gud på den vanskelige måde. Jeg vil fortælle jer
følgende: ”Der er ingen måde at undslippe opdagelsen af Gud på, alle skabninger
må nødvendigvis en eller anden dag nå Gud, ad den korte rute eller ad den lange
rute.”
-SAI BABA
Oversat af sboi dk
<<<
Oversigt 1953
|
|
