Fred:
De fem menneskelige værdier er:
Sandhed, Retskaffenhed, Fred, Kærlighed og Ikke-vold, hvor Kærligheden er
understrømmen i alt.
---
Den Fred, der gennemstrømmer hjertet, kan ikke rystes af noget som helst;
kun Fred af den slags, er værdig til at bære navnet.
---
Fra Sai Baba's nytårstale 1. januar 2008:
(Her laver Baba, som Han ynder, et ordspil med de engelske ord 'peace'
(fred) og 'piece' (stykke), der udtales ens. 'Pieces' er flertal for
'piece', red.).
Hvor er 'Peace'? Er den udenfor? Nej; kun 'pieces and pieces' er udenfor.
Peace er i jeres hjerte. Ligeledes Kærlighed. Kærlighed er i jeres hjerte.
Den kan ikke ses. Kærlighed er Gud; lev i Kærlighed. Den udgør også en del
af 'educare'. Ligeledes også 'Ikke-vold'. Den findes ikke i verden udenfor.
Verden i dag er sønderrevet af konflikter. Vi finder ikke fred nogen steder
i verden. Sandhed, Retskaffenhed, Fred, Kærlighed og Ikke-vold understøtter
menneskets fem vitale åndedræt (Panchapranas). Kærlighed er den
underliggende strøm, der flyder i alle disse menneskelige værdier.
Følg Sandheden og behold samtidig Kærligheden som grundlag i jeres hjerte.
Sandheden er evig. Sandheden er Gud. Den kan ikke forandres med tiden. Lad
Kærligheden spejles i Sandhedens spejl. Når som helst, I møder en person, I
ikke kan lide, anser I ham for jeres fjende, fordi I husker jeres verdslige
forhold til ham. I begynder at hade ham. Det er ikke korrekt. Faktisk er han
ikke adskilt fra jer. I og han er kun En. Det svarer derfor til at hade sig
selv.
Der findes ingen anden person eller anden ting i denne verden. Der er kun
En. Først og fremmest må vi erkende og følge denne Sandhed.
Uheldigvis kan vi i dag overhovedet ikke finde Sandheden i denne verden. Om
det er på uddannelsesområdet, i politik eller i det verdslige liv, finder vi
overhovedet ikke Sandheden. Selv ved Domstolene, stedet for retfærdighed,
sværger folk på Gud og fortæller usandhed. Usandhed og falskhed vokser
således ukontrolleret, hvor I end går.
Folk bruger en masse penge for at få Sandheden etableret. Det er ikke
nødvendigt. Det er nok, hvis bare folk udvikler Kærlighed til hinanden. Når
som helst, I møder nogen, I betragter som jeres fjende, sig da: "Jeg hilser
Gud i dig". De vil derefter give deres hilsen til Gud i jer. Deres følelser
er lige som jeres. Vores egne tanker og følelser finder en spejling i den
anden person.
I finder overhovedet ikke Freden i verden i dag. Hvor I end ser hen, finder
I kun 'Galata' (forvirring og konflikt) - på handelspladsen, basaren eller
en forretning. Selv hvis I tager på hotel, vil I opleve nogen, der skændes
med tjeneren og siger: "Den dovenskab er ikke god, vada (indisk fastfood) er
ikke velsmagende, eller den dosa (indisk pandekage) er ikke ordentligt bagt"
osv. I finder ikke ro noget sted i denne verden. Faktisk kan ordet 'Fred'
overhovedet ikke erfares noget sted i denne verden.
Atmosfæren her i Prasanthi Nilayam er derimod totalt forskellig. Der er
absolut fred i denne hal. I finder ikke denne fred noget andet sted i
verden. Lige sådan med fornemmelsen af Kærlighed. I finder ikke denne
Kærlighed noget andet sted. Det er derfor, hundredetusinder og atter
hundredetusinder af folk fra hele verden samles her.
Hvorfor tager folk til hellige steder og beder? Til hvilket formål? For at
opnå Fred, Glæde, Lyksalighed og Kærlighed. disse drenge studerede i
Brindavan og Puttaparthi. De rejste over hele landet og selv udenlands. Men
de kunne ikke få fred i sindet noget sted, bare i to minutter.
I virkeligheden er Freden i ens eget sind. Det er nytteløst at søge efter
Freden i den ydre verden. På samme måde kan Sandhed og Kærlighed også kun
findes i ens eget bryst. Når I udvikler Kærlighed, kan I opnå alt i denne
verden.
Swami er legemliggørelsen af Kærligheden. Kærligheden er Hans største
ejendom! Min pligt er at dele den Kærlighed med jer alle. Hvis I er i stand
til at forstå Swamis Kærlighed i den sande ånd og gøre brug af den på en
passende måde, vil I få fremgang. Bortset fra Swamis Kærlighed kan intet
beskytte jer. I bliver nødt til at forstå dette Prema Thatwa
(Kærlighedsprincip).
Alle er brødre og søstre! Men strid opstår selv blandt brødre og søstre.
Udvikl derfor Kærlighed til hinanden. Fasthold altid en positiv fremtoning
med et smilende ansigt. I bør aldrig fremvise et tungsindigt ansigt. (Baba
bruger her ordene: 'caster-oil' face. 'Caster-oil' er i Indien slang for
'tungsindigt, trist, nedtrykt o. lign., red.). Kun da vil jeres liv blive
ædelt og ideelt. I skal altid være glade og muntre. Hvad mangler I? Med
Swamis Kærlighed og Nåde har I alt.
Nogle mennesker vil ikke være i stand til at håndtere vanskeligheder. Hvis
de imidlertid bare er i stand til at udvise lidt tålmodighed, så vil selv
den smerte og lidelse vise sig at blive en anledning til glæde. "Glæde er et
interval mellem to sorger". "I er ikke en person, men tre: "Den, I tror, I
er; den, andre tror, I er, og den, I virkelig er". "Den, I virkelig er", er
den virkelige Sandhed.
---