En del mennesker ler måske ad dette med lovsang og kalder det show og skuespil og anbefaler måske i stedet at meditere i stilhed på et afsides sted. Men det, at være i selskab med andre og synge lovsang på denne måde, hjælper én med at fjerne sin egoisme. Ved at synge med andre er man ikke bange for at blive gjort til grin, og man er ikke flov over at sige Guds navn højt. Man bliver også inspireret af andres hengivenhed. Samværet med andre, som har samme tankegang, hjælper med til at nære den spæde plante af hengivenhed og hindre, at den fortæres af forlegenhedens ild.
At synge Guds navn sammen med andre mennesker vil vende dig bort fra distraherende tanker, medens disse tanker kan overmande dig, hvis du gør det alene. Så syng Guds pris højt og fyld atmosfæren med guddommelig tilbedelse.
Guds navn er den bedste medicin til at holde sygdom borte. Hvis du er syg, vil lovsang hjælpe dig til at blive rask igen, eller lad mig sige dig, det er meget bedre at dø under lovsang med Guds navn på læberne end på noget andet tidspunkt.
- Sai Baba.

---

Gud kan kun realiseres gennem sand Kærligheld. Jeres hengivenhed skal være sådan, at Gud søger jer. Som et barn, der græder uophørligt, indtil moderen haster hen for at trøste det, som en kalv, der kalder på sin ko-moder, som en hjælpeløs hustru beder om sin mands hjemkomst, bør de hengivne føle længsel efter Hans komme. Bhajans (lovsange) og Japas (gentagelse af Hans Navn) bringer ikke Bhakti (hengivenhed). Lad hengivenhed og åndelig selvdisciplin udvikles samtidig med jeres studier. I skal længes efter Herrens Kærlighed. Spiritualitet er det ultimative formål med uddannelse.
 - Fra Sai Baba's foredrag den 25. juni 1989

---