<<< Indholdsfortegnelse                                     www.saibabaofindia.dk                     www.saibabaofindia.com/saidk

Vismanden: Goddag Marguerite! Det er dejligt at se dig.



Marguerite: Goddag. Ja, vi fik tidligt fri fra skole, så jeg ville lige sige goddag.



V: Det var pænt af dig, vil du ikke sidde ned?



M: Jo tak. Kan jeg få lidt vand?



V: Selvfølgelig. Har du travlt, for ellers kan vi jo tale lidt sammen?



M: Det lyder dejligt. Jeg har masser af tid. Vi har ingen lektier for til i morgen, så jeg vil bare slappe lidt af i dag.



V: Du kan starte med at fortælle mig, om det ikke var dig, jeg hørte råbe af Louise i går lige efter skole?



M: Jo, det må jeg indrømme. Det var vel ikke så godt?



V: Nej, jeg mener ikke, jeg nogen sinde har rådet dig til at råbe af andre! Hvad var årsagen til, at du sådan mistede kontrollen med dig selv?



M: Jeg var bare så vred. I to dage har Louise drillet mig med min nye jakke. Hun siger, at jeg er pyntesyg, og at jeg kun har den på for at blære mig. Og det er i hvert fald ikke sandt!



V: Hvorfor tror du, hun reagerer sådan?



M: Hun er bare jaloux eller misundelig. Det har hun været før. Ikke bare overfor mig, men også overfor mange andre. Hun kan være rigtig led!



V: Så, så. Husk nu på, hvad jeg har lært dig. Hvad er det, man siger om den, der peger fingre af en anden og f.eks. siger: ”Du er led?” Hvis du ikke kan huske det, kan du bare se på fingrene, når du peger!



M: Ja, jeg ved det godt. Den, der siger det, er mere led end den anden. Men Louise er i hvert fald ikke sød lige i det øjeblik, hun driller.



V: Se, det er noget helt andet! Du startede med at sige, at: ”Hun er bare misundelig”.



M: Ja.



V: Det er helt forkert at sige det eller at tænke det for den sags skyld. Der er ingen, der ’bare’ er misundelig. At være misundelig er en meget alvorlig tilstand. Det er noget af det værste, et menneske kan komme ud for at være. Der er rent faktisk mennesker, der får ødelagt hele deres liv på grund af misundelse. Så der er ikke noget med ’bare’ i denne forbindelse.



M: Det var jeg ikke klar over. Er det virkelig så alvorligt at være misundelig?



V: Ja, årsagen er, at misundelse kan fylde alle ens tanker. Misundelsen kan nogen gange vokse fra en lille tanke til en størrelse, der gør, at den fylder hele ens sind. Mennesker, der har det sådan, kan ikke tænke på andet. Fra misundelsen kan der opstå vrede og had og tanker om, hvordan man kan skade den, man er misundelig på.



M: Det er jo næsten uhyggeligt. Godt, jeg ikke er misundelig.



V: Det skal du også være glad for. Men hvad med vrede? Du var i hvert fald vred på Louise i går.



M: Ja, men det var altså hendes egen skyld! Du sagde jo selv, at hun havde den der frygtelige misundelse. Hun har altså også irriteret mig gennem længere tid. Jeg tror faktisk, det startede for over ½ år siden.



V: Hvad er det, der har irriteret dig?



M: Åh, jeg kan snart ikke huske det. Alt muligt! Små kommentarer, dumme blikke og sådan noget.



V: Så kan jeg bedre forstå, hvorfor du blev så vred i går. Hør nu! Hvis noget irriterer dig eller gør dig lidt ked af det eller vred, så sig det på en rolig og pæn måde til vedkommende. Gør det, mens du er rolig. Det, du nu gør, er, at hver gang f.eks. Louise irriterer dig, så sætter du ubevidst din irritation ind i din ’rabatmærkebog’. Hver irritation er et mærke. Det, der så skete i går, var, at Louise’s misundelse over din jakke var det sidste mærke, der kunne være på siden. Siden var fuld! Derfor eksploderede du næsten! Nu havde du fået nok! Derfor var det umuligt for dig stille og roligt at sige til Louise, at du ikke brød dig om hendes misundelse.



M: Det lyder helt sjovt, når du forklarer det. Det er rigtigt, men selvfølgelig ikke sjovt. Det er nok derfor, jeg bliver så tosset engang imellem.



V: Det er i øvrigt ikke rigtig, det der med, at årsagen til din vrede skyldes andre. Du ser forkert på det. Hør nu godt efter. Du skal aldrig finde årsagen til f.eks. din vrede eller grådighed hos andre. Årsagen skal du altid lede efter hos dig selv. Hvis du tænker nærmere over det, så kan du godt forstå, at det er godt, det er sådan. Tænk, hvis det var alle andre mennesker, der skulle bestemme, om du skulle være vred! Så vil du jo være hjælpeløs ude i verden. Hver gang, og det vil ske mange gange i dit liv, du møder nogen eller noget, der på en eller anden måde irriterer dig, så skulle du blive vred. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.



M: Jeg kan godt se, at det lyder forkert. Men hvis årsagen skal findes hos mig selv, hvordan undgår jeg så at blive vred?



V: Det skal jeg fortælle dig om lidt. Vi skal lige holde fast i det med at finde årsagen til ens vrede hos sig selv. Hvis du nægter at acceptere, at årsagen til din vrede skyldes andres måde at være på, må årsagen, som du selv sagde, findes hos dig selv. Er du enig?



M: Ja, et sted skal den jo være.



V: Det her er lidt svært. Men når Louise bliver misundelig, og når du bliver vred, så er det fordi, ingen af jer har fred i sindet. I er ikke afbalanceret. I tillægger forkerte ting betydning. I lader jer rive med af uvæsentlige ting. Din nye jakke var ikke årsagen til Louise’s misundelse. Jeg kender ikke årsagen, men måske er hun ked af noget derhjemme, måske kan hun ikke lide sig selv, eller måske er det noget helt andet. Der kan være mange årsager, men din jakke er ikke en af dem.



M: Hvad så med min vrede? Det var da Louise’s opførsel, der gjorde mig vred.



V: Er du helt sikker på det? Har du aldrig oplevet, at du eller andre er blevet vrede, og det er kommet som en stor overraskelse for den anden part?



M: Jo, tak. Det har jeg selv oplevet. Engang sagde jeg til min mor, at hendes hår da ikke var lige så grimt som naboens. Nej, hvor blev hun tosset. Hun for op, råbte en masse og var faktisk vred på mig i flere dage. Jeg blev virkelig overrasket, for sådan var det jo slet ikke ment.



V: Der kan du se. Årsagen til den denne voldsomme vrede kan ikke ligge i det, du sagde. Det kan godt være, at det, du sagde, udløste vreden, men der var en dybereliggende, sikkert ukendt, årsag til vreden.



M: Hvad var årsagen så?



V: Det er umuligt lige at svare på, og jeg tror ikke, du skal gå så meget op i det. Det er nok for dig at vide, at årsagerne til menneskers vrede og misundelse er at finde i dem selv. Vi kan måske komme lidt mere ind på det senere. Men vær klar over, at mennesker er forskellige, og den måde vreden påvirker dem på, også er forskellig.



M: Hvad tænker du på?



V: Jeg nævner nu fire typer mennesker, og for hver type fortæller jeg dig, hvordan vreden påvirker dem. Er du klar?



M: Ja!



V: 1) Personer, hvor vreden vil være kortvarig:

- her kan vreden sammenlignes med de ord, der skrives i vand. Ordene forsvinder meget hurtigt.

2) Personer, hvor vreden varer i nogle minutter:

- vreden er som ord, der skrives i sand på stranden. Vandet vasker snart ordene væk.

3) Personer, der vil være vrede hele dagen:

- for dem svarer det til at hugge ordene i sten. Med tiden vil disse ord dog også forsvinde, men det vil tage meget lang tid.

4) Personer, hvor vreden bliver ved resten af livet:

- for dem svarer vreden til ord, der er mejslet i en stålplade. Disse ord vil først blive tilintetgjort, når pladen lægges i ilden!



M: Jeg kan godt se det. Rent faktisk kan jeg aldrig vide noget om, hvorfor andre bliver vrede eller graden af deres vrede. Jeg må hellere tænke på mig selv! Du siger altså, at jeg lige skal tænke mig lidt om, inden jeg bliver vred på andre?



V: Nej, det gør jeg bestemt ikke. Jeg siger, at du ikke skal blive vred. Du skal ikke tillade dig selv at blive vred. Du skal simpelthen ikke acceptere vreden!



M: Det lyder helt umuligt.



V: Det kan godt være, men det er det ikke. Lad os lige gå tilbage til det, der skete mellem dig og Louise i går. Hun har længe irriteret dig med hendes misundelse. Du har pludselig fået nok og reagerer ved at blive meget vred på hende. Det, der rent faktisk sker, er, at hun har stået nede i en ’rendesten’ og udgydt sin misundelse over dig. Din reaktion var at springe ned i ’rendestenen’ til hende. Her stod I så og hældte møg i hovedet på hinanden. Kan du se og forstå billedet?



M: Ja, men hendes misundelse var da værre end min vrede.



V: Overhovedet ikke. Den ene af jer var ikke bedre end den anden. Vrede er ligeså slem som misundelse. Hvordan havde I det, da I gik fra hinanden?



M: Jeg var tosset og ked af det. Jeg tror, hun havde det på samme måde. Vi har ikke talt sammen i dag.



V: Der kan du se. Der var ingen af jer, der ’vandt’. Det, der kom ud af det, var to piger, der tabte. Selv om du var gået derfra som ’sejrherre’, havde du alligevel tabt!



M: Hvordan det?



V: Du havde gjort et andet menneske ked af det. Du havde forvoldt skade på et andet menneske. Når man gør det, vil man altid tabe, man vil aldrig vinde. Det ved du da godt. Det har vi talt om mange gange.



M: Ja, jeg havde vist bare glemt det. Men sig mig, du sagde, jeg ikke skulle acceptere vreden. Men vred bliver jeg jo, det kan jeg vel ikke gøre noget ved?



V: Det er et vældigt godt spørgsmål. Det beviser også, at du tænker over det, du hører. Mit svar er både et ja og et nej. Du har ret i, at når vreden kommer som en impuls i dine tanker, så er der ikke tid til at gøre noget. Men dit arbejde starter i samme sekund, vreden dukker op.



M: Hvad skal jeg gøre?



V: Det, det hele drejer sig om for dig, er aldrig at vise din vrede til andre og at få vreden ud af dine tanker så hurtigt som muligt. Det første for at undgå at skade andre, som vi lige talte om. Det andet for ikke at skade dig selv. Dine tanker skal du bruge på gode og opløftende ting, ikke på f.eks. at være vred. Du kan gøre forskellige ting, når du lider af et anfald af vrede. Under alle omstændigheder skal du altid lade være med at tale til nogen lige med det samme. Gennemtænk situationen. Hvis du begynder at undersøge årsagen til din vrede, vil du opleve, at vredens omfang vil blive formindsket.



M: Ja, det var det, du talte om for lidt siden.



V: Ja, men der er andet, du kan gøre. Når du bliver vred, kan du f.eks. begynde at le højt, drikke et glas koldt vand, begive dig til et køligt sted eller sætte dig ned eller se dig i et spejl. Når du ser dig selv i spejlet, vil du nok blive noget overrasket. Det er ikke noget kønt syn, selv om du er en køn pige! Du kan også gå ud på badeværelset og åbne for vandet og prøve at få din stemme til at falde sammen med lyden af det rindende vand. Du vil opdage, at din vrede forsvinder i løbet af denne proces. Du kan også bare lægge dig ned. Det er meget svært at være vred og ligge ned samtidig. Der er så mange kneb, du kan anvende for at dæmpe din vrede, så der er ingen grund til at lade den få frit løb.

M: Virker de råd, du giver, virkelig?



V: Det kan du være helt sikker på. For dig vil det blot dreje sig om at vælge den metode, der passer bedst til situationen. Det er jo ikke altid, du f.eks. kan lægge dig ned. Under alle omstændigheder bør du huske på ikke at tale eller foretage dig noget lige med det samme. Du bør også gå et andet sted hen. Det kan du godt huske.



M: Der er ellers mange, der mener, at det er vigtigt at komme af med sin vrede. De siger, at så kommer den ud af verden i stedet for, at de går og grubler over den. Tager de helt fejl?



V: Ja, det er på alle måder helt forkert. Du skal aldrig, under nogen omstændigheder, skade andre. Du skal aldrig, under nogen omstændigheder, sige noget grimt og uoverlagt til nogen. Og endelig skal du selvfølgelig aldrig gå og gruble over en vrede, så den bare vokser og vokser. Nej, du skal slå din vrede ned så hurtigt som muligt og sørge for, at den ikke skader hverken dig selv eller andre.



M: Jeg skal nok huske det. Det overrasker mig faktisk, at du havde så meget at sige om den situation med mig og Louise i går. Du får det til at lyde, som om det er utroligt vigtigt. Er det det?



V: Du har ret, det er utroligt vigtigt. En af hovedårsagerne til, at mennesker ikke har fred i sindet, er netop, at de kæmper med deres fjender.



M: Hvad mener du med fjender?



V: Jeg mener menneskets indre fjender. De fjender, der plager os mere end eventuelle ydre fjender. De indre fjender kan ødelægge ens liv, hvis man ikke besejrer dem. For mange er de desværre mægtige fjender, som det kræver store anstrengelser at besejre. Men at besejre dem er kampen værd.



M: Det lyder helt dramatisk. Er disse fjender misundelse og vrede?



V: Det er faktisk også dramatisk. Her er der virkelig tale om en kamp. Ja, misundelse og vrede er eksempler på indre fjender, men der er andre. Som andre eksempler kan jeg nævne: grådighed, stolthed, begær, jalousi, egoisme og had.



M: Er det dem, der er årsagen til, at jeg ikke har fred i sindet?



V: Ja, for dig og mange andre mennesker er det disse fjender, der er hovedårsagen til manglende fred i sindet. Og manglende glæde i livet for den sags skyld. Men der kan være andre årsager.



M: Hvad er det for nogle årsager?



V: Før jeg svarer på det, vil jeg lige sige, at der findes måder at bekæmpe alle de indre fjender på. Som jeg fortalte dig om metoder til at fjerne vrede, så findes der tilsvarende metoder til at bekæmpe de øvrige fjender på. Det er ofte blot et spørgsmål om at tænke sig om.



M: Kan du ikke lige give et par eksempler?



V: Det kan jeg da. Misundelse, som vi lige talte om, bunder i manglende tilfredshed. Så hvis du ønsker at bekæmpe misundelse, må du udvikle tilfredshed. Med hensyn til jalousi, så må du udvikle kærlighed til alle ved at tænke på dem med kærlighed og ønske dem alt godt. Begærer du et eller andet alt for meget, er midlet forsagelse, altså at anvende din selvdisciplin til at lade være med at løbe efter begæret. Det er hårdt, men nødvendigt!



M: Jeg kan godt se, der er noget logisk i det, du siger. Men sig mig, er der andre grunde til, at min indre fred bliver forstyrret, end dem du nævnte?



V: Ja, jeg kunne nævne sådan noget som tilknytning.



M: Det var da et mærkeligt ord. Hvad betyder det?



V: Du har ret i, at det er et lidt mærkeligt ord. Jeg bruger det kun, fordi jeg ikke kan finde et bedre. At være tilknyttet noget vil sige, at man ikke kan slippe det. Det kan være ret bogstaveligt, f.eks. at man ikke kan slippe ens sut, cykel eller bolig. De, der er tilknyttet sådanne ting, bliver bragt helt ud af den, når de mister dem. På samme måder som et lille barn, der får fjernet sin sut.



M: Ja, det kan jeg godt forstå. Det bringer i hvert fald uro i sindet.



V: Man kan faktisk være tilknyttet meget andet end ting. Man kan f.eks. være tilknyttet en idé om, at noget skal foregå på en bestemt måde. Eller at andre mennesker reagerer på en bestemt måde.



M: Kan du ikke lige komme med nogle eksempler på det?



V: Forestil dig, at en familie skal ud og gå tur på stranden. Faderen har fået idéen. Alle glæder sig. Specielt faderen, men også moderen og de to små piger glæder sig. Da de kommer ned til stranden, begynder de små piger straks at soppe og kaste sten i vandet. De morer sig kosteligt. Faderen, der er gået lidt i forvejen, vender sig om for at se efter familien. Moderen sidder i sandet og nyder synet af de glade børn. Faderen råber, at nu skal de se at komme. De skal jo gå tur på stranden. Hverken moderen eller børnene har den ringeste lyst til at gå, alt er jo godt her. Faderen bliver sur.



M: Hvorfor bliver han dog sur?



V: Han havde forestillet sig hele turen i sit hoved. Hvordan de kom ned til stranden. Hvordan pigerne løb glade foran dem, mens han og moderen gik med hinanden i hånden og nød den smukke natur. Hvordan han viste og forklarede pigerne alt muligt om stenene, algerne, vandmændene osv. Han havde på forhånd en klar idé om turen. Og det store problem var, at han ikke kunne frigøre sig fra denne idé. Det er at være tilknyttet en idé.



M: Og hvad med det om at være tilknyttet en idé om, hvordan andre skal reagere?



V: Du får et lille eksempel, der forklarer det. En mor har købt en julegave til sin søn. Det har været en dyr julegave, og den har været svær at få fat på. Moderen har gennem næsten 2 måneder planlagt gaven og glædet sig til at give sin søn den. Da sønnen så endelig får sin julegave, bliver han overhovedet ikke mere glad for den end for alle de andre gaver, han får. Moderen bliver meget skuffet. Måske også lidt vred. Hun havde forestillet sig eller forventet, at sønnens reaktion havde været anderledes. Hun var tilknyttet dette, og derfor fik hun uro i sindet.



M: Jeg kan sagtens genkende det. Det tror jeg, alle mennesker kommer ud for. Jeg har en veninde, hvis storebror fik et brugt fjernsyn af sine forældre, da han flyttede hjemmefra. Da hans forældre besøgte ham en måneds tid senere, opdagede de, at han ikke havde fjernsynet. Han havde foræret det til en kammerat. Hans forældre var blevet stjernetosset. Er det også tilknytning?



V: Det er et rigtigt godt eksempel på tilknytning. Forældrene havde jo ikke ’sluppet’ det fjernsyn. Derfor var deres reaktion så kraftig. Tilknytning er roden til meget ondt.



M: Jeg kan godt forstå, at du kalder tilknytning for en fjende.



V: Det er godt. Men der er noget, der er vigtigt at huske på i denne forbindelse. Vi må godt være glade for at eje noget eller glæde os til noget, men vi må ikke være knyttet til det. Vi skal med ro i sindet kunne undvære, miste eller opleve noget andet. Det er idealet.



M: Gælder det også for en pige som mig? Er det ikke mest for voksne?



V: Det kan du tro, det ikke er. Kender du ordsproget: ”Hvis en plante ikke bøjer sig, når den er lille, vil den så nogensinde bøje sig, når den bliver stor?” Det betyder, at hvis en plante ikke kontrolleres, når den er lille, så vil den vokse ukontrollabelt, når den er et mægtigt træ. Så ungdommen er den bedste tid at lære sådan noget.



M: Og så er der ikke mere, der påvirker sindet?



V: Du bliver bare ved! Noget, der også skaber uro, ja, faktisk er en konstant kilde til uro, er sindets tilbøjelighed til hele tiden at vurdere det, det oplever.



M: Hvad mener du?



V: Sindet bliver hele tiden frastødt eller tiltrukket. Hele tiden vurderer det. Er det godt, er det skidt? Var det venligt, var det uvenligt? Er det smukt, er det grimt? Smager det godt eller dårligt? Gør hende derovre det rigtige eller det forkerte? Er vejret godt eller dårligt? Er sengen blød eller for blød? Osv., osv. Sindets tiltrækning og frastødning holder aldrig op, hvis du ikke lærer at kontrollere det.



M: Det kan jeg også godt genkende fra mig selv. Men det gør sindet jo hundredvis af gange om dagen. Er det virkeligt forkert?



V: Det giver uro, og det er ofte helt unødvendigt. Hvem er du, der hele tiden skal vurdere alt andet? Hvem er du, der hele tiden skal sætte dig til doms over alt andet? Hold op, i bedste fald spilder du din tid. Koncentrer er dig hellere om at smile. Lad dit søde smil være dit kendetegn!



M: Det kræver vist også megen opmærksomhed at undgå det med tiltrækning og frastødning! Nu har du talt så meget om fred i sindet, vil du venligst uddybe det?



V: Det kan du tro, men du må lige vente lidt. Først vil jeg nemlig lige spørge dig om noget. Ved du præcist, hvad sindet er?



M: Nej, jeg vil ikke mene, at jeg præcist ved det.



V: Hør nu godt efter. Mennesket er faktisk lavet af sind, og sind er intet andet end en sammenhobning af tanker. Som sindet, så mennesket. Da tanker bestemmer din måde at være på, er det yderst vigtigt, at dine tanker er gode. Forstår du det?



M: Fortæller du mig, at hvis mine tanker er onde, så bliver jeg ond? Og hvis mine tanker er gode, så bliver jeg god?



V: Ja, sådan er det.



M: Det var pokkers! Så er tankerne virkelig vigtige. Nu forstår jeg bedre den sentens, du så tit har fortalt mig.



V: Hvilken en tænker du på?



M: Denne her: Så en tanke, høst en handling

så en handling høst en vane

så en vane, høst en karakter

så en karakter, høst en skæbne



V: Det var flot, kan du virkelig huske den?



M: Jeg har faktisk tænkt en del på den. På en eller anden måde virker den logisk og meget vigtig. Den virker heller ikke, som om den er svær at forstå, men alligevel har jeg nok ikke rigtigt forstået den fuldt ud.



V: Du har ret. Og den er meget sværere at praktisere end at forstå!



M: Det betyder altså, at det faktisk er ’livsvigtigt’, hvilke tanker jeg sår?



V: Ja, det er ikke overdrevet.



M: Vil du ikke lære mig alt om sindet, så mine tanker kan gøre mig til et godt menneske?



V: Det kan du tro, jeg vil, men det kan ikke blive i dag. Det er et mægtigt stort område, og jeg kan ikke lære dig det hele i dag.



M: Kan du så ikke lære mig noget af det vigtige? Noget, jeg kan begynde at arbejde med. Det er da sjovt nok at lære noget nyt, men det er sjovere at kunne begynde at bruge det.



V: Kære Marguerite! Det, du siger, er helt rigtigt. At lære noget uden at gøre noget, er ofte spild af tid. Du har den rigtige indstilling. Du kan tro, jeg vil lære dig noget, du kan bruge i din hverdag. Men først må du have lidt mere tålmodighed med mig. Vi skal nemlig lige have forklaret nogle forhold først. Skal vi begynde?



M: Ja, endelig!



V: Først skal vi lige kort vende tilbage til, hvorfor sindet er så vigtigt. Din sentens forklarede, at sindet, via tankerne, kan bestemme vores skæbne. Jeg vil lige tilføje noget. Sindet er årsagen til alle menneskers sorger såvel som glæder. Til deres fred og deres uro. Til deres bekymringer eller deres ubekymrethed. Sindet er det redskab, der kan få dig nærmere Gud eller få dig længere væk fra Gud. Sindet er nøglen til et godt liv såvel som til en god skæbne.



M: Det er store ord. Overdriver du ikke lidt for at få mig interesseret?



V: Nej, bestemt ikke. Sindets betydning kan ikke overdrives. Tro mig, hvis du beslutter dig for at tænke, at du ikke dur, så vil du opleve, at du ikke dur. Hvis du tænker, at du er god, så vil du blive god. Hvis du hele tiden tænker på, at du er kroppen, så vil du altid interessere dig meget for kroppen. Hvis du tænker, du er Gud, så vil du blive Gud!



M: Mener du det?



V: Ja! Det kan være svært at forstå, men tro i første omgang på, at det er sindet, altså tankerne, der bestemmer dit liv og din skæbne.



M: Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide, hvor alle mine tanker kommer fra? Det må da være vigtigt at vide.



V: Det er godt, du er nysgerrig. Det var et godt spørgsmål.



M: Må jeg få lidt frugt, inden du svarer?



V: Selvfølgelig. Tag bare. Dine tanker kommer forskellige steder fra. Lad os starte med det, der er lettest at forstå. Dine tanker kommer fra dine sanser.



M: Fra mine sanser? Altså fra ørerne, øjnene, og næsen osv.?



V: Ja, eller mere præcist sagt - tankerne kommer fra de indtryk, dine sanser skaber. Du hører noget musik, og du tænker - sikken dejlig musik eller sikken dårlig musik. Du lugter til noget råddent, og du tænker - føj for pokker!



M: Hvad nu, hvis jeg ser noget, jeg er ligeglad med?



V: At være ligeglad er også en tanke! Ligegyldigt hvad du tænker, når du ser, hører, føler, lugter eller smager noget, så går disse tanker ind i dit sind. Hver enkelt tanke er med til at forme dit sind og dermed dine handlinger. Du kan faktisk forestille dig, at dit sind er vævet af en masse tråde. Disse tråde er tanker. Tilsammen udgør de sindet.



M: Ok, men så er det faktisk meget vigtigt, hvad man sanser? Betyder det, at jeg ikke skal være ligeglad med, hvilken musik jeg hører, eller hvem jeg snakker med?



V: Selv om det kan forekomme som en næsten umulig opgave, så bør du virkelig prøve at undgå at lytte til dårlig, altså skadelig musik eller deltage i dårlige samtaler. Normalt ville jeg ikke sige, at du skal prøve, men at du skal gøre det.



M: Ja, du plejer at være meget bestemt om dette.



V: Ja, men i dette tilfælde tror jeg, at du skal være tilfreds med at forbedre dig lidt efter lidt. Ellers vil det betyde, at du skal lave hele dit liv om. Og det er der næsten ingen, der kan. Det er bedre at forbedre sig lidt efter lidt end at måtte give op på halvvejen.



M: Hvad vil du anbefale mig at gøre?



V: Først og fremmest skal du begynde at tænke over, hvad der er godt for dig, og hvad der er dårligt. Det ved jeg, at du godt kan finde ud af, vi har jo før talt om skelneevnen. Og vend dig så til at tage det roligt. Tænk over, om du f.eks. vil se eller høre et eller andet. Vær derefter stærk nok til at sige nej engang imellem. Der må godt være ligeså mange nej’er i dit liv som ja’er.



M: Har det her ikke også noget at gøre med det dårlige selskab, du engang fortalte mig om?



V: Det har det i allerhøjeste grad. Kan du huske, hvordan det var?



M: Det tror jeg. Du lagde stor vægt på, at jeg altid skulle undgå det dårlige selskab. Det allerdårligste selskab er det selskab, der gør, at jeg begynder at gøre noget ondt. Det næst dårligste selskab er det selskab, der gør mig ondt eller fortræd.



V: Det er helt rigtigt.



M: Jeg kom til at tænke på det, da du sagde det der med at undgå dårlige samtaler. Nogen gange fortryder jeg, at jeg har været med til dumme samtaler.



V: Hvad forstår du ved dumme samtaler?



M: Årh, jeg tænker på, hvis vi har talt dårligt om een, der ikke er der, eller har skændtes eller rakket hinanden ned. Jeg har det altid lidt dårligt bagefter.



V: Tro mig, du er på vej. Det, at du selv kan føle, at du har det dårligt efter sådan nogle samtaler, er et godt skridt. Mange har desværre ingen problemer med at tale ondt om andre. Nogen nyder det endda. Husk på, at når du viser andre, at du respekterer dem og holder af dem, vil du selv blive mødt med den samme respekt og kærlighed. Når du udtrykker dig blidt og kærligt, gør du dine medmennesker meget lykkelige, og du vil da også selv føle dig let om hjertet. Hvis du derimod med dine ord anklager andre og viser, at du foragter dem, så medfører det, at du selv bliver mål for anklager og bebrejdelser. Sådan hænger tingene altså sammen.



M: Er det derfor, at jeg først og fremmest skal begynde at tænke over, hvad der er godt for mig, og hvad der er dårligt?



V: Ja. Se det gode, hør det gode, føl det gode, smag det gode og duft det gode. Så vil du også gøre det gode – helt automatisk.



M: Jamen, hvad så med meget af det, jeg gør i dag. Jeg spiser slik og kager. Jeg ser fjernsyn. Nogen gange film, som du nok ikke vil kalde gode. Jeg elsker Coca Cola og is og rockmusik og at dovne på stranden og sladre i telefon og chatte på Internettet og danse til langt ud på natten osv.



V: Jeg ved det. Du foretager dig meget af det, som unge normalt foretager sig. Selvfølgelig skal du ikke opgive alt dette her og nu. Det var også grunden til, at jeg sagde, du skulle være tilfreds med at forbedre dig lidt efter lidt. Men når det er sagt, så skal du også vide følgende: Jeg forventer, at du begynder at tænke dig om, og at du stille og roligt forbedrer dig. Og så skal du også tænke over, at fordi noget er normalt, så er det ikke nødvendigvis rigtigt. F.eks. at ryge, danse hele natten og spise kød.



M: Jeg hverken ryger eller spiser kød!



V: Det ved jeg godt. Det var ikke ment som en anklage, men blot nogle eksempler.



M: Er det meget slemt at spise kød?



V: Ja, det er det i grunden. Det er også slemt at ryge og drikke for meget. Årsagen er, at det skader andre, og det skader een selv. Men det er også meget vigtigt, at du forstår, at det vigtigste her i livet ikke er, hvad du spiser og drikker. Mange gør det, der nu engang er normalt i det samfund, de lever i, og det er svært at bryde ud af disse vaner. Du skal huske på, at det ofte er vigtigere, hvad der kommer ud af munden, end hvad der kommer ind!



M: Det kan jeg godt se. Jeg tror i grunden, jeg forstår det med sanserne, men kan du ikke lige skære det ud i pap?



V: Jeg skal prøve at ’skære det ud i pap’, som du siger. Når man bygger et hus, bygger man også døre. Formålet med disse døre er at gøre det lettere for ens venner og familie at komme og gå. Kun de, der har lov til at komme ind, må benytte disse døre. Dørene er der ikke for, at tyveknægte og naboernes hunde og katte skal kunne komme ind i huset. Dine døre er dine sanser. Så på samme måde skal du kun lukke hellige og gode tanker, følelser og fornemmelser ind gennem sansernes døre. Du skal ikke tillade, at dårlige ting kommer gennem dine sanser og ind i dit sind. Det er ikke derfor, du har dine sanser.



M: Du sagde noget med, at mine tanker kom fra flere forskellige steder. Nu har du fortalt mig om det med sanserne, hvad er der ellers?



V: Jeg skal lige være helt sikker på, at du har forstået det med sanserne rigtigt. Det kan jo også være, jeg ikke har forklaret det tydeligt nok. Det er ikke sanserne, du skal tænke på at få kontrol over, men sindet! Sanserne er gode nok, så længe de gør det, de er bestemt til. Sanserne er ude af stand til at foretage sig noget ved egen kraft. De kan ikke fungere selvstændigt. Når du opnår kontrol over sindet, opnår du tillige kontrol over sanserne. Årsagen er, at uanset hvor meget du prøver at opnå herredømme over sanserne, så er sindet i stand til at overtale dem til at gøre, som det ønsker. Så brug ikke tiden på sanserne, men koncentrer dig om sindet!



Nu skal jeg fortælle dig om, hvor tankerne ellers kommer fra. Nogle af dine tanker dukker op på grund af tidligere liv.



M: Hvad vil det sige? Du ved, at jeg er overbevist om reinkarnation, men hvordan kan der dukke tanker op fra tidligere liv, det forstår jeg ikke?



V: Mennesket er ankommet til denne verden som den rejsende, der ved nattetide søger ly i et herberg. Når morgenen gryer, drager han eller hun igen af sted. Mennesket er på vej til sit mål og går fra herberg til herberg, trin for trin. Hver morgen har han glemt det meste fra den forrige dag, men det vigtigste sidder dybt i ham.



M: Det hele er altså ikke glemt?



V: Nej. Årsagen er, at vi alle tager nogle tilbøjeligheder med fra et liv til det næste. Det betyder, at du ligesom er født med noget bagage, du skal slæbe rundt med. Ofte er det noget, der har gjort stort indtryk på dig i det forgangne liv. Det kan altså være alt muligt.



M: Kan du komme med nogle eksempler?



V: Ja, du kan få utallige eksempler. Det kan være en person, der hele tiden bekymrer sig om penge. Om ikke at gå fallit. Han er hele tiden opmærksom på at have penge nok, måske bliver han nærig og gerrig som Joakim von And. Hvis vi skal blive ved det med pengene, så kan det også være en person, der er blevet snydt en masse gange i tidligere liv. En sådan person vil måske være mistroisk overfor andre mennesker. Det kan måske også være en person, der i dag lider af højdeskræk. Vedkommende døde måske ved at styrte ned fra stor højde eller har kendt een, der er død på denne måde.



M: Hvad kan jeg gøre ved tanker, som opstår på grund af disse tilbøjeligheder?



V: Det kommer jeg til om lidt. Inden du går herfra, skal du nok få kendskab til en metode, du kan bruge.



M: Ja, det har du jo lovet mig. Er der andre steder, tankerne kommer fra?



V: Ja, det er der da. Kan du huske, at vi før har talt om, hvor vigtigt det er, at du spiser det rigtige?



M: Nå ja! Her fortalte du, at den fordøjelige del af maden blev til tanker. Det kan jeg godt huske. Og var det ikke det samme med det, jeg drikker?



V: Jo, helt rigtigt. Både det du spiser, og det du drikker, skaber og påvirker dine tanker. Jeg kan ikke huske, om jeg fortalte dig det, med også forhold omkring maden, madlavningen og selve spisningen påvirker sindet.



M: Hvordan mener du?



V: Jeg synes ikke, vi skal meget ind på det, men jeg kan da kort nævne nogle forhold, der også skaber og påvirker dine tanker: Hvordan selve råvarerne er blevet dyrket og solgt. Er det f.eks. sket på en ærlig måde? Hvilken atmosfære er maden blevet tilberedt i? Hvis den er tilberedt i kærlighed, så er den noget bedre, end hvis det er en sur person, der har lavet den. Hvordan er det med køkkentingene? Er de produceret på en god måde? Er de rene? Bliver maden spist foran fjernsynet, eller mens familien skændes eller bliver den spist i venlig tavshed – alt dette påvirker sindet.



M: Der er faktisk mange ting, der påvirker sindet. Har du fortalt det hele?



V: Nej, men noget af det mest vigtige. Man kan finde andre forhold, der påvirker sindet, men har du ikke fået nok?



M: Jo, jo, men kan vi ikke lige tage een ting til?



V: Jamen, så vil jeg nævne uvidenhed.



M: Uvidenhed! Det lyder mærkeligt. Du er sikker på, du hørte, hvad jeg gerne ville vide mere om?



V: Ja, selvfølgelig. Hør nu, jeg skal gøre det kort. Uvidenhed er måske en slags hovedoverskrift på årsagen til, at vi mennesker ikke altid gør det rigtige. Hvis vi blot var klar over, hvor vigtigt f.eks. godt selskab, god mad, ikke-tilknytning og fravær af de indre fjender er, så ville vi helt anderledes kæmpe for at forbedre os. Kan du huske, at jeg tidligere har nævnt, at både du og jeg rent faktisk er Gud?



M: Ja, det glemmer jeg vist aldrig. Det er ikke så længe siden, du fortalte det.



V: Tror du, Gud var blevet vred på Louise i går? Tror du, Gud spiser mad fra beskidte tallerkner? Eller at han har voldelige plakater på væggene? Altså hvis han var et menneske.



M: Nej, selvfølgelig ikke.



V: Årsagen til, at de fleste mennesker ikke altid gør det rigtige, er dybest set, at de identificerer sig med kroppen. De tror, de er kroppen. De ved ikke, at de rent faktisk er Gud. Når man på den måde lever i uvidenhed, er der ikke noget at sige til, at man handler forkert. Når man ikke ved, hvad der er sandt eller varigt, så lægger man vægt på forkerte ting her i livet, på det forgængelige og det falske.



M: Det er vist en større historie, du er begyndt på her.



V: Ja, men vi skal ikke gå længere ind i den i dag. Det kan være, vi kan tale om det en anden dag. I dag koncentrerer vi os om det med sindet.



M: Kunne du sige bare lidt om det med, at jeg lever i uvidenhed? Jeg har jo hørt om det før, men det er altid rart at høre mere om det. Nogen gange skal jeg høre om det tit, før jeg rigtigt forstår det.



V: Ok, så får du en historie. Jeg havde ellers tænkt mig, at du ikke skulle have nogen i dag. Hør nu!



Kong Janaka arrangerede engang et møde for en forsamling af skriftkloge og lærde personer. I mødet deltog kendte akademikere, berømte vismænd og logikere, der var usædvanligt dygtige til at argumentere. I mødet deltog et antal meget højt begavede personer. De kunne skræmme hele verden med deres talefærdighed og intellektuelle overlegenhed. Forsamlingen bestod udelukkende af sådanne usædvanlige begavelser, og der var således ikke plads til, at almindelige mennesker kunne deltage. Kong Janaka var selv mødeleder ved de daglige møder, og kun de allermest fremragende og succesrige deltagere fik mulighed for at tale til forsamlingen og fremlægge deres synspunkter.



Den unge Astavakra, der faktisk lignede en krøbling, søgte at få adgang til denne frygtindgydende og fornemme forsamling, men hvem ville give ham adgang? Han havde ikke nogen form for legitimation eller anbefalinger. Han var ikke nogens protegé og havde ingen anbefalinger fra nogen berømt lærer. Den eneste form for hjælp, han havde, var hans egen dybt rodfæstede tro på Gud. De, der har en urokkelig tro på Gud, vil ikke komme ud for store vanskeligheder. De kan imidlertid komme ud for forskellige forhindringer, men de kan være sikre på til sidst at få succes.



Astavakra måtte vente tre dage ved porten til kong Janaka’s plads, hvor den fornemme forsamling holdt møde. Mens han ventede, iagttog han de verdensberømte mødedeltagere. Han ville ikke opgive sit ønske og sin beslutning om at komme til at deltage i denne konference, skønt det udelukkende var velkendte og højt estimerede personer, der fik adgang. Han blev imidlertid ved med at vente ved porten og sagde til sig selv: ”Jeg har også mulighed for at komme med”.



En opmærksom og medfølende ældre skriftklog havde bemærket, at Astavakra dag efter dag stod og ventede udenfor, og han gjorde kong Janaka opmærksom på dette. Denne ældre skriftkloge fortalte kongen, at der stod een uden for og ventede på at få adgang til mødet til trods for, at han ikke så ud til at have de nødvendige kvalifikationer til at deltage i mødet. Han var således ikke en ældre person, end ikke midaldrende, og han så ikke ud til at have megen erfaring. Der var intet, der tydede på, at han overhovedet havde opnået nogen særlige akademiske resultater, og der var ingen af de tilstedeværende berømte vismænd, der kendte ham. Kort sagt, så vidste man intet om denne person ud over, at han uafbrudt havde ventet udenfor for at komme ind.



Kong Janaka bad sine tjenere om at hente ham, der ventede udenfor, og føre ham ind i mødesalen. Så snart kong Janaka havde sat sig, og mødet var blevet åbnet med en passende højtidelig og hellig indledning, der kunne skabe den rette atmosfære, kom Astavakra ind i salen. I samme øjeblik disse berømte videnskabsmænd fik øje på Astavakra’s krumbøjede skikkelse, begyndte de at le højt. Kong Janaka, der meget interesseret iagttog Astavakra, deltog ikke i latteren.



I mellemtiden så Astavakra sig omkring i salen og begyndte at le endnu højere end alle de lærde, der var samlet der. Det overraskede dem alle. De tænkte: ”Det er forståeligt, at vi ler, men hvad er det, der morer ham?” Det begyndte at genere dem, at Astavakra lo. ”Hvorfor morer han sig over os?”, tænkte de. Almindelige mennesker er tilbøjelige til at le, når de ser een, der er pukkelrygget eller ser hæslig ud. Det kan betragtes som et udtryk for uvidenhed. Det er det stik modsatte af det varme smil hos et uskyldigt barn. Et lille barn smiler måske til en person, der kommer frem bag moderen, når hun går med barnet på armen. Når andre ser barnet smile, vil de også begynde at smile. Barnets smil, der smitter enhver, der ser det, opstår af barnets hellige uskyld.



Men den latter, Astavakra blev mødt med, var helt forskellig fra et barns uskyldige smil. Mødesalen var tæt pakket med meget berømte og kendte videnskabsmænd og af folk med usædvanlig megen lærdom, men der var ingen uskyld at finde hos nogen af deltagerne.



Alle ventede spændt på at få at vide, hvorfor denne mærkeligt udseende person, der netop var ankommet, lo så højt. En af deltagerne fattede mod og spurgte: ”Sig mig, hvem er du? Vi kender dig ikke. Da vi så dig, begyndte vi at le på grund af dit udseende. Du begyndte også at le, men hvad er det, du synes, der er så morsomt?” Astavakra svarede: ”Min herre, jeg er kommet til dette møde, der er under forsæde af den berømte kong Janaka, fordi jeg troede, det var en hellig forsamling, der skulle diskutere de hellige skrifter. Havde jeg vidst, hvilken slags mennesker, jeg ville træffe her, ville jeg ikke være kommet. Da jeg gik herind, regnede jeg med at møde de største nulevende videnskabsmænd. Men nu er jeg klar over, at I alle blot er skomagere”. De blev alle meget vrede over at høre Astavakra tiltale dem på denne måde. Han havde brugt ordet Charmakara, der er en betegnelse for een, der arbejder med læder, og som laver fodtøj.



De blev alle rasende på Astavakra, fordi han havde vovet at tiltale dem på en så hånende og nedværdigende måde, men Astavakra fortsatte uanfægtet på samme facon og sagde: ”Ja, Charmakara er netop det ord, der bedst beskriver jer. Kun skomagere og andre, der arbejder med huder og skind, vil kunne bedømme værdien af et skind. Det er andre ikke i stand til. I lo alle af mit udseende, af min hud, og ingen af jer har ulejliget sig med at finde ud af, om jeg har nogen lærdom. I synes ikke at interessere jer for at se, hvad der gemmer sig bag den ydre skal. Folk, som ikke har den mindste form for indre syn, kan ikke siges at være lærde eller skriftkloge. De er blot skoflikkere, Charmakara’er”. Således talte Astavakra.



Kong Janaka, der udmærket forstod, hvad Astavakra mente, og som var fuldstændig enig med ham, bad ham komme nærmere og tage plads i forsamlingen. Senere gav kong Janaka ham hædersbevisninger på mange forskellige måder.



M: Sikken en historie! Vil det sige, at uvidenhed er grunden til, at vi mennesker ser ’udad’ på alt det fysiske i stedet for at se ’indad’?



V: Lige præcis. Det er det, historien fortæller. Uanset hvor meget en person har lært, så synes det kun at udvikle det ydre syn. Næsten ingen udvikler det indre syn. Når du f.eks. bedømmer et andet menneske, skal du passe på, at du ikke kun interesserer dig for hendes fysiske træk og fysiske styrke, for hendes status i samfundet, hendes uddannelse og eksaminer, om hun er rig eller fattig osv. Før du har kendskab til, hvilke kvaliteter hun indeholder i sit indre, skal du lade være med at bedømme hende.



M: Astavakra var faktisk den klogeste af dem alle sammen. Har han virkelig levet?



V: Ja, det har han. Historien er sand. Men lad os nu komme videre.



M: Det må vi hellere. Er det nu, jeg får at vide, hvordan jeg skal arbejde med mine tanker?



V: Ja, nu er vi tæt på. Jeg kunne nu godt tænke mig lige at nævne et par ting først. Vi mennesker er på en eller anden måde blevet opdraget til at have vores opmærksomhed på det dårlige og det onde, frem for på det gode og venlige. Det er dumt!



M: Hvordan skal det forstås?



V: Forestil dig, at en familie sidder og spiser ris til aftensmad. De er måske seks personer, og der er tilberedt en stor portion ris. Pludselig er der een, der opdager en lille sten. Straks begynder nogen at klage over, at risen altid er fuld af sten, og at det er for dårligt. Ingen tænker over de tusindvis af riskorn, der var helt normale. Alle taler om den lille sten. Eller hvad med manden, der kommer hjem efter en uges kursusophold. Hans kone trækker ham forventningsfuld ud i haven, så han kan se det store arbejde, hun har gjort med at gøre haven fin. Manden kigger omkring i den fine have, og pludselig siger han: ”Du har glemt en smule ukrudt omme bag den sten dér”.



M: Sikke du kan fortælle, du blev jo helt ivrig.



V: Det er fordi, det er meget vigtigt, at du lærer altid at se det gode og ignorere det dårlige. Det kan lade sig gøre, og både du og dem, du er sammen med, vil få det bedre. Det er forfærdeligt, hvis du gennem livet er uvidende om alt det gode, der findes. Hvis du lukker øjnene for det og udelukkende er opmærksom på det dårlige og onde, så bliver dit sind påvirket negativt. Er du for øvrigt klar over, at sindet kan sammenlignes med et stykke klæde, der antager den farve, det bliver dyppet ned i?



M: Hvad vil det sige?



V: Jeg taler faktisk om, at det selskab, du er i, også påvirker dine tanker og dermed dit sind. Endnu engang, Marguerite! Det er bare så vigtigt, at du er sammen med gode mennesker.



M: Det er godt nok noget, du siger igen og igen. Jeg er bevidst om det. Jeg skal nok også prøve at vende mig til at se det gode og i hvert fald ikke fokusere på det dårlige.



V: Inden vi går videre, synes jeg, vi skal have lidt mere at drikke. Du kan roligt drikke det, det er rent vand, så det giver udelukkende gode tanker!



M: Tak, jeg er efterhånden også helt tørstig. Du har givet mig meget at tænke over. Du har ikke talt så meget om det guddommelige i dag, er det med vilje?



V: Det er i hvert fald et valg. Der kunne siges meget om Gud og det guddommelige i forbindelse med at få kontrol over sindet, men jeg synes ikke, det er nødvendigt. For dig drejer det sig først og fremmest om at blive klar over, hvor vigtigt sindet er. Dernæst skal du have besked om, hvor tankerne først og fremmest kommer fra, og så hvordan du kan opnå kontrol over alle disse tanker. Gud kan vi tale om i andre forbindelser.



M: Det er helt fint med mig. Og nu må du komme med opskriften! Jeg håber, det er let, så jeg hurtigt kan lære at få kontrol over mit sind.



V: Jeg er ked af at skulle skuffe dig, men hvis du skal have kontrol over dine tanker, så kræver det mange anstrengelser. Det er virkelig noget, du skal ønske, ellers vil du ikke få succes. Du skal virkelig være utilfreds med, at dit humør ofte svinger, at du ofte bliver ked af det, bliver bekymret, bliver ophidset, bliver vred osv. Du skal virkelig ønske, at du kan leve et liv, hvor du er tilfreds. Denne tilfredshed lyder måske ikke af så meget, men den betyder fred i sindet, og det er måske den største gave, du kan ønske dig.



M: Jeg er sikker på, jeg rigtigt godt kunne tænke mig det. Det vil jo give mig et dejligt liv – og det næste liv vil også blive bedre!



V: For at få fred i sindet og dermed få et utroligt lykkeligt liv, må du lære at kontrollere dit sind. Er du enig?



M: Ja, det vil jo være som at få en kæmpe gave!



V: Ja, men husk, at du først rigtigt lærer noget, når du begynder at handle, når du begynder at praktisere det, du har lært.



M: Ja, på den måde er det en lidt speciel gave. Men den er ikke anderledes, end hvis jeg fik en computer eller et kamera. Dem har jeg heller ingen gavn af, før jeg selv begynder at bruge dem.



V: Hør nu! Du må begynde at tale med dig selv! Det er det åndelige liv. Det vil være det, der virkelig vil give dig erfaringer og oplevelser.



M: Hvad mener du? Det lyder lidt mærkeligt. Skal jeg virkelig tale med mig selv?



V: Du skal være klar over, at sindet laver mere støj end munden. Du skal studere sindet. Du skal lægge mærke til sindet. Du vil opdage, at det bl.a. er fyldt med ønsker og begær. Begær ophidser sindet og får det til at strømme mod sanserne, som en hund følger efter sin herre! Derfor må du gøre dig fri af mange af dine ønsker og begær. Det gør du ved at lægge loft over disse ønsker.



M: Hvad vil det sige at lægge loft over sine ønsker?



V: Alt har en grænse – alt. Det nytter ikke noget, at du hele tiden ønsker dig mere og mere. F.eks. er der mange, der, lige når de har fået en ny kjole, bliver meget glade. Men glæden varer kort, for så melder et nyt ønske sig. De ønsker sig et flot sjal, der lige passer til kjolen.



M: Ja, det ved jeg i hvert fald er sandt. Det har jeg selv oplevet.



V: Tilfredshed. Du skal lære at være tilfreds med det, du har. Hele tiden at få opfyldt sine ønsker svarer til, at der bliver smidt brænde på et bål. Jo mere brænde der bliver smidt på bålet, des større og kraftigere bliver bålet. Begærets bål kan blive så kraftigt, at det fortærer alt! Så pas på. Brug din selvdisciplin til at være tilfreds med, at du har fået en ny kjole. Alt andet er næsten dumt!



M: Jeg ved godt, hvad du mener. Jeg kender det, for jeg samler på gamle Beatles-plader. Jeg vil hele tiden gerne have flere. Og jo flere jeg har, jo mere tænker jeg på dem, jeg ikke har.



V: Præcis! Nu får du at vide, hvordan du får kontrol over sindet, så du kun får de tanker, du ønsker at få.



Så snart der er en negativ tanke eller anden uønsket tanke, må du tale med dit sind. Du kan f.eks. sige: ”Jeg ved, du er vild med chokolade, men kroppen bliver syg og tyk. Du kan få to stykker om ugen, og så heller ikke mere”. Så kan det være, dit sind siger: ”Det er jeg ikke tilfreds med”. Så kan du svare: ”Så får du slet ikke noget. For du kan ikke spise eller få det uden mig”.



M: Er det virkelig sådan, jeg skal gøre?



V: Ja! Se, det er virkelig åndelige øvelser, der fører til noget. Tænk godt over det. Vi har tidligere talt om, at hovedårsagen til, at mennesker ikke er lykkelige, er, at de identificerer sig med kroppen. Ved at tale med sindet, vil du opleve adskillelsen mellem sindet og dit egentlige jeg. Når ’du’ taler til ’dit’ sind, må du jo være adskilt fra det. I er to forskellige ’ting’.



M: Det kan jeg godt se. Det samme gælder, når jeg siger ’min arm’, så siger jeg faktisk, at jeg og min arm er to forskellige ’ting’.



V: Præcis. Hør nu videre. Når en dårlig tanke kommer frem, så tænk det modsatte! På den måde får du Gud, der jo bor i dig, med i tankerne. Så bliver dine tanker rene. Altså, så snart de dårlige tanker dukker op, ’slår’ du dem ned med den modsatte tanke. Det, du vil opleve, er, at dit sind med tiden vil opgive de negative tanker.



M: Det lyder spændende. Men hvorfor vil sindet opgive at komme med dårlige tanker?



V: Fordi det opdager, at det ikke fører til noget. Sindet vil gerne være aktivt, derfor ønsker det selvfølgelig ikke, at dets tanker bliver ’slået’ ned – altså bliver fjernet. Det vil være dit egentlige Jeg, der taler. Dette Jeg får sine informationer fra samvittighedens ’tale’. Det er det guddommelige i dig, der her taler.



M: Uha, det er faktisk spændende. Er det ikke også svært?



V: Jo, det er ikke bare spændende, det er også afgørende for kvaliteten af dit liv. Om det er svært eller ej, er vanskeligt at svare på. Du vil opleve, at det kræver store anstrengelser. Specielt i starten vil det kræve din fulde opmærksomhed. Det er det, der er det svære. Selve teknikken er let nok. Det svære ligger i at være konsekvent og vedholdende. Efterhånden bliver det lettere og lettere, da processen med at sige det modsatte bliver til en tilbøjelighed, det du også kalder en vane. Du vil også opleve succes´er. Disse vil motivere dig yderligere, og på denne måde bliver det lettere med tiden.



M: Så den lette opskrift, jeg bad om, er ikke til at få?



V: Nej, ikke let på den måde, du havde forestillet dig. Hør nu. Du må være forberedt på, at dit sind vil kæmpe imod, for det er ved at tabe. Derfor skal du være meget tålmodig. Og jeg mener virkelig tålmodig!



Der var engang en mand, der var meget, meget vred på guden Krishna. Han var så vred, at han ønskede at kæmpe mod Krishna. Men problemet for ham var, at hver gang han skulle til at kæmpe med Krishna, så forsvandt Krishna. Manden blev hver gang vred. Det skete faktisk otte eller ni gange, og manden blev hver gang mere og mere vred, men samtidig blev han svagere og svagere. Vreden gjorde ham svag. Til sidst blev han så svag, at han ikke længere ønskede at kæmpe mod Krishna. På denne måde blev han besejret.



M: Historien er god, men hvordan passer den lige til det med at bekæmpe sindet?



V: Du skal netop bekæmpe sindet på samme måde. Sig til sindet: ”Jeg stoler ikke længere på dig. Nu er jeg din herre. Jeg skal nok sørge for dig. Jeg vil give dig det, der er godt for dig, men heller ikke andet. Sådan bliver det!”



M: Det bliver jo et helt slagsmål.



V: Ja, i hvert fald en kamp. Og denne kamp vil stå på i årevis. Men på et tidspunkt giver sindet op, og det vil sige: ”Jeg er din tjener”. Tænk på alternativet! Hvis du lader sindet bestemme, vil det flakke hid og did som en flue uden nogen form for skelneevne. Fluen kan lide slikbutikken, men den flyver også gerne efter skraldevognen. Du skal sørge for, at dit sind i stedet bliver som bien. Den søger udelukkende det sødmefyldte. Den flyver kun til de blomster, der har honning. Den bliver ikke tiltrukket af noget andet. Den søger ikke noget andet.



M: Det var et godt billede. Man kan vel sige, at ligegyldigt om sindet er en flue eller en bi, så ’flyver’ det hurtigt. Jeg ved da, at mit sind kan skifte fra det ene til det andet på en brøkdel af et sekund.



V: Det er helt rigtigt. Sindet arbejder med ufattelig fart. Det er bl.a. derfor, det er så vigtigt at lære at kontrollere det.



M: Det du sagde med, at sindet på et tidspunkt siger: ”Jeg er din tjener”, det betyder jo, at rollerne så bliver byttet helt om!



V: Flot set. Det er lige præcis det, der sker. I dag er det uheldigvis dig, der er slave af dit sind. Det har aldrig været meningen. Så det er rigtigt, at rollerne skal byttes om. Du skal være herre i dit eget hus. Så opfat sindet som din tjener, der er parat til at udføre dine ordrer.



M: Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at komme med indvendinger eller spørgsmål.



V: Fint, men pas på. Farerne vil hele tiden lure.



M: Hvad er det for farer?



V: Dit ego kan vokse i form af åndeligt hovmod. Det siger måske: ”Nu er det mig, der styrer det hele”. Det er farligt, for så begynder du måske at slappe af. Men du kan være sikker på, at sindet ligger og lurer. Det er klar til at tage magten igen. Vender du udelukkende din opmærksomhed mod verden, så vil dit sind også være opfyldt af verden, og du vil ikke opleve Gud.



M: Hvad er det, jeg skal gøre for, at sindet ikke tager magten igen, som du snakkede om før?



V: Du skal blot blive ved med at give sindet informationer: Se det gode, hør det gode, smag det gode, duft det gode og føl det gode. Tænk på, at du nu styrer sindet, men at ’det gamle sind’ er blevet ødelagt. Det er derfor nødvendigt at genopbygge det til dets nye rolle.



M: Jeg skal faktisk arbejde med mit sind, som jeg i gamle dage legede med mine dukker.



V: Ja, det er et meget godt billede. Der er faktisk tale om en form for opdragelse. Endemålet med opdragelsen af sindet er at gøre det helt roligt. Altså at fjerne alle sindets bevægelser, så det bliver helt stille. Men først skal du få det til at handle, som din indre samvittighed ønsker det. Når det så er sket, når du er herre over det, så kan du fortsætte arbejdet med også at fjerne den uro, som de positive tanker skaber. Men det skal vi ikke tale om nu.



M: Må jeg stille et spørgsmål?



V: Ja, selvfølgelig.



M: Det er om det der med at lade være med at tænke på eller handle forkert. Jeg har før talt om det, og du fortalte mig, at jeg skulle sætte loft over mine ønsker. Hvad gør jeg helt konkret med det i forbindelse med, at jeg skal kontrollere mine tanker?



V: Det er godt, du spørger. Det er nemlig vigtigt, at du griber det an på den rigtige måde. Lad os se på det der med at se for meget fjernsyn. Du skal ikke holde op med at se fjernsyn. Hvis du nægter dig selv det, så vil begæret efter at se fjernsyn nemlig vokse, sådan er sindet indrettet. Du skal udvælge de programmer, du meget gerne vil se. Se dem, og sluk så for fjernsynet. På denne måde dækker du dine ønsker og begær, men på en begrænset måde. Og det er det, du skal gøre. Tilfredsstil dine ønsker og begær, men på en begrænset måde. Du skal lære dit sind, at sådan er det. Nu er det jo dig, der bestemmer!



M: Jeg håber, du har ret i, at alle disse anstrengelser er det hele værd.



V: Tro mig. Du vil opdage, at belønningen er enorm. Den er ufattelig. Nu er det eneste, der står mellem dig og denne belønning det, der kaldes selvdisciplin! Hvis du ikke har den, er alt det, du gør, og alt det, vi taler om, uden egentlig værdi.



M: Selvdisciplinen får jeg vel, hvis jeg ønsker det højt nok. Jeg tror, jeg har fået rigeligt at tænke over i dag. Må jeg sige tusind tak, det har været en vidunderlig samtale.



V: Jeg siger også tak for i dag. Tænk over det, og så kan vi tale videre om det en anden dag. Inden du går, vil jeg dog lige sige det sidste til dig. Det er vigtigt, at du bliver bevidst om din samvittighed, din egen iboende guddommelighed. For så vil din åndelige bevidsthed vokse. Tænk på, at samvittigheden er een, men sindet er mange. Det er bl.a. derfor, man kalder sindet et abekattesind, det hopper fra det ene til det andet. Spørg altid din samvittighed, om en tanke er god eller ej. Du kan være sikker på, at svaret vil være tydeligt. Her er et ja et ja, og et nej er et nej. Skulle du endelig føle, at der er tvivl, så regn med, at det er en dårlig tanke.



M: Det skal jeg nok. Jeg synes, det er flot, at du bruger så meget tid på mig.



V: Det er overhovedet ikke flot af mig. Det er flot af dig! Du gør mig lykkelig. Jeg har det som bonden, der sår. Han ønsker, at de frø, han sår, spirer og giver udbytte. Jeg har det på samme måde med de visdomsfrø, jeg sår. Jeg ønsker, de skal vokse og give dig et godt udbytte, give dig lyksalighed. Det er mit udbytte. Det er min glæde. Du får et lille digt at gå hjem på:





Gud skænkede menneskeheden sindets sværd

ved tidernes begyndelse.

Den, der oplærer sindet og oplærer det godt, vil trives i verden.

Men den, der er slave af sindet, vil aldrig kunne nyde

fred og velvære, end ikke i drømme.





Gå nu og pas på dig selv, Marguerite.







<<tilbage        >>næste