Indre Fred

Indre fred, som de fleste af os paradoksalt nok søger i de ydre ting. Det være sig en partner, et spændende arbejde, en ny bil, en ny båd, en hund, et barn, faktisk hvad som helst - men af ydre karakter. Vi ser rundt på de andre - og ser nok en skinnende overflade, men ikke hvad der ligger under den af usikkerhed, mindreværdsfølelser, frustrationer af den ene eller anden art. Vi overdænges af reklamer, der fortæller os, at hvis vi bare bruger den eller den sæbe, den eller den drik, går i tøj med det eller det mærke, er slanke, er rødhårede osv., jamen så er vores lykke gjort.

Hvis vi bare kunne blive nummer EET, hvis vi bare kunne, hvis vi bare kunne ..., hvis vi bare ....... Og det tror vi så på, men så skulle vi jo så bare lige - og så hekser vi rundt i håbet om at finde vores vej i livet.

Vores yngste datter sagde forleden dag: "ja, og så når man er blevet nr. l, hvad så?" Ja, hvad så? Tomhed, tomhed, men så må vi jo straks ud at finde på nye projekter, vi kan identificere os med. Og rouletten kører. Dansen om guldkalven fortsætter.

Jeg har et lille citat her, som lyder:
"Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering".

Dette er et citat fra romanen "Satirae", skrevet af Cajus Petronius, der døde år 66 e.kr. efter et liv som embedsmand hos den romerske kejser Nero, men det kunne lige så godt være skrevet i vor tid.

For vi er ikke blevet ret meget klogere.

I firserne hed det Villa, Volvo og Vovhund (de 3 v'er). Det var det, vi stræbte efter. I halvfemserne er der kommet er par v'er til: video, vaskemaskine, og det fortsætter nok i det uendelige med andre bogstaver: compactdisk, computer, mikroovn, mobiltelefoner mere og mere forfinede osv. .....

Indtil vi tager fat i os selv - standser op og siger: "Ja, og hvad så?"

Og dér - lige netop dér - har vi så chancen for at søge, hvor der skal søges, nemlig indad. For inde i os selv, langt inde - det, vi i vores iver med det ydre har glemt - har dækket - af en masse ønsker, begær, egoisme - derinde er den INDRE FRED.

Kan vi få fjernet dette dække, dette begær, denne vrede, jalousi, had, selviskhed, grådighed, stolthed og alle lignende mørke følelser, som et tørklæde, vi trækker tråde ud af - som et snavset spejl, vi vasker støvet af - så vil vi opdage, at inde bag disse findes et DIG, et DIG, der indeholder tolerance, tilgivelse, sandhed, samklang i tanke, ord og handling, ydmyghed, selvtillid, ansvarlighed, overgivelse og ikke mindst kærlighed til alt levende - til livet selv.

Sai Baba siger:

For at være et betydningsfuldt menneske i verden, bør man have tre egenskaber:

l. En stærk overbevisning om nødvendigheden af at være god
2. Være fri for had, misundelse og egoisme
3. Påskønne og glæde sig over andres medvind
Gennem disse tre egenskaber grundlægges et menneskes betydning.

Og nu tænker I garanteret det samme, som jeg gjorde engang:
Det er altså ikke mig, der kan gøre noget, nej, nej, det er alle de andre. For at nævne et par stykker: ægtefællen, børnene, vennen, veninden, forældrene, naboerne, kollegerne, cheferne, lærerne, vejret, bilen, barndommen, samfundet eller endog generne, der "totalt umulige" at håndtere. Hvis bare alle disse ville være på min side, så ville jeg have indre fred.

Men det er ikke hos de andre, det er hos os selv, vi skal søge denne INDRE FRED.

Det første, jeg hørte af Sai Babas lære var dette (noget af det smukkeste, jeg har hørt):
Der er kun én religion, det er Kærlighedens religion
Der er kun ét sprog, det er Hjertets sprog
Der er kun én race, og det er Menneskeheden
Der er kun én Gud, og Han er allestedsnærværende.

Hvis Gud er allestedsnærværende, jamen så må Han nødvendigvis være indeni os også.

Jeg har valgt at fortælle om fred, fordi jeg synes, at det må være den vidunderligste fornemmelse at have fred indeni - at være bevidst om, at alt er, som det skal være - at det, der sker, skal ske - at intet ondt eksisterer, men at alt her er en illusion, som er skabt af det Højeste, af Gud, for at vi mennesker kan lære at opdage vores iboende Guddommelighed.

At opdage Gud i os selv.
At opdage Kærligheden i os selv.
For Gud er kærlighed.

Det kan vi gøre ved at leve efter Sai Babas lære, som bygger på:
Sandhed, Ret Handling, Indre Fred, Kærlighed og Ikke vold.

Intet fungerer uden Kærlighedens kraft.

For kun via kærlighedens kraft kan vi tænke, handle, føle og forstå uden at begære frugterne - at være uselviske - at VÆRE i overensstemmelse med vort indre Selv.

Derfor må vi indse fuldt og helt, at det er indeni os selv, at alle tilstande af kaos findes. Har vi kaos i os selv, har vi kaos med verden. Har vi fred med os selv, har vi fred med verden.

Sai Baba siger:
Fred i dig selv giver fred i hjemmet. Fred i hjemmet giver fred i landsbyen, fred i landsbyen giver fred i landet og fred i landet giver fred i verden.

Han siger også:
"Erkendelsen af egne fejl er begyndelsen til visdom".

Sai Baba beder os jo om at udrydde alle de mørke følelser. Det betyder ikke, at vi skal lægge låg på, når de dukker op. Nej det betyder, at vi skal erkende og acceptere, at vi har dem, at det er okay, for vi indeholder dem, lige såvel som andre mennesker indeholder dem.

Vi skal se på dem og transformere dem til noget andet, vi skal give dem lys og sige: "Hej, er du nu der igen, men jeg har ikke brug for dig i den form, du har nu, men hvis du (f.eks. min vrede) kunne vendes til forståelse og derved tilgivelse, ja, så kan jeg bruge dig".

Og det er - kan jeg love for - ikke noget, der kan gøres på 10 minutter, men hovedsagen er, at vi er begyndt at gå vejen, og at vi ikke giver op, men bliver ved, indtil det lykkes. Det er væsentligt. Men det allervæsentligste er, at vi gør tingene med et rent hjerte - med et oprigtigt ønske om at arbejde med vores egen åndelige udvikling.

I det øjeblik, vores ego træder frem, kan vi ikke høre Guds stemme. Sai Baba siger ganske enkelt, at Han forlader os, indtil vores ego er væk igen, så først kommer Han tilbage til os og hjælper os videre. Jamen, så skulle det jo være iorden ret hurtigt, jeg var jo kun vred i et par timer eller så, - men nej, for det energiniveau - den energitilstand - den vibration - vores krop, sind og sanser var i før vredesudbruddet, er nedbrudt så meget, at det faktisk tager 3 måneder at opbygge det igen.

Men Sai Baba hjælper os blidt og kærligt med at gå vejen. Han siger, at tager vi ét skridt mod Ham, tager Han 100 skridt mod os.

Det er ikke altid en dans på roser, for kun i modgangen lærer vi, men når vi ved, at vi bliver vejledt med Hans kærlighed og overbærenhed, så er det til at gennemleve. Vi kan altid bede Ham om hjælp, og Han hører os og hjælper os.

Sai Baba siger: "Tålmodighed er al den styrke, mennesker behøver".

Indre fred handler også om at tage ansvar. At tage ansvar for sig selv og sine handlinger og ikke ustandselig at give andre skylden for, at nu blev det til problemer. Og kan vi lære at se på problemer - ikke som problemer - men som udfordringer, vi skal lære noget af, er meget vundet. Vi skal faktisk sige tak for de læresituationer (læs modgang), vi får tildelt.

Vi kommer til at føle en større indre fred, hvis vi evner at "stille os på sidelinjen", at være "vidnet", og spørge: "Hvad skal jeg lære af dette her?"

Det bringer mig frem til, at indre fred i høj grad handler om positivitet.

Sai Baba siger: "Se det gode, hør det gode, gør det gode".

Det kræver uhyre energi at gå rundt og hænge sig i alle de dårlige ting, andre gør og alle de dårlige sider, andre har - vende og dreje det indeni sig selv, evt. dele det med ægtefælle, venner og bekendte.

Det GIVER energi kun at beskæftige sig med andres gode sider og lade dem selv tage sig af deres eventuelle dårlige. Den opsparede energi kan vi jo så passende bruge på vores egen åndelige udvikling.

Sai Baba siger, at praktisk viden er meget væsentlig på den åndelige vej. Han siger, at lige meget hvor mange bøger, vi studerer, hvor store mennesker, vi møder, hvor mange kloge taler, vi hører, vil det ikke være til nogen nytte, hvis vi ikke bringer en eller to af de ting, vi hører, til udførelse.
Det alene vil give os virkelig fred.

Her til sidst kunne jeg tænke mig at citere et af Sai Babas breve:

Efter lang tids søgen overalt, i templer og i kirker, på jorden og i himlen kommer du endelig tilbage, idet du slutter cirklen, til din egen sjæl og finder, at Han, for hvem du har grædt og bedt i kirker og templer, som du har betragtet som mysteriernes mysterium, omgivet af hemmelighedsfuldhed, er den nærmeste af det nære, er dit eget selv, din sjæls, dit legemes og livs virkelighed. Den virkelighed er din natur. Åbenbar den. Det er Sandheden - og Sandheden alene, som er ens virkelige ven og slægtning. Hold fast ved Sandheden, træd vejen for retskaffenhed og ikke et hår på dit legeme vil blive krummet. Meditation er intet andet end at hæve sig op over begær. Det er ved at fornægte ego'et, at man bekæmper de onde magter og holder sindet i skak.

Med kærlighed og velsignelse
Sri Sathya Sai Baba

Artiklen sendt til denne website af Inge Lise Christiansen