Hvem er Sai Baba?

"Sathya Sai Baba er en højt anset spirituel leder og lærer, hvis liv og budskab inspirerer millioner af mennesker verden over til erkende deres egen guddommelige essens og til at føre et mere formålsfyldt og moralsk liv. Hans lære er tidløs og universel, og han tiltrækker derfor spirituelt søgende mennesker fra alle verdens religioner.


Alligevel søger han ikke at starte nogen ny religion. I stedet opfordrer han sine tilhængere til at følge den trosretning, de allerede har valgt, idet der ifølge Sai Baba kun findes én religion, nemlig kærlighedens religion.


En lærer fødes
Sathya Sai Baba blev født den 23. november 1926 i en lille landsby ved navn Puttaparthi, der ligger i det indre af staten Andhra Pradesh i Sydindien. Hans forældre tilhørte en from familie ved navn Raju. Det siges, at musikinstrumenterne i huset ved hans fødsel begyndte at frembringe lyde af sig selv, og at en kæmpestor kobraslange blev set glide ud nedenunder hans seng. Dette blev tolket som et godt tegn af landsbyens lærde.


Sathya Sai Baba fik navnet Sathyanarayana Raju, og Sathya blev hans kælenavn. Han er det fjerde barn i en søskendeflok på fem. Fra sin tidlige barndom var det tydeligt, at han var anderledes end sine jævnaldrende, og Sathya var ikke blot sine forældres, men hele landsbyens øjesten. Han havde en sjælden charme, og på grund af sit venlige smil og gode manerer vandt han snart alle landsbybeboernes hjerter.
Selvom hans familie spiste kød, var Sathya fra fødslen vegetar, og han kunne ikke udholde drab på dyr med henblik på
at spise dem. Han var også meget hjælpsom over for alle i landsbyen, og hans hjerte smeltede ved synet af elendigheden hos de fattige tiggere, som kom til familiens dør. Han havde ikke det mindste imod at give afkald på sin mad og insisterede på, at de sultende skulle have noget ordentligt at spise. Han organiserede desuden også bønnemøder og 'Bhajans' (gruppeafsyngelse af gudhengivne sange) for de andre børn i landsbyen og var fra barnsben en dygtig digter, sanger og danser.

Skoletiden
Sathya fik sin grundskoleundervisning i Puttaparthi landsbyskole og fik sin efterfølgende uddannelse i Bukkapatnam. Han havde kun to slidte klædedragter og måtte spadsere otte kilometer dagligt til skole. Men han var altid munter og var en naturlig leder blandt sine klassekammerater, som kærligt kaldte ham 'guru' (åndelig lærer). Han plejede at materialisere småting som blyanter, viskelæder og slik til sine forundrede klassekammerater. Hans lærere var også glade for ham, for han var god til sit skolearbejde, meget velopdragen og gik aldrig af vejen for at hjælpe andre.

Sathya gik undertiden i 'Samadhi' (trancelignende tilstand) og 'Vedamantra'er' (vers fra de gamle indiske skrifter Vedaerne) strømmede i sådanne øjeblikke fra ham. I 1940 da Sathya var omkring 14 år gammel, tilkaldte hans far og ældre bror en djævleuddriver, fordi de frygtede at Sathya's usædvanlige opførsel kunne skyldes, at han var besat af en ond ånd. Djævleuddriveren underkastede Sathya en meget hård behandling, der bl.a. indebar, at han smurte rødt chilikrydderi ind i hans øjne og hældte syre på blødende sår i hans hovedbund, alt sammen i den hensigt at uddrive onde ånder. Under hele denne pinefulde oplevelse, der varede i nogle dage, sad Sathya afklaret og fattet.

Åbenbaringen
Den 23. maj 1940, da Sathya var præcis 14 ½ år gammel, løftede hans frustrerede far en kæp, som om han ville slå Sathya, og spurgte ham forpint: "Er du en gud, et spøgelse eller en galning? Fortæl mig det." Da var det, at Sathya roligt svarede: "Jeg er Sai Baba", og derved for første gang røbede sandheden om sin inkarnation.

Sai Baba var det navn, som helgenen af Shirdi (en lille by i staten Maharashtra i det vestlige Indien) lokalt var kendt under nogle år før Sathya's fødsel. Lige før han den 15. oktober 1918 forlod sit legeme, havde Shirdi Sai Baba, som han blev kaldt, profeteret at han ville blive genfødt otte år senere for at fortsætte sit arbejde.
Ingen i Puttaparthi eller i omegnen havde på dette tidspunkt hørt om denne Sai Baba fra Shirdi, så da Sathya forkyndte, at han var en reinkarnation af denne, blev han af de omkringstående bedt om at bevise sin påstand. Sathya tog en håndfuld rene hvide jasminblomster og kastede dem på jorden med en fejende bevægelse. Da blomsterne faldt på jorden, formede de ordene Sai Baba på telugu, områdets lokale sprog.
Snart efter, den 20. oktober 1940, da han en dag vendte hjem fra skole, lagde Sathya sine bøger væk og fortalte sin forbløffede svigerinde: "Jeg tager af sted. Jeg tilhører ikke jer. 'Maya' (illusion) er forsvundet. Mine 'Bhakta'er' (tilhængere) kalder på Mig. Mit arbejde venter."

Missionen begynder
Sathya - nu kaldet Sathya Sai Baba - vendte tilbage til Puttaparthi, stedet for hans guddommelige fødsel, og opholdt sig i en lille hytte rejst af hans tilhængere i et hjørne af landsbyen. Hans berømmelse spredtes snart vidt omkring, og mange mennesker begyndte at flokkes omkring ham.
Sai Baba bekendtgjorde, at indtil 16 års alderen ville hans liv være fuld af Leela'er (løjer), i de næste 16 år, dvs. op til hans 32. år, ville der være Mahima'er (mirakuløse hændelser) og derefter ville vægten være på Upadesh (belæring). I overensstemmelse hermed er den tidligere del af hans karriere fuld af ærefrygtindgydende mirakler. Han helbredte sygdomme, der var erklæret 'uhelbredelige' af førende læger. Han fik lamme til at gå. Han opererede endog en patient for sår på tolvfingertarmen med materialiserede instrumenter"
 

kilde: Uddrag fra bogen
Sai Baba - Lysets Kærlighedens og Lyksalighedens Kilde