Hvad er livet for en størrelse

Hvad er livet for en størrelse.

Jeg prøver at forstå - og leve efter, at livet er her og nu.
At livet er det, der sker her og nu, at livet er vores uddannelse i at tackle det, der sker her og nu med kærlighed og indlevelse. Sai Baba siger, at livet er en uddannelse, hvis formål er karakterdannelse - udvikling af moral og etik - og leve efter det, vi hver især erkender efterhånden.
At vi hele tiden skal udvikle os og stræbe efter at blive bedre til at have Gud med i vores handlinger.
At vi skal handle, men overgive resultaterne, konsekvenserne (frugterne) til Gud. At vi skal være utilknyttede til det, der sker og lære at se alt som Guds leg.

Dette indlæg vil tage udgangspunkt i fire af Babas sentenser omkring livet.

Den første lyder:

Life is a challenge, meet it!:
(Livet er en udfordring, mød den)

Som jeg ser det, ligger den udfordring i at se alt som Guds leg. Ikke at tage noget personligt.
Ikke at blive involveret med følelserne, når der sker noget, der ikke behager os.
At tage alle hændelser med et åbent sind, analysere, sætte grænser og gå videre.
Det at sætte grænser kan være noget af det sværeste at gøre, men det må nødvendigvis gøres, hvis situationen kræver det.
Det er noget af det kærligste, man kan gøre for andre mennesker - men så sandelig også for sig selv.
Det handler ikke om at "vise en anden dit eller dat", men om at se, at nu er jeg et redskab for Gud på den andens vej, og at handle derefter - på samme måde som man sætter grænser for et barn - med kærlighed og indlevelse - uden at sindet så meget som bevæger sig.
På samme måde skal jeg være parat til at tage imod Guds redskab (i en andens skikkelse), der sætter grænser for mig - Guds finger, der peger lige dér, hvor jeg har et arbejde at gøre.

Den anden sentens er:

Life is a dream, realise it!:
(Livet er en drøm, virkeliggør den)

Vi går vel alle sammen og drømmer om at blive lykkelige. Mange prøver at finde lykken i de ydre ting: statussymboler af den ene eller anden art.
Men den virkelige lykke er at finde indeni os selv. Nemlig at finde ind til det gode i os selv og handle derefter. At frigøre os fra verdslige opfattelser af lykke er et meget vigtigt skridt.
I det hele taget er "ikke-tilknytning" utrolig vigtigt. At frigøre os fra oplevelsen af, at "jeg er kroppen" og at virkeliggøre, at "Jeg er Gud".
For min del har jeg meget at arbejde med - jeg skal til at forkaste alt det, jeg troede, betød noget, nemlig den ydre verden og begynde at have tillid til noget, jeg ikke kan se, men kun erkende ganske langsomt som værende sandt, efterhånden som jeg tør bevæge mig derud, hvor det kan gøre meget ondt. Kun min egen erfaring kan bringe mig videre.
Før i tiden havde jeg en opfattelse af, at det kun var nogle specielle mennesker, der kunne leve dette liv/denne drøm ud. Moses, Jesus, Frans af Assisi - i vor tid: Gandhi, Mother Theresa.
Min drøm har været at gå i kloster eller f.eks. at tage til Indien til Mother Theresa eller lignende. Jeg troede, at det var den eneste måde at arbejde for Gud på, men familietraditionen var ikke lige til at gå i kloster eller på anden måde at "arbejde" for Gud på den måde, og jeg var utrolig låst i denne tradition - denne opfattelse.
Men på et tidspunkt indså jeg, at der kun var én, der forhindrede mig i at leve på den måde - nemlig mig selv - eller sagt på en anden måde, at der faktisk ikke var noget, der forhindrede mig i at tage mit eget liv i mine egne hænder.
Så kom Sai Baba ind i mit liv, og han siger jo som bekendt, at vi skal blive i vort samfund, i vor familie og arbejde og tjene Gud der.
Hvor dejligt - hvor selvfølgeligt og hvor enkelt.
Så vi kan virkeliggøre drømmen her og nu.
Arbejde for Gud her og nu.
Der er intet sted eller tidspunkt, der er mere belejligt end her og nu.

Den tredje sentens er:

Life is a game, play it!:
(Livet er en spil, spil det - eller Livet er en leg, leg den)

Et udtryk, vi har omkring spil/leg er: Tab og vind med samme sind. Og det er vel egentlig, hvad Baba siger om livet:
At vi skal være upåvirkede af det, vi opfatter som ondt og godt.
Men er der noget ved at spille, hvis man ikke er opsat på at vinde?
Vi skal være opsat på at vinde, men vi skal passe på ikke at falde i den grøft, der hedder stolthed - eller åndeligt hovmod.
Det vil sige, at vi skal passe på ikke at se ned på andre, der efter vores mening "taber" og heller ikke at se ned på os selv, hvis vi føler, at vi "taber" en omgang.
Vi skal være upåvirkede og gå på med krum hals, spille endnu en omgang.
Vi skal øve os i at være udholdende, at være tålmodige og at være rene (at være ærlige).

Det er de tre P'er: "Purity, patience og perseverance", som Baba beder os om at integrere i vores dagligdag.
At se på livet som en leg kan virke som en rød klud på mange, når man tænker på de mange frygtelige ting, der sker rundt omkring med sygdom og krige.
Men vi skal lære at opleve andre og os selv som Gud i forklædning - som sjæle, der skifter tøj (kroppe) - alt efter vores rolle i legen/legene (inkarnationen/inkarnationerne).
Det er det første skridt på vejen til at få klippet båndene til den verdslige tilværelse og opnå en forening med Gud.

Den fjerde sentens er:

Life is love, enjoy it!:
(Livet er Kærlighed, nyd den!)

Hvad er Kærlighed så?
Kærlighed er at give.

Altså kunne man omforme sentensen til "Livet er at give - nyd det".
For der er det ved det, at jo mere, man giver ud fra et rent hjerte, jo mere får man.
Det opleves nok af mange baglæns.
Forstået på den måde, at man bagefter kan se, at når man handlede i Sandhed og Kærlighed, fik man Sandhed og Kærlighed tilbage mangefold. Så det med at give for at få - dur ikke.
Min egen oplevelse af det, er at jeg før - efter bedste evne - levede efter Jesu ord:
"Gør mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig".
Det er utroligt smukt.
Jeg kunne bare ikke forstå, at de mennesker, jeg behandlede på denne måde, ikke behandlede mig, som jeg forventede - ud fra min forståelse af Jesu ord.
Men pludselig indså jeg, at det er fra Gud, man får Kærlighed, når man giver Kærlighed.
Det er ikke det andet menneske, man giver kærlighed, men Gud i det andet menneske, og da vi er forbundet sjæleligt, er det faktisk dig selv i det andet menneske, du giver Kærligheden.
Og det er så igen dig selv, der får Kærligheden.
Giveren og modtageren er eet - nemlig Gud.
Hvor mange af os tør i virkeligheden nyde den Kærlighed, vi får fra Gud. Det er jo ikke altid i den form, vi forventer, en gave skal være. Guds Kærlighedsgave til os vil altid være noget, der kan bringe os videre på den åndelige vej, selvom vi i øjeblikket oplever det som negativt og stor modstand.
Baba siger, at solen skinner på alle lotusblomsterne, men det er ikke alle, der lukker sig op.
Ikke alle blomsterknopper er parat til at åbne sig på samme tid.
Så her gælder det om at turde åbne sig og modtage solens stråler - Guds Kærlighed i enhver form.
På denne måde har Jesu ord for mig fået en helt anden betydning - nemlig:
"Gør mod Gud, som du ønsker, at Gud skal gøre mod dig".

Artiklen sendt til denne website af Inge Lise Christiansen