Forord	<<< Oversigt over Vahinibøger   <<< saibabaofindia.dk <<< saibabaofindia.com/saidk	Ordliste

Til læseren

Der er krise i mennesket historie, og i dag befinder vi os lige midt dens malstrøm. Fra den ene til den anden ende af verden sniger frygt sig ind i menneskeheden. Folk er overmandet af bekymring, og overalt berøver denne bekymring folk dets søvn og hvile, dets glæde og latter. Gode dyder er blevet sjældne og ondskaben er klædt i respektable klædedragter. I familien, i samfundet, i nationen og i sameksistens mellem mennesker er der et medynkvækkende råb efter fred! Men vi behøver ikke fortvivle; vi har et Prasanthi Nilayam, Den Højeste Freds Bolig, hvorfra Bhagavan Sri Sathya Sai Baba har indvarslet en proces, der skal genoprette Den Højeste Fred! Hans mirakuløse evner kundgør, at Han er Gud; Hans alvidenhed forbløffer videnskabens lærde; Hans allestedsnærværelse mærkes endog over de syv have; Hans Nåde er tilgængelig for alle, der renser deres hjerter med angerens tårer. Han er nu 36 år gammel, og Han har lovet at bære denne menneskelige klædning i næsten 60 år endnu. Gennem samtale og foredrag, gennem Hans breve og skrifter, lærer Han os den højeste freds hemmelighed. Skrifterne er at finde i det månedlige tidsskrift, der udgives i Den højeste Fred Bolig, og denne bog er den engelske oversættelse af en række af disse skrifter, som Han skrev vedrørende emnet ’Den højeste Fred’. Studér den med hengivenhed, kære læser, og praktisér dens lære, for den kommer fra selve Herrens Avatar (Gud inkarneret i menneskeskikkelse). Den Avatar der er kommet for at genfortælle den gamle visdom til de mennesker, der er faret vild.


1962, N. Kasturi

top

 

Den højeste Freds Kildevæld

1:1 Læsere! Måtte denne strøm af kærlighed slukke uroens, uvidenhedens, uretfærdighedens og den irreligiøse ild, der fortærer dig, og måtte den slukke din tørst. Måtte den skænke dig fred, glæde og lykke.

1:2 Der findes mange mennesker, der end ikke er bevidste om betydningen af ordet ’Den Højeste Fred’. Ordet er som det enkelte individs rygrad, og for de åndeligt søgende er det selve åndedrættet. Ordet opfattes forskelligt af forskellige mennesker. Mange føler, at de har fred, når nogle verdslige ønsker eller begær, som har plaget dem, bliver opfyldt! Men det er ikke sand fred; det er udelukkende et midlertidigt, kortvarigt interval mellem to bekymringer. På sanskrit hedder ’Den højeste Fred’ Prasanthi. Stavelsen ’Pra’ i Prasanthi betyder at udvikle sig, at blive forøget. Santhi betyder fred. Så Den højeste Fred betyder den slags fred, der udvikler eller forøger sig. Det vil altså sige fraværelsen af ønsker, begær, vrede, grådighed og had.

1:3 Den højeste Fred betyder succes med at bortskaffe de kvaliteter, der er grupperet under begreberne ønsker og begær samt vrede. Denne proces er helt grundlæggende for alle. De åndeligt søgende skal hele tiden være beskæftiget med dette. Hvad er det, de åndeligt søgende stræber efter? Fuldbyrdelse, ikke sandt? Sagt på en anden måde, så stræber de efter fred. Det viser sig, at denne fred er menneskets medfødte egenskab. Fred er den kraft, der kommer dem til hjælp, der forsøger at udvikle skelneevne, ikke-tilknytning og skærpelse af intellektet. Den er intet andet end et aspekt af selve Den guddommelige Gnist. Ligesom Den guddommelige Gnist har fred ingen begyndelse eller slutning; ingen vanære kan ødelægge den; den kan udelukkende sidestilles med Sig Selv; den kan ikke sammenlignes med noget andet.

1:4 Fred må manifesteres i følelse, ord, holdning og handling med lige vægt på dem alle. Så vil fred blive til Den højeste Fred, Den virkelige fred. Er du frarøvet denne fred, kan du hverken forvente at få verdslig, overjordisk eller himmelsk lyksalighed. Fred er hjemstedet for al lykke og for al glæde. Den store sanger og komponist, Thyagaraja, vidste dette, for han sang: ”Ingen fred, ingen glæde”. Alle mennesker behøver fred, uanset hvem de er, om de er ateister eller lærde, gudfrygtige eller filosoffer.

1:5 Ikke desto mindre er mennesket ude af stand til at stå stille i bare et øjeblik! Fravær af vrede kan ikke opfattes som fred. Det at få en ting du begærer, og den tilfredsstillelse der følger med, bør ikke forveksles med fred. Den fred der har gennemstrømmet hjertet, skal efterfølgende ikke blive rystet af nogen som helst grund. Alene den slags fred fortjener at blive kaldt Den højeste Fred. Den højeste Fred har ingen op- og nedture, den kan ikke være delvis i modgang og fuldstændig i medgang. Den kan ikke være noget i dag og noget andet i morgen. Hele tiden at fastholde den samme strøm af lyksalighed, det er Den højeste Fred.

1:6 ’Den højeste Freds Kildevæld’ forklarer dig og får dig til at forstå, hvordan du kan gøre dig fortjent til Den højeste Fred, hvordan du kan få gavn af den, og hvad der er dens kendetegn. Hver eneste åndeligt søgende har en medfødt ret til at opnå denne Den højeste Fred; så hun må lære den vej at kende, ad hvilken den kan nås. I dag lider verden på grund af selviske politikere, nihilistisk religion og hjerteløs konkurrence. Det er i sandhed en vanærende situation. Mennesket har fuldstændigt glemt sin grundlæggende guddommelige natur. I en sådan krise er det mest presserende, der er brug for, kærlighed.
top

1:7 Kærlighed er medikamentet, der kan kurere denne frygtelige sygdom. Intet andet middel kan lindre sygdommen. Kærlighed er det eneste middel til at opnå fred. Brændstoffet kærlighed nærer fredens guddommelige flamme. Kærlighed skaber enhed blandt menneskeheden, og denne enhed vil, kombineret med åndelig viden, skabe fred i verden.

1:8 Selvdisciplin er det grundlæggende fundament for et vellykket liv. Alene ved hjælp af den kan mennesket opnå sand og vedvarende fred. Uden fred kan der ikke være lykke. Fred er selve Den guddommelige Gnists natur. Den kan udelukkende eksistere, hvor der er et rent hjerte. Den kan aldrig være knyttet til et grådigt hjerte, der er fyldt med ønsker og begær. Fred er yogi’ers og hellige mænds særlige kendetegn. Den beror ikke på ydre forhold. Den vil flygte fra det selviske og det sanselige. Den hader sådanne personers selskab. Den er betegnende for Den Indre Guddommelige Gnist; vidunderlig, urokkelig og vedvarende.

1:9 Fred er fyldt med åndelig begejstring og med den visdom, der er lyksalighedens naturlige fuldbyrdelse. Ægte fred vindes udelukkende gennem kontrol med sanserne. Så kan den betegnes Den højeste Fred. Oplevelsen af dette stadie er som en strøm af fred. Uden forstyrrelser kan du erhverve og fastholde fred, idet du beroliger den mentale uro, der bruser som de bølger, der udjævner de hvirvler og turbulenser, der stammer fra sympati, antipati, had, sorg, glæde, håb og fortvivlelse. Fred er af samme natur som Den guddommelige Gnist. Den guddommelige Gnist er uforgængelig. Den guddommelige Gnist dør ikke, ligesom legemet og sindet gør. Den guddommelige Gnist er universel, den er subtil, og dens sande natur er viden. På tilsvarende måde er fred også præget af disse karakteristika. Kendskab til Den guddommelige Gnist ødelægger selvbedrag, tvivl og sorg. Derfor skænker viden om Den guddommelige Gnist den mest urokkelige fred - og med den hellighed og lyksalighed.

1:10 Den guddommelige Gnist er ikke et objekt for viden. Den guddommelige Gnist er selve kilden, hvorfra viden udspringer. Visdom er det, der viser vejen til udviklingen, virkeliggørelsen, friheden, udødeligheden, den evige lykke og den evige fred. De, der lader sig rive med af sansernes luner, kan ikke nå Den guddommelige Gnist. Gud er Den Ene, uforanderlig i denne foranderlige verden. Den guddommelige Gnist har ikke mistet sin glans på trods af ydre transformationer, forandringer eller ændringer. Kroppens herlighed er ikke Den guddommelige Gnist. Sandt at sige er Den guddommelige Gnist ikke noget, der passer ind i logikken. Den er hverken dette eller hint. Den kan udelukkende siges at være Den, Den guddommelige Gnist, Gud. Gud Selv er blevet til sandhed, kærlighed, fred, visdom og den højeste lyksalighed. Gennem enhver af disse veje kan du nå Gud, vær ikke i tvivl om det. Det er sandheden.
top
1:11 Den guddommelige Gnist er ikke de fem sanser, intellektet eller livskraften. Den kan udelukkende beskrives ud fra, hvad Den ikke er - ikke hvad Den er. Ingen kan sige, Den guddommelige Gnist er sådan eller sådan. Hvis nogen siger, at Den er sådan eller sådan, kan I gå ud fra, at vedkommende overhovedet ikke ved den mindste smule om Den guddommelige Gnist. Der kan siges meget om noget, der er ukendt. Alt, et hvilket som helst navn, kan blive tilskrevet Den. Kort sagt; Den guddommelige Gnist kan ikke forklares ved hjælp af ord. Det er umuligt at beskrive Den, lige meget hvem der forsøger.

1:12 Lyksalighed er menneskets medfødte natur. Men det sørgelige er, at mennesket søger lyksaligheden alle vegne, bortset fra der, hvor den er tilgængelig. Lyksalighed er ikke noget, der er livløst eller inaktivt. Lyksalighed er en anden betegnelse for en målbevidst måde at leve på. Fred er den autoritet, under hvilken lyksalighedens styre hersker. Fred fastholder de begrænsninger og love, der gælder for alle aktiviteter. Den må gøres så urokkelig, at den forbliver uberørt af det altid flakkende sind eller de udadvendte sanser. På det personlige plan kan fred udelukkende erfares gennem visdommens naturlige tilstand. Fred er den mest værdifulde skat. Den person der fatter det, der er udødeligt; det der ikke kan ødelægges; det der ikke bliver ændret, hun er nyderen af fred. Også hun er udødelig.

1:13 Fred er et hav uden bredder. Fred er det, der oplyser verden. At have fred er det samme som at have alt. Fred skænker viden om både den ene og den anden verden. Fred fører til forståelse af den Gud, der er selve fuldbyrdelsen af menneskelivet, som Vedantha (det centrale i vedaerne) forsøger at forklare.

1:14 Ren kærlighed kan udelukkende strømme fra et hjerte, der er fordybet i fred, da fred er en atmosfære, der gennemstrømmer og renser. Fred er ikke en overbevisning, der fremkommer ved hjælp af logik. Den er et resultat af en disciplineret livsførelse. Når mennesket fødes, er dets sind som et blankt stykke papir. Så snart barnet begynder at tænke, føle og handle, begynder processen med at sindet tilsmudses også. Kroppen er afhængig af livsenergierne; den er afhængig af sindet og af ønsker og begær, der sætter sindet i bevægelse. Det rigtige og sandheden bliver tilsløret af behovet for manerer, modeluner, konventioner, sædvaner osv., og derved bliver individet opslugt i mængden. Individets oprindelige isolerede tilstand bliver derved angrebet og fjernet.

1:15 Derfor skal sindet først beroliges og stilnes. Først da kan kroppen blive sund og intellektet skarpt. Dette sker ved at sindet udelukkende fokuseres på en enkel ting i stedet for på mange. Men det er stadig en sammenhobning af tanker, ønsker, begær, fantasier og forestillinger. Herudover er der en rest, der ligger som en nøddeskal i sindet, hvor hele skabelsens historie er indeholdt. Det er den menneskelige illusions skikkelse (på sanskrit kaldes denne skikkelse for Maya). Sindet er som slagmarken Kurukshetra (slagmarken hvorpå Krishna gav Arjuna den hellige tekst Bhagavad Gita), hvor godt og dårligt, rigtigt og forkert strides om overhøjheden. Jern kan udelukkende slås fladt af jern. På tilsvarende måde må det ringere og lavere sind skærpes til det bedre af det overordnede sind. I må gøre jeres sind bedre og stærkere, så I kan påtage jer opgaven med at udvikle jer personligt.
top
1:16 Ovenstående er formålet med denne ’Den højeste Fred Kildevæld’. Drik store slurke af dette kildevæld, selvdisciplinens vand strømmer heri. Dyk ned i kildevældet og bliv renset. Må dets kølighed fjerne dine bekymringer og dine smerter og slukke syndens flammer.

1:17 En ny sygdom er nu begyndt at sprede sig i verden for at svække og formindske fred. Der er mange, der, som papegøjer, leverer gavnlige råd med hensyn til moral, religion og disciplin. De praktiserer end ikke en smule af det selv. De såkaldte ældre kender udelukkende til at tale, ikke til at handle. Hvordan kan de, der underviser i, hvordan man skal opføre sig, vide hvad de taler om? Ord blottet for erfaring, det er sygdommen, der plager verden i dag.

1:18 Over for menneskeheden bliver freden på denne måde fordrejet, så sygdommen må nødvendigvis blive behandlet og fjernet. Det er let for alle at tale. Imidlertid er den sande åndeligt søgende den, der handler og bagefter taler ud fra sine erfaringer. De personer der forårsager ulykker, er dem, der alene taler, men ikke handler. Sådanne farlige åndeligt søgende og åndelige aspiranter er blevet mangedoblet i antal, og de har skabt forvirring om den sande vej. Uskyldige og naive hengivne, der har knyttet sig til disse personer, er også blevet ført på vildspor og bedraget. Lad læserne og de åndeligt søgende først se på måden, disse personer handler på, før de træffer deres valg. Hvis de ikke selv overholder de råd, de giver, så skal I behandle dem med den respekt, I har over for en grammofonplade. Pladen bør behandles som en plade, hverken mere eller mindre, ikke som en guddom. Dette gælder, indtil du når det stadie, hvor sandheden: ’Alt er Gud’, bliver åbenbaret for dig. Det er en større fejltagelse og synd at sige: ’Alt er Gud’, hvis det udelukkende er ord, og du, alt imens du siger det, i din adfærd behandler andre som uhellige.

1:19 Mange opfatter et smukt ordvalg og en smuk talekunst som værende vigtigt. Det er de da også til en vis grad, men ordenes blidhed skal være der, når som helst de genkaldes i hukommelsen. Med tiden bør de ikke blive til bitre ord. Kun når ordenes blidhed er der, er disse ord guddommelig nektar. Men ordenes blidhed varer imidlertid ikke ved, de bliver snart bitre. Årsagen er, at der ikke er nogen koordinering mellem den, der taler, emnet og adfærden. Derfor bliver ordene til falskhed i stedet for til guddommelig nektar. Når et godt emne er klædt smukt på og præsenteres med passende følelser, der har deres rod i aktuelle erfaringer, så vil indtrykket være uforanderligt og vedvarende.

1:20 Hvad åndeligt søgende er nødt til at gøre nu, er følgende: ”Først må skelneevnen udvikles, det vil sige evnen til at skelne mellem det evige og det forgængelige, og derefter beslutte, hvad der har værdi. Dernæst må du gøre alvorlige forsøg på at erfare det, du har valgt som værende af værdi og værende sandt. Som det tredje må du ikke opgive dette forsøg, uanset hvad der kommer i vejen.” Disse tre kan kaldes ægte åndelige asketiske øvelser. Virkelig fred og glæde udspringer udelukkende fra disse åndelige, asketiske øvelser

1:21 Alt, fra en myre til Den Almægtige, undergår hvert eneste minut en eller anden form for forandring. Der findes intet objekt, ingen levende genstand, der er undtaget denne lov. Skabelsen er i evig forandring, men denne forandring er af to typer: Den ydre og den indre. Den ydre forandring lader sig let undersøge. Den indre er ikke så tydelig, er ikke så let at forstå. Det er årsagen til, at du først skal træne dig i at forstå de ydre forandringer, der er tydeligere, og så gradvist nærme dig problemerne med at styre de indre forandringer. Om du vælger at undersøge det ene eller det andet, så gør det helhjertet, så din egen samvittighed tilfredsstilles. Gør det ikke for at blive værdsat af andre, eller for at glæde andre, eller for at blive rost som værende en stor gudhengiven. En sådan holdning er forræderi mod Selvet.
top
1:22 Herren elsker det indre, ikke det ydre. Men du bør ikke negligere det ydre. Selv i den ydre adfærd bør du tilkendegive de indre følelser. Det giver dig en mulighed for at opleve følelsen af ro og fred i fuldt omfang, for fredens sødme skal nydes gennem tanke, ord, gestus og handling. Det er udelukkende, når fred nydes gennem alle disse fire, at den bliver komplet. Med andre ord så svinder sindet bort og stadiet, der betegner ægte fred eller yoga nås.

1:23 Filosofier, der ikke kan forstås, hellige skrifter, der ikke praktiseres - nutidens verden er fuld af sådan noget. Det er spild af tid at tale om dem. Virkelig forandring må nødvendigvis komme via menneskets daglige opførsel og adfærd i forbindelse med dagligdagens gøremål. Årsagen er, at alle oplever dem, at de let lader sig praktisere, og at formålet med dem er let at forstå. Det er først, når den daglige opførsel og adfærd transformeres, at Den indre guddommelige Gnist, der er dybere, mere mystisk og mere fundamental, kan forstås. I forbindelse med enhver lille handling og aktivitet og ethvert ord bør I skelne og så tage det bedste. Det er kendetegnet for en ægte åndeligt søgende, for enhver åndeligt søgende.

1:24 Hverken fred eller den hengivenhed der giver den, kan erhverves gennem en anden person. Enhver må selv skabe og udvikle dem begge. Dog bør du også have Herrens Nåde, der er fundamental. Som der står i de hellige skrifter, upanishaderne: ”Den som Han udvælger, hun får den.” Muligvis opstår der tvivl hos den åndeligt søgende: ”Hvilket behov er der så for åndelige øvelser?” De, der med hengivenhed tænker på Herren, kan klare enhver slags arvet eller akkumuleret karma. Med Herrens Nåde kan du endda opleve en ellers uopnåelig lyksalighed. Tvivl ikke på de åndelige øvelsers gavnlighed, de kan aldrig være frugtesløse, ikke for nogen. Vær fast i den overbevisning. Urokkelig hengivenhed vil vinde Herrens Nåde. Gajendra er et eksempel på dette (Gajendra er en konge fra Mahabharatha’en, der bliver genfødt som elefant, og hvis liv bliver reddet ved, at han beder til Gud).

1:25 Alle er født med et eller andet formål, men alle eksisterer udelukkende på grundlag af den selv samme føde og væske, nemlig fred; for uden den vil der ikke være nogen lyksalighed. Fred forskønner enhver handling, den blødgør menneskets hårdeste kerne. Den bringer dig til Herrens Fodskammel og skænker dig synet af Gud. Den kender ikke til nogen forskel; den er en kraft, der etablerer lighed. Den er kærlighedens honning i livets bedårende blomst. Den er et grundlæggende behov hos yogi’en og den åndeligt søgende. Når de har opnået freden, kan de erkende Virkeligheden – i morgen hvis ikke i dag. De burde sætte sig op mod alle de vanskeligheder, de møder på vejen, og fred vil give dem den fornødne styrke. Udelukkende gennem fred kan hengivenhed udvide sig og visdom slå rod. At leve et liv i visdom, der er udsprunget af fred, er den eneste måde at leve et fuldkomment liv, et liv der ikke kender til død. Årsagen er, at undersøgelsen af: ’Hvem er jeg?’, rydder vejen for realisation. Derfor må mennesket vente tålmodigt og stille, idet det baserer sin tro på Guds Nåde og Visdom. En sådan undersøgelse vil altid være alvorlig og angerfuld. Mennesket bliver også frygtløst og derfor fuld af fred gennem en anden overbevisning, nemlig at Herren er allestedsnærværende, at Herren er synligt til stede over alt.
top
1:26 For at opnå fred må fredens indgroede fjende, vreden, nedkæmpes. Vrede er frugten fra et pinefuldt sind. Den gør mennesket til slave og tilslører dets forståelse. Det at forstå bliver let, når du er fuld af hengivenhed, og når din hengivenhed er dybt rodfæstet. Den form for hengivenhed, hvor den hengivne er fuldstændig og absolut hengiven over for Herren, er den bedste vej til at opnå evig lyksalighed. Bliv budbringer af den fred, der hverken har begyndelse eller slutning. Hold ’fredens lys’ frem for menneskeheden. Lev et ideelt liv, vær altid tilfreds, altid munter, altid glad.

1:27 Fortidens åndeligt søgende og gudhengivne nåede udelukkende deres mål ved hjælp af fred. Fred gav helgenen Ramdas, asketen Tukaram, digteren Kabir, sangeren og komponisten Thyagaraja, den Siva-hengivne Nandanar m.fl. den nødvendige sjælsstyrke, der skal til for at bære den bagvaskelse, tortur og det slid og slæb, der var deres lod. Hvis åndeligt søgende baserer deres anstrengelser på disse eksempler, vil de blive fri for vrede, fortvivlelse og tvivl. Hvis de åndeligt søgende tænker over summen af ovennævntes anstrengelser og succeser, vil dette være mere gavnligt for dem, end hvis de tænker over Herrens evner og bedrifter. Det vil hjælpe den enkelte til selv at afprøve de metoder, som andre har udviklet. Du kan opnå fred ved at mindes, hvordan disse mennesker overvandt handicaps, bar byrderne ,og hvilke veje de betrådte for at komme til den anden bred.

1:28 Du vil finde frem til, at fred var det vigtige redskab, der reddede dem fra vrede, smerte, tvivl og fortvivlelse. Derfor, oh åndeligt søgende, lyt! Få, ved Herrens Nåde, fat i redskabet, fred. Styr alle dine anstrengelser mod dette mål.

1:29 Uanset hvilke problemer og hvor meget slid og slæb du skal igennem, så hold fast og opnå sejr ved hjælp af hukommelse. Tænk på Brishma! (en kriger fra Bhagavad Gita’en). Skønt han lå gennemhullet af pile, bar han tålmodigt sin smerte, mens han ventede på det lykkebringende tidspunkt. Han påkaldte sig aldrig Gud i sin smerte for at bede Ham bringe en ende på sine lidelser. ”Jeg vil bære alt, en hvilken som helst smerte, hvor længe lidelsen end måtte vare. Jeg vil være stille, indtil øjeblikket kommer. Tag mig, når tiden er inde”, sagde han. Brishma var den øverste blandt dem, der var fuldstændig og absolut hengiven over for Herren. Han lå beslutsom og urokkelig.

1:30 Fred er grundlæggende for enhver. At have den er ensbetydende med at have alt. Ikke at have den fjerner glæden ved alt. Skønt fred er selve menneskets natur, lykkes det vrede og begær at undertrykke den. Når de fjernes, vil fred skinne i sin egen stråleglans.

1:31 I bør altid have rolige tanker. Kun da kan jeres sind være ligevægtigt. Det er udelukkende et spørgsmål om disciplinering af sindet. Det er vanskeligt i begyndelsen, men når det først er lykkedes, vil I være i stand til at besejre alle genvordigheder og bekymringer. Et uforstyrret sind er meget nødvendigt for enhver aspirant, der går fremad. Det er en af hendes gavnlige kvaliteter. Et sådant sind giver sand styrke og glæde. Bestræb jer på at opnå fred, selv om I fejler selv i syvende forsøg. Hvis I nægter at miste modet, vil det helt sikkert lykkes for jer i det ottende forsøg. Det er værd at huske på historien om Bruce, der blev inspireret af en edderkop og vandt en ærefuld sejr i sit ottende forsøg. Hvad var det, der gav ham sejren? Fred, det uforstyrrede sind. Han gav ikke efter for håbløshed, kujonagtig adfærd eller hjælpeløshed. Han var hele tiden rolig og sikrede sig succesen. Selv om ulykken indtræffer, bør den åndeligt søgende ikke miste modet. Sindet skal altid være rent, pletfrit og roligt; fuld af mod. En åndeligt søgendes kendetegn er, at hun ikke græder over fortiden og ikke vakler i forbindelse med det, hun står foran at skulle gøre. Vær forberedt på at møde enhver forhindring på vejen med glæde. Udelukkende sådanne personer kan virkeliggøre målet.

1:32 Opstemthed ved profit, glæde og munterhed samt modløshed ved tab og elendighed, disse følelser er naturlige karakteristika for almindelige mennesker. Hvad er det da, der er det fortræffelige ved åndeligt søgende? De bør ikke glemme princippet: ’Vær årvågen og find dig glædeligt i det uundgåelige’. Når vanskeligheder og tab overmander jer, så lad være med at miste modet og gøre noget forhastet. Mediter i stedet roligt over, hvordan de overhovedet opstod. Prøv, i en atmosfære af fred, at finde frem til nogle enkle måder at undgå problemerne på.

1:33 Når slaget er rettet mod hovedet, så sørg for at alene turbanen tager det. Det er kendetegnet for en skarp intelligens. Fred er grundlaget for denne skærpelse af intellektet. Hastværk og bekymringer vil forvirre intellektet. Fred udvikler alle menneskets gavnlige karakteristika. Selv fremsynethed udvikles gennem fred. Ved hjælp af fred kan forhindringer og farer forudses og dermed blive afværget. Her bliver åndeligt søgende nødt til at være opmærksomme på nogle spidsfindige forhold. Den åndeligt søgende har specielle problemer så som hendes fejl, fejltagelser, skyggesider osv. Evnen til at føle, kan blive renset og styrket i en sådan grad, at disse fejl aldrig mere vil opstå. Hvis tankerne løber efter fejltagelserne og begynder at dvæle ved, hvordan de skete, hvornår de skete osv., så er du tilbøjelig til at begå lidt flere fejltagelser. Når de én gang er blevet erkendt som fejl, hvorfor så bekymre sig om deres opståen og herkomst? Giv i stedet dit sind lov til at dvæle ved gode ting. Hvad gavn har du af at bruge tid på forhold, der ikke længere er aktuelle? Tænk ikke på dem længere. En åndeligt søgende vil finde en sådan holdning gavnlig.
top
1:34 Hvis en åndeligt søgende ikke har succes med at praktisere en åndelig disciplin, må hun søge at finde frem til årsagen. Det næste stadie bliver at sørge for, at det ikke gentager sig. Hun bør, det bedste hun har lært, forsøge at beskytte sig mod gentagelser. I sådanne situationer skal I være hurtige og aktive. I skal være som et egern. Behændighed og årvågenhed bør også kombineres med skarphed og intelligens. Alt dette kan udelukkende opnås ved hjælp af fred.

1:35 For at undgå og for at overvinde konflikter i sindet, er vedholdenhed og ufravigelighed meget nødvendigt. Du må være rolig og urokkelig. Mod, gode råd og vedholdenhed er det, der vil gøre viljen stærk og robust. Det, der kendetegner en viljestyrke der udvikles og er i fremgang, er et strålende ansigt, glans i øjnene, et bestemt udtryk, en ophøjet stemme, helhjertet barmhjertighed og en godhed, der ikke vakler. Et sind uden uro, et muntert og pletfrit livssyn, det er kendetegnende for en person, hvor fred har rodfæstet sig.

1:36 En hengiven kan godt bede en bøn og spørge Herren, om hun kan få en gave som fred tillige med de gode dyder, der er nødvendige for at freden kan vokse. For en åndeligt søgende har, som sin eneste mulighed for at nå nogle af sine mål, udelukkende én ting - bønnen.

1:37 Nogle mennesker har muligvis nogen tvivl om det med bønnen. Til hvilken gavn er bøn? Vil Herren glæde jer med alt, hvad I beder om i bønnen? Han vil kun give jer det, I efter Hans mening mangler, eller det I har fortjent. Er det ikke sådan? Vil Herren bryde sig om at give jer alt, hvad I beder om i jeres bøn til Ham? Når det nu forholder sig sådan, til hvilken gavn er bøn så? Selvfølgelig kan al denne tvivl blive fjernet!

1:38 Hvis den hengivne har viet alt, sin krop, sit sind og hele eksistens til Herren, så vil Herren Selv se efter alting, for Han vil altid være hos hende. I sådanne tilfælde vil der ikke være behov for bønner. Men har du på denne måde viet dit liv til Herren og overgivet alt til Ham? Nej. Nogle hengivne skyder skylden på Herren, når der opstår tab, når katastrofer indtræffer, eller når planer går i vasken. På den anden side er der andre, der beder Herren om, at Han må frelse dem. Hvis der til alle tider er en fuldkommen tro på Herren, hvorfor skulle Han så undgå dem? Hvorfor skulle Han nægte dem sin nåde? Hvorfor skulle Han afstå fra at hjælpe? Mennesket stoler ikke fuldt og fast på Herren. Derfor skal du, skønt du er nødt til at være både redskabet, og den der betjener det, blive ved med at bede med hengivenhed og tro. For at vinde Herrens Nåde og blive bevidst om Virkeligheden, er fred den kvalitet, du først og fremmest har behov for. Enhver åndeligt søgende er bevidst om, hvordan Draupadi (Pandava-brødrenes hustru) gennem sin retskaffenhed og fred gjorde sig fortjent til Herrens Nåde. Skønt hendes ægtemænd var mægtige helte og navnkundige konger, søgte hun beskyttelse hos Herren Krishna, idet hun følte, at ingen andre kunne hjælpe hende. Men dæmon-kongens hellige søn, Prahlada, søgte ikke tilflugt, selv om omstændighederne var de samme. Fra fødslen havde han overladt alt til Herren. Han vidste, at Herren var ved hans side, og at han altid var ved Herrens side. Derfor havde han ikke noget behov for at kalde på Ham for beskyttelse. Prahlada var uvidende om alting bortset fra Herren. Han kunne ikke skelne mellem Herrens forskellige hverv. Så hvordan kunne Prahlada bede om beskyttelse - ham, der ikke vidste, at Herren ’straffer’? For alle sådanne ’Gud-tossede’ og hellige sjæle gælder, at bønner er unødvendige.

1:39 Men indtil dette stadie opnås, er bønner, fremsagt med en fredsfyldt indstilling, vigtige for de åndeligt søgende. Den slags bønner vil fremme sindsligevægt. Herren kan tilbedes ved at: recitere eller synge til Guds navn og pris, ved at gentage Guds navn, ved at meditere eller ved at synge lovsang. I enhver af disse åndelige øvelser er det væsentligste element det guddommelige navn. Det er årsagen til, at Krishna i Bhagavad Gita’en talte om gentagelse af Guds navn. Når gentagelse af Guds navn udføres, er det bedre at gentage Guds navn højt og gøre fremsigelsen til lovsang. Det vil inspirere til, at folk samles. Hvis lovsang synges inderligt, vil folk blive draget mod Gud. Gradvist vil det udvikle sig til kærlighed til Gud, og Hans Nåde vil følge, når tiden er inde. Du bør tålmodigt vente på denne Nåde.
top
1:40 For at blive velsignet med Herrens Nåde skal du tillige have fred og vente tålmodigt. Alene sindsro kan sikre udbytte af åndelige øvelser. Tilføj denne lektie til dine daglige og natlige gøremål såvel som til ’Freds Mantra’et’.

1:41 ’Asatho Maa Sadgamaya; Thamaso Maa Jyothir Gamaya; Mrityor Maa Amritham Gamaya’. Dette er Freds Mantraet. Betydningen af dette mantra er blevet udlagt forskelligt af forskellige mennesker, nogle detaljeret andre i mere grove træk. Den første bøn (Asatho Maa Sadgamaya) betyder: ”Oh Herre, når jeg oplever lykke gennem denne verdens objekter; lad mig da glemme de uvirkelige objekter og vis mig vejen til varig lykke.” Den anden bøn (Thamaso Maa Jyothir Gamaya) betyder: ”Oh Herre, når verdens objekter tiltrækker mig, fjern da det mørke, der skjuler Den Altgennemtrængende Guddommelige Gnist, som ethvert objekt i virkeligheden er.”

1:42 Den tredje bøn (Mrityor Maa Amritham Gamaya) betyder: ”Oh Herre, velsign mig gennem Din Nåde med udødelighed, der er en følge af bevidstheden om Den guddommelige Gnists Glans, der er iboende alle objekter.” Dette er den virkelige betydning af mantra´et.

1:43 Den sande hengivne vil altid dvæle ved Gud. Hun har ikke tid til at kende eller føle sin lykke eller sine bekymringer. At nå Herren er det eneste, der optager hendes sind. Det er vanskeligt at forstå den slags, hvis man ikke tyr til eksempler. Et lille barn løber omkring i frygt og råber: ”Mor, mor”, idet det leder efter sin mor. Moderen tager barnet op i sine arme og placerer det i sit skød. Barnet holder op med at græde og er befriet for sin frygt. Men kan barnet regne sig frem til og finde ud af forskellen mellem den forrige tilstand og dets nuværende lettelse? Nej, og det er heller ikke nødvendigt at gøre det.

1:44 På tilsvarende måde vil den, der altid søger at tjene Herren, fordybe sig i denne tjeneste, når den strålende chance opstår. I denne tilstand kan hverken ængstelse eller bekymring forstyrre hende. Ængstelse og bekymring plager hende kun indtil opnåelsens øjeblik. Herefter vil al opmærksomheden være rettet mod oplevelsen. Fortidens kampe og anstrengelser vil være glemt.

1:45 Derfor må de åndeligt søgende og de hengivne ignorere og glemme de tusindvis af ængstelser, de før har haft og udelukkende engagere sig i at tænke på Herren. Fordyb dig i disse tanker og opnå glæde fra dem. Hengivenhed giver ingen anden belønning. Det er årsagen, og det er også virkningen; der er ikke to. Hengivenhed er selv realisation. Går du visdommen vej, vil du opnå den selv samme realisation, når uvidenhedens slør fjernes. Går du hengivenhedens vej, opnår du ikke den mindste smule glæde fra nogen kilde - bortset fra Herren. Enhver forhindring på denne vej kan blive klaret af den universelle bevidstheds kraft – intelligens princippet. Den universelle bevidstheds Kraft er svækket af følelserne ’jeg er den, der nyder’, ’disse ting er mine’, osv. Så længe du har denne bevidsthed, kan du ikke opleve virkelig tilfredshed. Men du vil blive tilskyndet til at søge ting, der vil skænke dig en endnu større glæde.

1:46 Som et resultat af sine åndelige øvelser håber enhver hengiven i den sidste ende at opleve glæden af Den Højeste Lyksalighed. Men denne Lyksalighed er ikke noget, hun lige gør sig fortjent til eller lige opnår. Der er ikke tale om en ny oplevelse, hun kan vinde gennem åndelige øvelser. Den er altid med hende, i hende. Men på grund af egoets forhindringer er hun ikke i stand til at opleve den nu. Egoet er som et lærred, der skjuler lyksaligheden for hendes blik. Du er nødt til at rive det ’slør’ itu. Så kan den evige lyksalighed erfares. Den dukker ikke op på ny, den er der altid. Hvad der kommer og går, er lærredet. Dette lærred består af ’jeg’ og ’mine’, som skjuler lyksaligheden.
top
1:47 Mens den åndeligt søgende forsøger at fjerne ’jeg-hedens’ og ’min-hedens’ lærred, bør hun ikke haste af sted som en afsindig og bekymre sig en masse over, at hun ikke opdager den forventede lyksalighed. I sådanne stunder er fred en aldrig svigtende hjælp. Hvis du først fremelsker fred, kan du få succes med en hvilken som helst opgave, uanset hvor vanskelig den er. På denne måde har enhver lov til at opnå og få gavn af fred. Alle er børn af fred; hvor mange efterkommere der end er, så er hun, fred, ’moder’ for hver og én af dem, hver eneste af dem, gammel som ung, stor som lille. Hun er ’moder’ på den samme måde for alle. Når de kalder på hende, må de alle tiltale hende som ’moder’. Børn, der er opdraget af fred, undgår alle former for smerter og sorger, nyder al slags lykke og ikke mindst, så lægger de deres hoveder i ’moderens’ skød i fuldkommen tryghed.

1:48 For at opnå sådan en perfekt tryghed, må du følge hengivenhedens vej fuldt ud, idet du vier dig selv til Herren. Den kan ikke opnås på nogen anden måde. Kun én ud af en million kan opnå den ved at gå visdommens vej. Er det muligt at benægte kroppen og den objektive verden, der opleves så tydeligt af sanserne, ved at gentage ’ikke dette’, ’ikke dette’? Og medmindre det er muligt, hvordan skal du så kunne anvende argumentet ’ikke dette’, ’ikke dette’? Under de nuværende forhold er visdommens vej faktisk meget vanskelig. På samme måde er handlingens vej (karma vejen) heller ikke let at gennemføre. Den er også fuld af vanskeligheder. For at gøre arbejdet i den rigtige ånd, er kærlighed og hengivenhed, uundværlige for at opnå succes. På samme måde er yoga-vejen også fuld af forhindringer. Derfor er hengivenhedens vej den letteste, den der bedst giver succes, og den der bedst skaber lyksalighed.

1:49 Selv denne hengivenhedens vej kan ingen definere og afgrænse som værende sådan eller sådan. Eftersom den har mange former, mange veje og mange hændelsesforløb, er den umulig for nogen at beskrive præcist og helt. Enhver hengiven får udelukkende lyksalighed gennem sine individuelle oplevelser. Gennem andre hengivnes oplevelser kan hun i bedste fald få opmuntring og vejledning. Da oplevelserne er forskellige fra person til person, kan de ikke sammenlignes eller endog beskrives. Hvis nogen er i stand til at beskrive dem ved hjælp af eksempler og grænser, så kan du være sikker på, at hendes oplevelser ikke har været sande. Den begrænsede sjæl er fordybet i Herrens grænseløse kærlighed, og hvordan kan ord beskrive den oplevelse, der i upanishaderne betegnes som ’sødmens ubrudte strøm’. Ved hjælp af det menneskelige sprog kan mennesket ikke udtrykke tilstanden af ubegrænset hengivenhed. På ydre tegn, der kan erkendes ved hjælp af sanserne, kan du opleve, at den hengivne er i en høj tilstand af lyksalighed; men hvem kan fatte dybden af den glæde? Den har overhovedet ingen relation til sanserne. Hengivenhed må erkendes gennem egen oplevelse, skønt store sjæle ved deres eksempel kan oplyse vejen lidt for dig.

1:50 Ved deres hjælp kan du forstå noget af vejen. Men husk altid, at ord ikke rækker, når det hinsides skal beskrives. Ordene er udelukkende anvendelige, når det drejer sig om den objektive verden. Som redskaber er de uanvendelige til at beskrive områder, hvor sammenligninger er umulige. Alligevel anvender nogle få sådanne verbale beskrivelser. En af de bedst kendte kvindelige hengivne, Maitreyi, (vismanden Yajnavalkya’s hustru) sammenlignede en hengivens sind med en rolig sø. Det vil sige, at al uro er forsvundet, sindet bliver inaktivt, det vil sige virkningsløst, det har udtjent sin rolle. Vismanden og filosoffen, Kapilamaharshi, talte om den samme hengivenhed, da han sammenlignede den med et vandløb. Vandløb og floder som Ganges og Godavari flyder uafbrudt uden ophold eller tanke for andet mod havet. På tilsvarende måde higer den hengivne lige fra fødslen efter at nå Herrens Nådes Hav. Hengivenhed er det ubrudte slægtskab. Uanset hvilket arbejde der skal gøres, hvilke veje der skal betrædes, dvæler sindet alene ved målet, målet at nå Herren. Også i Devibhagavatham (en af puranaerne – disse består af 18 åndelige tekster, der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer) fortælles det, at hengivenhed er som olie, der hældes fra den ene krukke til den anden. Det er mere eller mindre det samme som billedet med floden. I det poetiske værk, Sivanandahari, karakteriserede den åndelige lærer, Sankara, hengivenhed anderledes. På samme måde som et stykke jern trækkes mod magneten, trækkes den individuelle sjæl mod Herren og knytter sig fast til Herren. Alle sindets begrænsninger smelter sammen med Herrens Fødder. Guruen Ramanuja forklarede, at hengivenhed og meditation, udøvet i kærlighed, grundlæggende er det samme. Skønt alle udlægninger er forskellige, er alle udlægninger korrekte, for de er alle baseret på virkelige oplevelser, som ikke kan benægtes. Disse udlægninger er ikke udtømmende, der findes mange flere, for hengivenheden strømmer som tusind vandløb hen mod Herrens Nådes Hav. Målet for alle former for hengivenhed er sammensmeltningen af den individuelle sjæl og Gud – som er en virkelig oplevelse.

1:51 Mange bliver modløse af frygt for, at en sådan sammensmeltning er uden for deres rækkevidde i denne Kali-tidsalder, uanset hvor meget de prøver. Men det er et udtryk for svaghed, intet andet. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken yoga-vej du har taget. Hvis du har tro på dig selv, og du har tro på Sastra´erne (en samling hellige skrifter der er et moralkodeks for eller en forskrift på praktisk levevis), så vil målet helt sikkert blive nået, uanset hvilken yoga-vej du tager. Nogle foregiver at tro på begge, altså både sig selv og de hellige skrifter, alt imens de inderst inde tvivler. Enhver kan selv, på baggrund af sine resultater, opdage sin tros dybde. Hvis oplevelsen af sammensmeltningen ikke er til stede, skyldes det fraværet af disse to. De må være i dig, som selve livsåndedrættet. Kun på den måde kan du få succes med dine åndelige øvelser og opnå guddommelighed. De, der er uden tro, er selvfølgelig uden noget som helst. De kan ikke få gavn af gode råd. Den nuværende tilstand skyldes menneskets manglende tro på sig selv og på de hellige skrifter. Selv dem der hævder at have troen, opfører sig ikke i henhold til de hellige skrifter, de følger dem ikke. Som en konsekvens af dette er godheden samt de rene og gode kvaliteter forsvundet fra verden, og de onde vaner og fornedrelse har taget magten. Hvis denne atmosfære skal omdannes, og hvis verden skal nyde sikkerhed og fred, må hver from gudfrygtig person udvikle tro på sig selv og på de hellige skrifter og i sit eget liv praktisere de discipliner, skrifterne pålægger dem. Naturligvis må der, i betragtning af stedet, tiden og individet, foretages visse tillempelser, men det grundlæggende syn og den betydningsfulde mening bør ikke ændres. Muligvis skal måden, hvorpå disse idealer nås, ændres, men ikke selve idealerne.
top
1:52 Måske nægter et barn, der ligger i sengen med feber, at sluge en pille. Det skriger måske efter at få en banan i stedet for. Ved du, hvad du skal gøre i sådan en situation? Udelad ikke pillen! Put pillen ind i bananen og giv barnet den, så det kan sluge den. Barnets begær er tilfredsstillet, og samtidigt bliver feberen slået ned. Det grundlæggende er ikke blevet opgivet, det er forblevet uforandret; blot er måden at administrere det på blevet ændret.

1:53 På samme måde er der ikke, midt i nutidens vanvittige vaner og adfærd, nogen fornuft i at fremlægge de hellige skrifter i et sprog, som de fleste mennesker er ukendte med. De kan forklares i et let forståeligt sprog. De hellige skrifters grundprincipper vil ikke blive påvirket af det. Derefter kan de blive praktiseret, forstået og nydt. Som en konsekvens af dette vil troen på de hellige skrifter også blive styrket, og fred vil tilmed blive stabiliseret på grundlag af troen. Derfor må alle, der tror på Gud, praktisere de hellige skrifters vigtige anvisninger og i deres liv demonstrere sødmen ved et sådant helligt liv, så alle andre således kommer til at værdsætte sandheden og værdien af idealerne og disciplinerne.

1:54 Fremtrædende personligheder, der påstår at være betydningsfulde, protesterer kraftigt mod vedaerne, de hellige skrifter og Den guddommelige Gnist. De citerer frit de lignelser og metaforer, der er indeholdt i bøgerne, men ved deres opførsel formindsker de deres egen berømmelse. Hvilken gavn har du af at fylde resten af legemet med vital bevidsthed, når øjnene er lukkede? End ikke et enkelt skridt fremad kan du tage. På tilsvarende måde, hvad kan du udrette, hvis du bliver bedt om at fortsætte, når troens øjne, der er rettet mod de hellige skrifter, er lukkede?

1:55 Derfor burde læsere, der er åndeligt søgende, fra i dag af forsøge at forstå de hellige skrifters grundlæggende betydning. Skrifterne er en hellig guide over vejen gennem livet. Hvis I ikke tror på guiden, vil Virkeligheden smutte fra jer. For at forstå den, må I have fred og sjælsstyrke. Fred er til stor hjælp for dette. Hvis de fremtrædende personligheder blot forklarer teksterne til de uvidende i et enkelt og letforståeligt sprog, så vil utilfredshed og uro forsvinde, og troen på Gud vil forøges. Sammenholdet mennesker imellem vil vokse. Hvis de hellige skrifter plejes, vil det fremme plejen af verdens velfærd.

1:56 For at pleje de hellige skrifter: Tal sandt. For at pleje verden: Tal venligt. Hvis disse to holdes for øje og praktiseres, er der ikke brug for nogen større disciplin. Det er udelukkende i en atmosfære af fred, at en så hellig grundsætning kan gennemføres.

1:57 For at erhverve sig denne ro, er vedholdende anstrengelser og følelsen af enhed afgørende på samme måde, som de er afgørende, når de hellige skrifter og verden skal plejes. Når fred er opnået, er alt en følelse af oplevelsen af enhed. Enhedsfølelsen er selve fredens natur. Enhver burde være udstyret med denne fred og denne enhed og etablere en tidsalder af tro, der er blottet for ikke-hellig adfærd, holdninger, vaner og karakter.

1:58 Til dette formål må en hær af åndeligt søgende trænes i ashrams (et sted hvor en hellig mand eller kvinde har ophold) og troscentre, der arbejder inden for forskellige områder. De, der driver disse ashrams, er først og fremmest ansvarlige for dette. De må have tro på sig selv for at kunne træne hæren af åndeligt søgende i denne retning. Ellers vil forholdene blive endnu mere forvirrede. De ældre og ’de betydningsfulde’, de såkaldte personligheder, er via deres eksempler ansvarlige for det åbenbare tab af tro på de hellige skrifter og tro på sig selv og for den medfølgende disharmoni og uro. Derfor må alle gøre sig rede til at etablere og genoprette fred.
top
1:59 Hengivenhed er selve fredens oprindelse. Hvis I derfor planter hengivenhed i jeres hjerte, og plejer den med nænsom og konstant opmærksomhed, kan I høste godhedens og sammenholdets afgrøde. Under de nuværende forhold er hengivenhedens vej den bedste.

1:60 Det er årsagen til, at Bhagavatha’en (en bog Sai Baba har skrevet om under titlen: Bhagavatha Vahini – dansk oversættelse: ’Guds egen kildevæld’) er gennemtrængt af hengivenhed. Uden hengivenhed kan du ikke forstå Herren. Uanset hvor stor og mægtig ’Den mægtige universelle kraft eller energi’ er, så må den antage den menneskelige form, hvis den har til hensigt at beskytte og støtte verden. Alene denne form vil være egnet til, at alle vil lytte til og lære af den, vil ære og tjene den. De, der ikke har nogen hengivenhed, vil blot opfatte denne form som et menneske, for de kan ikke forstå Det Absolutte Princip. Det er årsagen til, at der står følgende i Bhagavad Gita’en:

Tåber håner Mig, når Jeg åbenbarer Mig i menneskeform. De
kender ikke Min transcendentale natur og Mit suveræne
herredømme over alt, der er til.

1:61 Mennesket evner ikke at bevare en vedholdende tro på en så uvurderlig erklæring. Det er den værste helligbrøde. Ret beset er Indien det helligste af alle lande. Yoga og den meningsfulde ofring i ilden, der har sin oprindelse i Indien, samt befolkningens måde at leve på, findes ikke i noget andet land eller i noget andet folks historie. En sådan intensiv dyrkning af ånden og en i højeste grad nyttig åndelig litteratur stammer fra erfaringer gjort af dette lands befolkning. På dette område indtager landet førstepladsen blandt lande. De fire vedaer, de seks retninger inden for indisk filosofi (darsanaerne), de atten åndelige tekster der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer (purnaerne), den åndelige vejleder Acharya’s kommentarer til de åndelige tekster samt de åndelige discipliner og metoder der blev udlagt af store sjæle, stammer fra Indien. Disse skrifter og øvelser har besvaret spørgsmål som: ”Hvad er livets mening? Hvad er meningen med Gud? Hvilke forandringer gennemgår den individuelle sjæl efter døden? osv.” Intet andet land er så passende at opholde sig i for hellige mænd og ’store sjæle’ som dette land. Her findes der personer, der har smagt hele den åndelige lyksaligheds register. Dette land spillede hovedrollen i forbindelse med udbredelsen af læresætningerne om ikke-vold, som buddhismen indeholder. Indien er det land, hvor Buddha blev født. Når de åndelige oplevelser, der er dette lands tidløse ’rigtige handling’ og essensen i de hellige skrifter, bliver skattet af andre lande, hvad er så skæbnen for de personer her i Indien, der ikke forstår den ’rigtige handlings’ værdi, men som engagerer sig i at presse essensen ud af den og gøre den livløs?

1:62 Så, rejs jer! Alle I der stræber efter at begynde på åndelige øvelser. Fordyb jer i at praktisere! Styrk jeres tro! Udvikl den! Gør fred til jeres trygge ejendom! Gennemtræng jeres liv med lyksalighed! Nyd Den bedste blandt selvrealiserede Menneskers åbenbaring! Rejs jer og tøv ikke!

1:63 Sindet burde ikke have lov til at vandre, som det selv foretrækker. Det skal kontrolleres uden det mindste strejf af barmhjertighed. Hvorfor? Hvis det var muligt, burde I endda stræbe efter at ødelægge det, hvilket vil sige, at I skal holde sindet på afstand af al kontakt med verdslige objekter. Det er først, når det sker, at I kan forstå jeres virkelige identitet. Realisationen af denne Virkelighed er den tilstand, der benævnes befrielse. Her findes ingen af de forskellige problemer og besværligheder, tvivl og dilemmaer. I denne tilstand har mennesket overvundet al sorg, vildfarelse og bekymring og er etableret i fredens hellige stilhed.
top
1:64 For det første skal du opgive alle urene tilskyndelser og i stedet fremelske de rene. Herefter skal du, skridt for skridt, forsøge at opgive de rene tilskyndelser og gøre sindet fri af objekter. Dette kaldes fred, der ikke er baseret på tilfredshed eller objekter. Fred, der er opnået på denne måde, er strålende, lyksalig og knyttet til visdom; den er rent faktisk oplevelsen af guddommen, Gud Selv.

1:65 Den åndeligt søgende, der ønsker at opnå denne fred, er nødt til bestandigt at leve et dydigt liv og klare alle de hindringer, der er i begyndelsen. Fred er et bjerg bestående af klippe. Den kan modstå den uafbrudte strøm af fristelser, der kommer fra det onde. Denne Højeste Fred behøver du ikke lede efter i det ydre. Den udspringer fra selve Den Indre Tilskynder. Den er selve grundlaget for det, der driver jer mod befrielse. Den højeste Fred er roden til den dybtliggende meditation. Den er forudsætningen for det højeste meditationsstadie. Virkeligheden kan erkendes og blive erfaret af dem, der er fast forankret i fred; tilskyndelser og tankebølger kan blive stilnet. Den guddommelige Lyksalighed eller Selvets Realisations Lyksalighed stiger i takt med jeg-hedens og identifikationen med den fysiske krops forfald.

1:66 Lad dig ikke påvirke af andres mening, når du skal ændre din adfærd. Følg i stedet tappert, glædeligt og vedholdent de søde og behagelige tilskyndelser, som du får fra dit rene sind, din vågne samvittighed og dit indre Selv. Slut dig sammen med dem, der er fuldt fordybet i sandheden. Anvend hvert sekund af dit liv gavnligt og godt. Hvis du på nogen måde kan, så skal du yde tjeneste til andre. Engager dig selv i at pleje de syge. Men når du på denne måde gør tjeneste, må du hverken bekymre dig om resultatet eller om selve tjenesten, eller om den person der modtager tjenesten. Tjenesten gøres hellig og ren, hvis du ignorerer både det gode og det onde, og i dit inderste hjerte bliver ved med stille at gentage det mantra, du foretrækker. Påtag dig ikke en opgave på grund af en impuls øjeblikkelige tildragelse. Impulsen kan vise sig at være meget god, men du bør ikke lade dig rive med af den. I disse anliggender må du altid være vagtsom, altid rolig og stærk.

1:67 Et glad ydre hjælper fred med at vokse, derfor bør den åndeligt søgende fremelske det. Hendes natur bør være fri for pomp og pragt. Hun bør forstå karakterens hemmelighed og styrke sin vilje til forandring. Hvis hun bevæger sig omkring i verden på en forstandig og forsigtig måde, vil hun være i stand til at vise sandheden i følgende erklæring: ”Mennesket er i sandhed af samme natur som fred.” For eksempel bør værdifuld tid ikke spildes på værdiløs tale. En samtale skal være venlig og vedkommende. På denne måde kan samtalen gennemføres på en høflig og enkel måde, og freden kan forblive intakt.

1:68 Hvis alt vies til Herren, vil der ikke være plads til bekymring eller sorg eller endog glæde. Hvis du på denne måde frigør dig for tilknytning, vil fred aldrig blive forstyrret. Jeg, mig, mine, min egen, din, dine…. når disse forestillinger får fæste i sindet, lider fred et tilbageslag. For at få en holdning af at du alvorsfuldt ofrer alt til Herren, er kærlighed afgørende. Kærlighed kombineret med tro på sig selv. Det er det, der kaldes hengivenhed. Dag for dag skal du roligt udvikle hengivenheden og få glæde af den. Desuden bør du have et sind fyldt af følelsen af oplevelsen af enhed, et ’lighedssyn’, en overbevisning om at alle grundlæggende er ens. Det åndelige liv er ikke et spørgsmål om meningsløs tale; det er i virkeligheden et liv levet i Den guddommelige Gnist; det er oplevelsen af den rene lyksalighed. Det er blot et andet navn for Det Fuldstændige Liv.

1:69 Lever du et liv i fred, bør du overholde dine løfter og aldrig glemme dem; du bør være høflig og velopdragen; du må være upartisk i din måde at være på. Du bør være fordybet i Hengivenhedens Hav og være urokkelig som Himalaya Bjergene. Fjern de tornede buske, der består af begær og vrede, jalousi og selviskhed, de onde afkom af ’jeg’ og ’mine’, fra dit hjertes have. Udryd dem allerede, når de dukker frem som kimblade. Alle disse øvelser er nødvendige for at opnå fred.

1:70 Vær først og fremmest overbevist om, at du er Den universelle udødelige guddommelige Gnist. Det vil gøre enhver åndelig øvelse, der udføres fremover, let. Hvis du i stedet hælder til den illusion, at du er kroppen, sanserne, eller blot dette individuelle Selv, så vil enhver åndelig øvelse, som du udfører, være som en spæd frugt, der er plaget af råddenskab. Den vil aldrig vokse og blive moden, og fredens søde frugt kan derfor ikke nydes selv ved afslutningen af mange liv. For at opleve dig selv som legemliggørelsen af fred, må du udvikle troen på, at du er en sådan legemliggørelse. Opgiv teorien om, at du er kroppen og sanserne. Det vil også føre til, at de mentale impulser eller tilbøjelighederne trækker sig tilbage. Når tilbøjelighederne trækker sig tilbage, får du overtaget og vinder fred.
top
1:71 Fred kan også defineres som sand kærlighed til Herren, som selve sandheden og som sand ’rigtig handling’. På denne måde bliver det muligt at realisere Herren. Du skal derfor have Herren som dit eneste mål. Hold fast i begæret efter at realisere Ham i denne inkarnation, forbliv uberørt af begær og grådighed, af glæde og smerte, ros og ris og andre lignende modsætninger. Alene sådan en sjælsstyrke fører til realisation, befrielse.

1:72 Vedtag med dig selv, at formålet med den menneskelige fødsel er at nå Herren gennem tjeneste. Alle oplevelser, al viden, alle handlinger er rettet mod det mål. Alt hvad du spiser, alt hvad du hører, skal helliges det mål. Herrens Navn er som et bjerg af sukker. Nærm dig det bjerg, tro på det, smag det alle vegne og oplev lyksalighed. Den største hengivne er den, der altid soler sig i denne lyksalighed. Andre lever ved siden af bjerget og nyder i perioder lyksaligheden ved hele tiden at ihukomme Herren, mens de på andre tidspunkter oplever verdens objekter. Sådanne hengivne er i mellemklassen. Blandt resten er der nogle, der hengiver en fjerdedel af deres tid til Herren og trefjerdedele til verden. De tilhører den laveste form for hengivne. Der er også nogle, der søger ly ved bjergets fod (Herrens Navn), når ulykke rammer dem, men som søger langt væk fra bjerget, når krisen er ovre. Af disse fire klasser er det den højeste klasse af hengivne, der uafbrudt klynger sig til vejen og nyder lyksalighed gennem hele deres liv. For at holde sig på vejen, er fred den bedste hjælper; ved dens hjælp kan du gøre dit liv helligt og opfylde dets formål.

1:73 Men der er et forhold, du skal lægge mærke til her. Når kroppen lider af feber, eller når sindet på anden måde bliver distraheret, vil du ikke lægge mærke til smagen af det, du spiser. På tilsvarende måde når du udtaler Herrens Navn. Hvis dit hjerte er inficeret med sløve eller uvidende kvaliteter, eller hvis sindet på anden måde er distraheret, vil du ikke være bevidst om Navnets Sødme.

1:74 Så længe sukkeret er på din tunge, vil du smage sødmen. På samme måde gælder, at så længe dit hjerte har hengivenhed, fred og kærlighed, så vil du opleve lyksalighed.

1:75 Hvis begærs, vredes og misundelsens bitre kvaliteter spirer i hjertet, vil frugterne af disse blive frygt, bekymring og sløvhed. Du har måske bemærket, at tranen går stille omkring eller står urørligt i forsøget på at fange fisk. Hvis den dykker hovedkulds eller løber rundt i vild forvirring, vil den så fange fisk? På samme måde kan Herren, i ’fiskeformerne’ kaldet sandhed, ’rigtig handling’, fred og kærlighed, aldrig vindes, hvis den ståhej, der stammer fra havesyge, vrede, begær, egoisme og misundelse, har bredt sig i hjertet.

1:76 Den lyksalighed, der transcenderer al lyksalighed, kan opnås, hvis en enkelt åndelig øvelse praktiseres, nemlig den der består i konstant at huske Herrens Navn, og hvis fred, som en konsekvens af dette, opnås. Ved hjælp af dette kan den lavere naturs tilbøjeligheder også blive besejret. Vær klar over, at Det Kosmiske Selv er menneskets mål. Ret al din opmærksomhed mod dette mål. Du skal have kontrol over sindet, der bevæger sig væk fra Det Kosmiske Selv. Det er essensen af alle de hellige skrifters læresætninger. Udøv denne ene disciplin, og du har praktiseret alle de hellige skrifter.

1:77 Bemærk dette: Kaurava’erne (den ’onde’ slægt) nød fordelene af de fortjenstfulde handlinger, som de havde udført i tidligere liv. Men alt imens de var engagerede i dette, svælgede de i onde handlinger. Mens pandava’erne (den ’gode’ slægt) på den anden side led fra de handlinger, de havde udført i tidligere liv, nu var engageret i fortjenstfulde handlinger. Det er forskellen på de kloge og de ukloge. Når prøvelserne overmander dig, skal du være bevidst om, at de er konsekvenserne af dine tidligere handlinger. Skyd ikke skylden på Herren og begynd ikke at brokke dig over Ham. Giv ikke besværlighederne opmærksomhed, opfat dem ikke som besværligheder, men engager dig i tjeneste for andre og i fortjenstfulde handlinger, idet du som støtte fortsætter med at stole på Herrens Navn. Det er kendetegnet på den kloge; det er at handle som pandava’erne. Fred er en stor kilde til hjælp for at styrke en sådan indstilling. Når du soler dig i den lykke, der skyldes fortjenstfulde handlinger, bør du ikke blive fristet til at begå onde handlinger. Du bør stræbe efter at udføre endnu flere fortjenstfulde handlinger. På denne måde kan du gøre dit liv helligere og renere og komme i forbindelse med Det Guddommeliges Nærværelse. En sådan stræben er et tegn på den ypperste karakter. At forankre sig selv i fred gennem denne viljestyrke og derved opnå befrielse, det er hemmeligheden ved et succesfuldt liv, det er ethvert menneskes pligt.
top
1:78 For hvad er befrielse helt præcis? Det er en tilstand af sindsligevægt, eller fred, hvor mennesket er hævet over følelsen af glæde og sorg. Tilstanden opnås gennem den åndelige øvelse, der består i renselse af det indre. Det er den åndelige øvelse, der går ud på at ophæve de indtryk, du får gennem det at se, høre, læse, lære – altså gennem alt det du gør. En person, der lider uudholdelige fysiske smerter, interesserer sig overhovedet ikke for en given underholdning, gør hun? På samme måde kan en alvorligt søgende hengiven ikke være interesseret i verdens teater med dets sanselige fornøjelser og ubetydelige lidenskaber. Disse lavere begær må først opgives og standses. De er roden til alt ondt. Lidenskab er et produkt af selvbedrag; den opholder sig i Lidenskabens Bolig. Ikke-tilknytning er bosat i De Rene Kvaliteters Bolig. Lidenskab er af natur dæmonisk. Lidenskab, uvidenhed, egoisme – alle er de udsprunget af selvbedrag. Lidenskab medfører død, mens ikke-tilknytning medfører befrielse; det er visdom.

1:79 At forankre sig i ikke-tilknytning er i sig selv den højeste åndelige, asketiske øvelse, det mest krævende løfte. Du må hele tiden være årvågen i denne disciplin og anstrenge dig igen og igen. Som et barn der prøver at lære at gå, tager du også nogle få usikre skridt, vakler og falder. Men som barnet må du rejse dig op med et smil og begynde forfra. Fred er vigtig for denne stædighed. Mislykkede forsøg er ikke kampesten, der blokerer din vej; husk på, de er trædesten på vejen til sejr.

1:80 Tro på Den guddommelige Gnist i dig. Du skal søge hvile og beskyttelse i Det, i det guddommelige; mediter uden afbrydelse på det guddommelige. På denne måde vil alle bånd løsnes af sig selv, for det bånd du bruger til at binde dig til Herren eller Den guddommelige Gnist, har styrken til at løsne alle andre bånd.

1:81 De personer, der ikke er knyttet til nogen eller noget, har sand kærlighed til alle. Deres kærlighed er ikke alene ren, den er også guddommelig. Den er legemliggørelsen af fred. Du kan uden nogen tvivl nå Herren, hvis du bliver fri for al lidenskab eller tilknytning, og hvis du engagerer dig i de tidligere beskrevne handlinger.

1:82 Ikke-tilknytning betyder selvfølgelig ikke, at man skal opgive sit kæreste eje, sit hjem eller sin formue eller endog sit kongerige. Den virkelige betydning af ikke-tilknytning eller ’at være uden tilknytning’ er, at du forstår det guddommelige, der er iboende alting, og at du samtidigt erkender, at alle disse forskellige navne og former lidt efter lidt vil forsvinde. Endelig at du oplever lyksalighed ved at se det guddommelige, der er altings virkelighed, i alt og alle steder. Så længe du opfatter verden som bestående af navne og former, er du bebyrdet med lidenskab. Hvordan kan du være uden tilknytning, når sindet er fordybet i tanker, følelser og oplevelser i den objektive verden? En person kan have opgivet alt verdsligt, men alligevel være fyldt af tanker, følelser og oplevelser. En sådan person kan ikke siges at have ikke-tilknytning. Fred er uden tvivl yderst nødvendig for at vinde ikke-tilknytningens rene ånd.

1:83 Havet er ét og det er udeleligt, men et sted kaldes det Nordsøen et andet sted Sydhavet. På tilsvarende måde er Herren, Nådens Hav, Én, men Han tildeles forskellige Navne alt efter tidsalder eller æraer. I deres stræben efter at nå havet, flyder hellige floder i alle retninger. På samme måde søger menneskeheden Herren gennem forskellige åndelige discipliner, og til sidst smelter de alle sammen i Krishna.
top

1:84 Menneskeheden kan udelukkende opnå lykke gennem enhed og ikke gennem forskellighed. Hvis tanker og følelser følger forskellighedens og opdelingens veje, er lykken uden for rækkevidde, og fred kan ikke opleves. Uden fred har mennesket ingen mulighed for at blive glad. Opfat Det Ene Udelelige Hav som målet. Hvad betyder det så, hvilken retning nogen strømmer? Hvad betyder Navnet? De forenes alle i det selv samme hav, er det ikke sandt? Åndeligt søgende og hengivne der anvender yoga-vejen, hengivenhedens vej, fredens vej, den ’rigtige handlings’ vej, sandhedens vej eller kærlighedens vej oplever, når de til sidst når Nådens Hav, at navne og former toner væk; forskellene forsvinder; de er velsignet af sammensmeltningen i Fredens Hav. Så du må altid holde dig enheden for øje. Du skal aldrig have tanker om forskelle, om adskilte navne og former på Herren eller om veje, der er afvigende. Sådanne tanker er forhindringer for opnåelse af lyksalighed. Undgå disse forhindringer. Du skal udvikle et ensartet syn. Husk at fred er kongevejen til at styrke dette syn og dermed nå Herrens Hav.

1:85 For at nyde fred må menneskeheden nødvendigvis blive styret og ledet af retskaffenhedens idealer. Disse beror på gensidig tolerance i familien, der på sin vis er baseret på en ren og god individuel adfærd, der som mål har at glæde alle. En sådan adfærd har sin helt egen charme. I din opførsel, i dine handlinger og i din tale skal du undgå ethvert ønske om at smerte andre, at fornærme nogen eller forårsage tab eller lidelse. Find frem til den bedste måde, du kan forandre dig på. Når du så praktiserer den nye måde at være på, skal du afstå fra at skade dig selv og altid betræde sandhedens vej. Det er sandelig Skønhedens Vej. Det er en adfærd, der er virkelig charmerende.

1:86 Mod er helt nødvendigt for at udføre ovenstående. Du kan kun få det, hvis du: 1) har medfødte tilskyndelser, og 2) udviser hengivenhed i enhver handling. Gennem hengivenhed til Herren lærer du ydmyghed, frygt for synd og tro på de hellige skrifter. Gennem disse kvaliteter fjernes sindets lidenhed, og du bliver storsindet. Derfor, oh Søger! Ret først dine anstrengelser mod at opnå tro på Gud og frygt for synd. Disse to vil fremme sagtmodighed, og husk på at sagtmodighed er fred.

1:87 Visse mennesker, den slags der ikke har nogen erfaring og derfor ikke praktiserer det, de siger, går omkring og erklærer, at vejen til fred går ud på at holde den sanselige verden på afstand. Det er ikke fred; det er lige det modsatte. Hvis frøet fjernes langt fra træet, vil det så ikke alligevel vokse op som et træ? Hvis du ikke ønsker, det skal ske, må du koge frøet eller riste det over ilden. På samme måde må tilbøjelighederne, der spirer frem, ristes over skelneevnens ild, og så kan sand fred dukke frem. Hvis du i stedet flygter fra dit ansvar i samfundet, kan du aldrig komme til at nyde fred. Det vil aldrig ske. Men hvis de medfødte tilbøjeligheder kontrolleres og fjernes, er der overhovedet ingen grund til at løbe væk. Vær tilfreds med det, du har, og nægt at være bekymret over fraværet af det, du ikke har. Prøv så vidt det er muligt at begrænse og eliminere tilbøjelighederne, lidenskaberne og hadet. Du bør stræbe efter at udvikle sandhed, kærlighed, fred og sjælsstyrke og på samme tid praktisere dem systematisk.

1:88 Ovenstående er menneskets sande pligt, den egentlige årsag til menneskets fødsel. Hvis enhver selv udvikler og praktiserer ovennævnte fire kvaliteter, vil misundelse ikke eksistere blandt mennesker, selvisk ragen til sig vil ophøre, andres interesser vil blive respekteret, og fred i verden kan stabiliseres. Hvis du ikke har nogen fred med dig selv, hvordan kan du så sikre fred i verden? De, der er så begejstret for fred i verden, må nødvendigvis først lære, hvordan de selv oplever og nyder denne fred. Senere kan de så sprede denne fred til deres omgivelser og hjælpe til med at fremme den.

1:89 Overalt kan man nu høre råbet: ’Verdensfred’, ’Verdensfred’, men antallet af personer der kan fortælle, hvordan verden opnår den, er meget lille! Der findes ingen, der endog korrekt kan forestille sig, hvad der præcist forstås ved fred. Grunden er, at hvis én har opnået sand fred og oplevet den, vil verdens forstyrrelser og forvirring slet ikke blive opdaget af denne person. Du kan ikke være bevidst om dens fravær, hvis du har den. Fred betyder: ’At opgive alle sansernes aktiviteter’. Hvordan kan en sådan fred blive spredt og fremmet af nogen, der allerede har fået den? Den kan opleves, men den er ikke i stand til at blive udvekslet fra person til person. Det bedste du kan gøre, er at vise vejen for andre, at informere dem om dens sødme. Hvordan kan andres sult blive stilnet, ved at du spiser din mad? Middagsgæster får alene tilfredsstillet deres sult af maden. Fred er også af en sådan natur. Enhver må selv gøre sig fortjent til den og opleve den med sig selv, på denne måde vil alle være i stand til at få den. Kærlighed og sjælsstyrke er nok til at skænke fred. Men du bør ikke blot koncentrere dig om at vise dem i det ydre. Lad disse dyder gennemtrænge dine tanker, ord og handlinger. Det er vejen til at sikre verdensfreden.

1:90 Visse personer erklærer, at bøn kan udvirke fred i verden, og de beder folk om at bede. Selvfølgelig er det godt at bede, men fred kan aldrig opnås alene ad denne vej. Bønner må forenes med handling. Du bør ikke bede om én ting og gøre noget andet. Sådanne bønner er udelukkende en form for bedrag. De ord du udtaler, de handlinger du foretager dig, de bønner du fremsiger, de skal alle være rettet mod det samme. Hvis du ikke evner at have tålmodighed med andre, hvis du bagtaler andre og ser ned på dem, alt imens du igen og igen beder om fred i verden, så vil du ikke selv have fred. Du vil i stedet være præget af uro og forstyrrelser! Og med forstyrrelser følger sorg og smerte!

1:91 Hvis der er fred i verden, kan der også udvikles fred i den enkelte. Når hånden fører maden op til munden, og den tygges og synkes, spredes det væsentligste til alle kroppens dele. Det samme er tilfældet, når hænderne er beskæftiget med handlinger, der fremmer fred, og tungen er optaget af bønner for fred, så vil fredens væsentligste dele spredes ud til alle egne af verden, den verden der blot er Herrens Legeme. Verdens fred er grundlaget for den ægte fred.
top
1:92 Mange forstår ikke betydningen af erklæringen: ’Kroppen er et tempel.’ Hvorfor blev templet opført? For at Herren, der bor i det, kan blive tilbedt. Hvis der ikke er en sådan Herre, kan det ikke kaldes et tempel. Men nu til dags går alle menneskets handlinger mod denne plan. Nu er al tilbedelse rettet mod templet, idet man glemmer, at templet ikke er Gud. Templet må beskyttes, rengøres og udsmykkes af hensyn til den iboende Gud. Det skal udgøre en hjælp til, at man kan erkende Ham. Det er alt. På samme måde er kroppen Herrens Tempel, legemliggørelsen af Det altgennemtrængende guddommelige Selv. Idet mennesker glemmer behovet for at tro på Den guddommelige Gnist, behovet for lyksaligheden der kommer fra Den guddommelige Gnist og behovet for tilbedelse af Den guddommelige Gnist, er de nu fordybet i tro på kroppen, kroppens lyksalighed, kroppens udsmykning og begejstringen over kroppen. På trods af alt er kroppen flygtig, men det er ved hjælp af templet, at Herren kan erkendes. Gennem kroppen kan Den guddommelige Gnist, der er iboende, virkeliggøres. Det er menneskets hovedopgave. Vær bevidst om dette og forsøg altid at passe på kroppen og beskytte den. Du må ikke ignorere Den Iboende Herre; vær ikke knyttet til den uvirkelige, midlertidige ydre bygning. Selvfølgelig skal du heller ikke ødelægge templet; dets vedligeholdelse er også vigtigt. Du skal blot aldrig glemme, at det er Den iboende guddommelige Gnist, der giver det værdi og formål.

1:93 Det samme gælder med verdensfred og individuel fred. Templet er verdensfreden; den iboende Herre er den individuelle fred. Verdensfreden er en hjælp for at gavne den individuelle fred. Verden er Herrens Bolig. Kend den som sådan. Han går rundt i denne bolig, går rundt i dens mange værelser. Tilbedelsen af Gud kan kun foretages på en god måde, når templet er pænt og rent. Engager dig derfor i at vinde de to: fred for verden og fred for dig selv. Du må ikke ignorere Herren, hvis bolig er verden. Uden Ham vil verden være et gravmæle, ikke et tempel. Altid at huske Ham, det er glæde og sejr.

1:94 Verdensfreden er alle væseners livsånde, så stræb derfor efter den. Herren kan udelukkende vindes, når det hellige fædreland er fordybet i fred. Når verden smelter sammen med Gud, altså Det Kosmiske Selv, kaldes det befrielse. Derfor må de, der søger befrielse hige lige så meget efter fred og kærlighed i verden, som de higer efter Guds Kærlighed og Nåde. Uden både verdens og Guds Nåde kan sansernes stærke og spidsfindige dårligdomme ikke besejres. Det betyder, at ’tilintetgørelsen’ af sindet og fjernelse af sindets uro ikke kan ske. Derfor må alle som deres væsentligste pligt opnå fred.

1:95 Der er mange, der hævder, at selvrespekt er fred. Men de forveksler selvrespekt med den respekt, der gives det underordnede køretøj, kroppen, eller gives til ens status. Det vil sige respekt over for personen, ikke respekt over for Selvet eller Den guddommelige Gnist. Den respekt der gives til den iboende Herre, Den guddommelige Gnist, det er virkelig Selvrespekt. Intet andet er det. Sandhed er Den guddommelige Gnist; ren kærlighed er Den guddommelige Gnist; Herren er Den guddommelige Gnist; uselvisk tjeneste er Den guddommelige Gnist. Respekt for disse er selvrespekt, og den slags respekt er selvfølgelig fred; ikke den anden slags respekt. Altid at have den altid barmhjertige Herre, Den Personificerede Sandhed, Herren hvis natur er kærlighed, i tankerne, det er virkelig selvrespekt. For at gøre dig fortjent til dette, må du smide den respekt, som verden tildeler dig alt efter rigdom og status, væk som værende værdiløs. Ligeledes må du ignorere ros og ris, hån og smiger og med helhjertet tro på sandheden og på Herren engagere dig i åndelige øvelser. Det er virkelig fred, ren fred, evig fred.

1:96 Der er ingen, der har højere status end Herren; ingen af Hans Legemliggørelser der er højere end sandheden; ingen af Hans Skønheder der er større end fred. Nej, end ikke i alle de fjorten verdener og i hele skabelsen - hverken i fortid, nutid eller fremtid. Det er sandheden, og Jeg gentager den. Sandheden vil, selv om den er indhyllet i den mørkeste illusion, stadig skinne funklende, lige meget hvor meget du prøver at indfange den i mørket. Dens stråleglans kan ikke blive fortrængt.

1:97 Sandheden kan aldrig dø. Usandhed kan aldrig leve. I må alle blive fast forankret i denne tro.

1:98 Om hvilket kan I sige: ’Det er evigt?’ Ja, hvordan kan nogen nogensinde tro, at noget er evigt? Oprigtigt talt, når I lige fra fødslen ser alting omkring jer forandres, og jeres erfaringer undergår forskellige forandringer, og når atmosfæren i hvilken I vokser op konstant forandres, og når I vokser op i et miljø, der ikke er varigt, hvordan kan denne tro så fremkomme? Når I observerer alt dette, kan I uden frygt for modsigelser erklære, at dette er en uvirkelig verden. For hvis den er virkelig, hvordan kan den så forandre sig? Alt, hvad der udsættes for forandring, er uvirkeligt; alene Virkeligheden er uforanderlig, stabil og evig. Det er alene Den guddommelige Gnist, der er en uforanderlig, stabil og evig eksistens. Den guddommelige Gnist alene er Virkelig, Den guddommelige Gnist alene er evig. Den guddommelige Gnist er Herrens Form. Den guddommelige Gnist er Herrens Kraft.

1:99 Alene mennesket har kapaciteten og akkreditiverne til at virkeliggøre og fortjene denne kraft, denne mægtige universelle energi. Det er i sandhed tragisk, at personer, selv efter at have opnået at blive født som menneske, ikke erkender denne evige Virkelighed, eller endog gør et forsøg på at forstå den. Hvis de misser denne chance, hvornår kan de så forsøge igen?
top
1:100 Hvorfor bekymrer de sig ikke om selve formålet med, at de er kommet til verden? Kom de udelukkende for at leve som andre dyr, fugle og insekter … spise, vandre rundt, sove og søge fornøjelser? Hvis svaret er nej, hvorfor kom de så? Kan vi sige, at mennesket blot er et andet dyr ligesom så mange andre? Mennesket har tre evner, som dyrene ikke har. Evnen til at tænke tingene igennem. Evnen til at forsage. Evnen til at afgøre hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Disse er specielle evner for mennesket, men til hvilken gavn er de, medmindre de kommer til udtryk i faktiske handlinger? Hvis de anvendes, så er betegnelsen ’menneske’ passende, ellers må ordet ’dyr’ anvendes.

1:101 De tre førnævnte evner bør mennesket ikke blot anvende til verdslige anliggender, men også til undersøgelse af Den Ultimative Sandhed. Sandt at sige vil overbevisningen om, at alt dette er uvirkeligt, at alt dette ikke har fundament i sandheden nødvendigvis dukke op i et øjebliks erkendelse. Dette vil ske, hvis skelneevnen, ikke-tilknytning og det at undersøge praktiseres, sideløbende med at mennesker gennemlever livets glæder og sorger. Når sådan en viden dukker frem, er mennesket sikker på at betræde religionens og de åndelige øvelsers vej og begynde på de undersøgelser, der vil føre det til sandheden. Det er opgaven, mennesket skal engagere sig i.

1:102 Nå! Hvis blot alle stillede spørgsmålene: ”Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor længe skal vi blive her?”, kan sandheden let fattes. Den slags spørgsmål er et tegn på skelneevne. Når ideen, om at verden er forgængelig, bliver dybt rodfæstet i sindet, vil alle tilknytninger automatisk ophøre. Ideen vil dukke op med hjælp fra skelneevnen. Det er tilstanden af ikke-tilknytning. Er det umagen værd at blive indfanget i denne uvirkelige verden, spørger man sig selv? Den er falsk, den er misvisende, siger man til sig selv. Herefter retter man sine anstrengelser mod Herrens verden. Det er den rigtige indre undersøgelse.

1:103 Det er ved hjælp af skelneevne og ikke-tilknytning, at mennesket forstår, hvem det i virkeligheden er. Uden disse er det umuligt at få kendskab til det. Det er udelukkende mennesket, Herren har velsignet med disse to. Han har skænket dem til mennesket, for at det muligvis vil anvende dem til dette formål. Af denne grund er mennesket i sandhed heldigt. Men pas på! Mennesket har glemt den opgave, der var årsagen til, at det kom her. Det har ignoreret spørgsmålet om, hvorfor det kom her. Det har lukket øjnene for, hvor det er, og det har rettet sin intelligens mod fornøjelser og dyrisk velbefindende. Alt dette er spild af menneskets kræfter. Sikken en tragedie! Hvis du ikke leder efter guddommen i den mest gunstige fødsel, nemlig menneskets fødsel, hvornår skal du så få succes?

Hvis dagen i dag ødes væk,
vil morgendagen så hjælpe dig?

1:104 Hvis du først forstår din sande natur, vil du let forstå resten. Herefter vil du vide, hvor du er, hvor du skal hen, hvor længe du eksisterer osv.

1:105 Disse fire spørgsmål er gensidigt afhængige af hinanden. Hvis det ene besvares, vil du vide besked med de andre; men ingen af dem kan ignoreres. Forestil dig for eksempel, at du skriver et brev til én. Uanset hvilket indhold brevet har, hvem vil så modtage det, hvis det lægges i en kuvert og frankeres? Det vil ikke blive givet til hvem som helst. Vil det i det mindste blive returneret til personen, der skrev det? Nej, til sidst vil det hverken være her eller der. Hvis du i stedet uden på kuverten skriver adressen på modtageren, samt adressen på afsenderen, så kan du forudse, hvornår brevet vil nå modtageren, er det ikke korrekt? Hvad gør du ved dit brev - ved livet? Hvem adresserer du det til? Hvor skrev du det? Hvornår kommer det frem? Hvem er modtageren? Hvis du ignorerer alle disse spørgsmål og ikke for et øjeblik bekymrer dig om dem, men blot bekymrer dig om dig selv, hvordan kan du så nogensinde gøre dig håb om at kende Virkeligheden?

1:106 Først og fremmest må du kende din egen fulde adresse. Hvem er du? Svar: Den guddommelige Gnist. Hvor kom du fra? Svar: Den guddommelige Gnist. Hvor skal du hen? Svar: Til selve Den guddommelige Gnist. Hvor længe kan du blive her? Svar: Indtil du smelter sammen med Den guddommelige Gnist. Hvor er du nu? Svar: I det uvirkelige, der hvor alt forandres. I hvilken form er du her? Svar: Som ikke-Den guddommelige Gnist. Hvad er du beskæftiget med? Svar: Med flygtige gøremål. Hvad bør du derfor gøre herefter? Svar: Opgive disse flygtige gøremål og i stedet prøve følgende tre gøremål: 1) Du skal bevæge dig ind i det evige. 2) Du skal beskæftige dig med det uforanderlige. 3) Du skal glæde dig over Den guddommelige Gnists Lyksalighed. Det skal være den individuelle sjæls væsentligste anstrengelser, dens evige mål, det største eventyr i denne verden. Alle andre gerninger er kedelige og tåbelige, de funkler et øjeblik for så at forsvinde. Du vil erkende denne sandhed, hvis blot du vender disse flygtige gøremål ryggen og klogt iagttager, hvad der sker.

1:107 Der findes en kort historie, der illustrerer disse pointer. Der var engang en konge, der havde overdraget hele ansvaret med at regere til sin ’statsminister’, og selv anvendte sin tid til bekvemmeligheder. Han bekymrede sig aldrig om noget, hverken stort eller småt. Han havde en personlig ledsager, som altid var ved hans side. Han fungerede mere eller mindre som kongens bodyguard. Denne person var meget klog, for han gjorde aldrig noget uden forudgående grundige overvejelser om hvordan, hvorfor og hvorledes. Kongen opfattede alle hans overvejelser som værende tåbelige, og han gav ledsageren øgenavnet: ’Tåbernes konge’. Han gik så vidt, at han fik indgraveret titlen på en guldplade og tvang ham til at bære den som pandesmykke, så alle kunne se den! Mange mennesker blev vildledt at dette og opfattede den personlige ledsager som hofnarren. Når han sagde noget, ænsede de ikke hans ord.

1:108 I mellemtiden blev kongen syg og måtte holde sengen. Kongeriget blev finkæmmet for læger, der kunne helbrede kongen. Budbringere blev sendt ud til de fire verdenshjørner i jagten på medicin og læger. Hundredvis af mennesker havde travlt rundt omkring den kongelige patient, men intet hjalp. Sygdommen blev værre dag for dag.

1:109 Kongen havde mistanke om, at han snart skulle dø. Så han traf skyndsomt en række dispositioner og talte med de personer, som han ønskede at møde, og var ellers fordybet i sorg. Han havde ingen tanke på Gud eller nogen anden lykkevarslende kraft. Han havde en frygtelig angst for døden og kunne ikke tænke på andet.
top
1:110 En dag kaldte han ’Tåbernes konge’ til sin seng og hviskede svagt i hans øre: ”Nå, så skal jeg snart af sted, min ven!” Tåben spurgte straks, uden noget samvittighedsnag: ”Hvad! Du er da svag og er ikke i stand til at gå nogle få skridt. Jeg skal bestille en bærestol, vent venligst til den er parat.” ”Ingen bærestol kan føre mig derhen”, sagde kongen. ”Jamen, så bestiller jeg en herskabsvogn”, bønfaldt tåben. ”Heller ikke herskabsvognen vil være til nogen hjælp”, svarede kongen. ”Selvfølgelig, den eneste rigtige måde at rejse på, er til hest”, jamrede ledsageren, der virkede ivrig efter at komme sin herre til hjælp og spare ham for rejsebesværet. Kongen sagde, at heller ikke hesten kunne komme ind. Tåben vidste ikke sine levende råd. Så pludselig fik han en idé. Han sagde: ”Kom Herre, jeg vil bære dig derhen.” Kongen blev bedrøvet og sagde: ”Min kære ven. Når ens tid kommer, er man nødt til at gå derhen alene. Man må ikke tage nogen ledsager med.” Tåben blev kastet ud i dyb uvished. Han spurgte kongen: ”Det er besynderligt, er det ikke? Du fortæller, at bærestolen ikke vil være i stand til at nå derhen, at herskabsvognen ikke kan, eller hesten. Du siger, at ingen anden person kan ledsage dig! Kan du i det mindste fortælle mig, hvor dette sted er?” Kongen svarede: ”Det ved jeg ikke.”

1:111 Øjeblikkeligt tog tåben guldhalssmykket med indgraveringen ’Tåbernes konge’ af og hæftede det på kongens pande, idet han sagde: ”Konge! Du kender så meget til stedet, du er endog klar over, at visse ting ikke kan komme derhen, men du ved ikke, hvor stedet er, og alligevel tager du snart derhen. Oh, du fortjener langt mere denne titel.” Kongen blev fyldt med skam: ”Uha”, sagde han til sig selv. ”Jeg forspildte år af mit liv med at spise, sove og stræbe efter fornøjelser. Aldrig bekymrede jeg mig om at undersøge, hvem jeg er, hvorfra jeg kom, hvad jeg gør her, hvornår jeg skal af sted, og hvorfor jeg kom. Den dyrebare tid, der var tildelt mig, er snart opbrugt. Nu er der ikke længere tid tilovers for mig til alle de undersøgelser. Døden banker på døren; børnene er begyndt at græde; mine undersåtter er meget bekymrede. Kan jeg, under disse omstændigheder, fordybe mig i undersøgelser? Kan en tanke, som jeg aldrig har overvejet gennem hele mit liv, pludselig dukke op nu hvor min sidste stund er kommet? Det er umuligt. Ja, jeg fortjener titlen, ’Tåbernes konge’ mere end nogen anden, for jeg forspildte mit liv i unyttig stræben uden nogen tanke om Virkeligheden.” Kongen lod proklamere, at undersøgelse er den bedste metode til at få kendskab til sandheden; at undersøgelserne skal rettes mod at adskille det sande fra det usande, det evige fra det forgængelige; at befolkningen skulle nå til den konklusion, at ’Gud er den eneste Sandhed og Den Evige Eksistens.’ Han proklamerede at ved hjælp af deres egne uafhængige undersøgelser, skulle hans undersåtter ikke alene forstå denne Eksistens intellektuelt, men de skulle også, ved hjælp af deres rene livsførelse, opnå Guds Nåde. Idet han forkyndte dette budskab til sine undersåtter, udåndede kongen.

1:112 Bemærk hvordan kongen, forblændet af materielle effekter og fornøjelser, fejlagtigt rettede sine energier mod verden, væk fra Gud, og endte sine dage i smerte.

1:113 Enhver åndeligt søgende må nødvendigvis betræde undersøgelsens vej. Udelukkende på denne måde kan overbevisningen om at naturen og al den lærdom, der er knyttet til den, er uvirkelig, dukke frem og vokse. Udelukkende på denne måde vil alt dette blive tilskrevet en relativ og ikke en absolut værdi. Det at undersøge må selvfølgelig læres og opleves som værende nødvendigt for ens tilværelse - som en form for daglig rutine. Undersøgelserne vedrørende naturen og al den lærdom, der er knyttet til den, bør ikke fejlagtigt blive opfattet som Den Højeste Viden, Den Uforanderlige Evige Sandhed. Hvis denne fejltagelse gøres, vil den føre til et uroligt sind, til ufred. Uro forårsager bekymring og ængstelse, og bekymring og ængstelse ødelægger freden.

1:114 Hvis du tragter efter fred, sindsligevægt, er det grundlæggende at have tro på den midlertidiges naturs art og være engageret i uafbrudt kontemplation på den uforanderlige guddom.

1:115 Du skal derfor ikke være bundet af selviske tilknytninger. Du skal engagere dig i udførelsen af dine pligter. Tillad ikke dig selv at blive opstemt af succes og bedrøvet af fejltagelser. Vær rede til at forsage alt, der er skadeligt. Så kan du, ved hjælp af skelneevnen, slå på Sejrstrommen! Erklæringer som disse åbenbarer den Højeste Sandhed og Guds Herlighed.

1:116 Hvis visdommens og hengivenhedens to veje sammenlignes, så kan man sige, at Herrens Nåde lettere vindes ved hjælp af hengivenhed end ved hjælp af visdom. I hengivenhedens disciplin er det nødvendigt fuldt og helt at forstå Virkeligheden og dens indre betydning. Til dette er den objektive verden i sig selv både beviset og argumentet, den er produktet og midlet. For at forstå det må du anvende åndelige undersøgelser. Sådanne undersøgelser vil skænke dig urokkelig fred. Alene undersøgelser kan åbenbare sandheden bag hele den objektive verden. Er det ikke din erfaring, at når du over en længere periode udfører en opgave, og retter fejlene når du opdager dem for at undgå at gentage dem, vil du uvægerligt opnå endnu bedre resultat, end du håbede? Det, der er nødvendigt, er blot et aldrig svigtende ønske om at opnå sejr. Det vil få dig til at opdage de metoder, der skal anvendes for at udvikle alvor og omhu i jagten efter disse metoder og til at få succes. Ønsket skal styrkes af viljen, og viljen af anstrengelserne.
top
1:117 Lad os se på et eksempel med en person, der er opsat på at blive stærkere. Hvis ønsket er stærkt, vil hun først lære de metoder, der skal anvendes, for at hun kan nå sit mål, altså øvelserne, diæten, disciplinerne osv. Når hun så praktiserer dem, vil hendes vilje ændre sig til vedholdenhed i anstrengelserne. Men der er en vigtig ting at bemærke her. Der er mange, der siger, at fraværet af ønske og vilje er det bedste. Men det er ikke så godt som at have ét ønske, der er højere end alle andre ønsker. Eller snarere ’ét ønske’, og kun ét, om at kunne udelukke alt andet. Endnu mere fremragende er den person, der har vedholdenhed i anstrengelserne for at opfylde dette ene ønske. For hun kan ikke alene få det gode i sig selv frem, men også det gode i verden. Må dine ønsker, vilje og anstrengelser være rettet mod dit eget bedste. Lad dem ikke blive afledt af verdslige glæder, for det vil forårsage skade og ødelægge freden.

1:118 Mennesket er et bundt tilskyndelser og hensigter. Det formindsker sin medfødte guddommelighed og indre fred ved at give frit afløb for disse to. Tilskyndelserne er brændstoffet, hensigten er ilden. Ilden kan udelukkende slukkes ved at fjerne brændstoffet. At ilden dør hen, er det samme som at opnå fred. Dyk dybt i fredens hav og få fat i den uvurderlige perle: Den guddommelige Gnists Lyksalighed. Når mennesket griber denne lejlighed, bliver det personifikationen af denne strålende tilstand af fred. Det er årsagen til, at vedaerne erklærer, at mennesket er legemliggørelsen af fred. Derfor bør du ikke føre dig selv bag lyset ved at forestille dig, at du er sædet for uro og usandhed. Vær bevidst om, at du er legemliggørelsen af fred, at kærlighed er det blod, der flyder i dine årer, og at dit indre væsen er glæde. Erkend dette gennem handling og oplevelse.

1:119 Uden fred er det umuligt at opleve sandheden. Ligesom Solens stråler er nødvendige for blomsterne og de modne frugter, er fredens stråler nødvendige for menneskets hele udvikling. Først når det har fred, kan det modnes og virkeliggøre sandheden, den evige lyksalige Gud.

1:120 Gud er som et bundløst hav uden bredder. Dette hav er grundlaget for de evigt foranderlige bølger, der er beviset på og resultatet af havets kraft. Bølgerne opstår af havet, bevæger sig hen over havoverfladen, falder tilbage i det og opløser sig selv i det. Skønt havets kraft på denne måde manifesterer sig i omskiftelser og stigning og fald, er havet roligt. Men verden er mere interesseret i det midlertidige, og det der udskilles, og tror at bølgerne er meget betydningsfulde. Så den åndeligt søgende er mere interesseret i tilknytninger, der er kortvarige og foranderlige, end i de uforanderlige oplevelser af det bagvedliggende princip, Gud. Alle sanserne, alle tilskyndelserne dukker frem med overvældende styrke som bølger fra havet, brølende i raseri for derefter at synke ned i havet. De skænker ingen fred. Det er klogt at glemme disse bølger og rette opmærksomheden mod havet nedenunder. Havet der ikke forandrer sig. Kun på denne måde kan du opnå fred og svømme glad rundt i det dybe stille vand.

1:121 Hvorfor er det dybe havs beboere så glade? Årsagen er, at de har vand omkring sig - over, under og til alle sider.

1:122 End ikke et øjeblik kan de overleve, hvis de er væk fra vandet. Selv når de nødvendigvis må komme op af vandet, kæmper de som vanvittige for at komme ned i vandet igen, for katastrofen vil medføre døden. På tilsvarende vis vil mennesket, når det er fordybet i fred, på alle måder opleve en tilstand af glæde og munterhed. Et menneske, der én gang har oplevet denne glæde og munterhed, kan aldrig, end ikke for et sekund, holde tilstanden af ikke-fred ud. Det vil aldrig forlade tilstanden af fred. Skulle det nogensinde ske, at det bliver tvunget til ikke-fred, vil det kæmpe vildt og desperat for at vende tilbage til tilstanden af fred, og det vil om nødvendigt dø i forsøget. Men hvorfor skulle en sådan person nogensinde blive smidt op på ikke-fredens bred og sætte sit liv på spil for at flygte tilbage til fred? Hun kan altid være i en tilstand af lyksalighed, fordybet i Fredens Hav. Er det ikke sandt? Hun bør ikke flyde på tilskyndelsernes og tilbøjelighedens øverste bølger. Hun skal dykke dybere og forsøge at nyde det roligere sted. Det er den mest presserende opgave. På denne måde er du uden for fare for at blive smidt omkring og ryge op på den tørre bred.

1:123 Alene den slags rene og hellige fred vil fjerne de mure, der nu splitter mennesker. Den vil omdanne al det meningsløse had, misforståelser, modbydeligheder og fordomme, der forkvakler menneskets adfærd. Fred er manifestationen af Kærlighedens Storhed. De der kommer under dens autoritet, vil for altid være udstyret med en mægtig kraft. Fred kan anbringe Gud inden for menneskets fatteevne og mennesket inden for Guds Fatteevne.

1:124 Åndelige øvelser kan ikke skænke nogen højere kraft end fred. Fred er selve hemmeligheden ved livsprincippet i Skabelsen. Den er den højeste individualisering af Den guddommelige Gnists Herlighed. I hænderne på den hengivne er den en magisk tryllestav, med hvilken hun kan få herredømme over hele verden. Desuden skænker fred den højeste grad af tilfredshed.
top
1:125 Men fred betyder ikke inaktivitet, altså et liv med lutter spisning og slåen sig til ro. Du bør ikke anvende din tid til at spise og sove og sige til dig selv, at Herren vil komme dig til hjælp, når behovet opstår. Du må rejse dig og arbejde. Gud hjælper dem, der hjælper sig selv, og Han vil ikke hjælpe andre. Fra drengen Prahlada’s livshistorie bør du lære, at alene Herren skal elskes. Lær også fremgangsmåden ved denne proces. Udfør det arbejde, der er faldet i din lod på en oprigtig og effektiv måde. Afstå fra alt, der ikke er tjeneste for Herren. Følg i Prahlada’s fodspor. Gennem Herrens Nåde kan du vinde fredens glæde, fuldbyrdelsens begejstring og udødelighedens lyksalighed.

1:126 Du må påtage dig at arbejde, så tid ikke kommer til at hænge som en byrde på dine skuldre. Arbejdet er menneskets mission. Uden arbejde vil mennesket fare vild i uvidenhedens mørke, og det vil blive overvældet af sløvhed. Uvidenheden vil mangedoble dets tvivl; og disse må nødvendigvis hugges af med visdommens sværd.

1:127 Engang, da Arjuna lærte om sådanne mystiske emner, blev han tvivlrådig og spurgte Krishna: ”Nogle gange siger du, at vi bør give afkald på alle handlinger. Andre gange siger du, at vi skal gå i gang med Karma Yoga (handlinger, der udføres uselvisk uden ego og uden nogen forventning om belønning). Fortæl mig nu, hvilken af de to veje er den bedste?” Til dette svarede Krishna følgende:

1:128 ”Oh Arjuna! Både forsagelse og handlingens vej leder dig til Befrielsens Mål. Men, vær bevidst om følgende. Der er større glæde ved at udføre arbejde, end der er ved at holde op med at arbejde. Forsagelse og arbejde er ikke uforenelige; de er indbyrdes afhængige, komplementære. Ved at holde op med at arbejde vil mennesket blot forfalde uden at opnå de fremskridt, der kan erhverves gennem handling og den træning, handlingen giver én. Den sande forsager er den, der ikke ønsker én ting og hader en anden. Ordet ’forsagelse’ kan godt anvendes for arbejde der udføres uden hensyn til succes eller fiasko, fortjeneste eller tab, hæder eller vanære. Ordet kan anvendes om enhver handling, der udføres som et offer til Herren. Ren og skær inaktivitet, som de okkerklædte og de kronragede forkynder, er overhovedet ikke forsagelse. Alene den person, der har undgået dualiteten mellem glæde og sorg, godt og dårligt, fortjener navnet. Så det er bedre at give afkald på handlingens frugter end at opgive handling; det giver også støre glæde. Det er den bedste vej. Derfor gælder det, at uanset om du følger forsagelsens vej eller Karma Yoga, så kan du også vinde den anden vejs frugter. For der er lyksalighed i karma, og der er også lyksalighed i forsagelse.”

1:129 Forsagelse, der er blottet for Karma Yoga, vil føre til sorg. Hvordan skulle nogen kunne undgå at handle? Uanset hvor meget du forsøger at undgå at handle, er det så ikke i det mindste nødvendigt, at du engagerer dig i at ihukomme Herren, i meditation eller i at gentage Guds navn? Det er også handling, det er også karma. Hvis du opgiver det, er der ingen glæde ved livet. Uanset hvem du er, og hvilket arbejde der er tale om, så må du udøve handling. Den person, der engagerer sig i Karma Yoga og således giver afkald på handlingernes frugter samt udøver stilhedens disciplin, kan i løbet af kort tid erkende Gud. Hverken gode eller dårlige konsekvenser vil hæfte sig på sådanne mennesker. For dem er handling beslægtet med det at ånde. Livet er umuligt uden åndedrættets aktivitet. På samme måde er arbejde essentielt for åndeligt søgende. Ikke-fred fremkommer udelukkende, når du begærer handlingens frugter. Hvis frugten ignoreres og glæden dukker frem fra selve handlingen, så vil du opnå Den højeste Fred. Er det ikke sådan, at ingen tænker på resultaterne og fordelene af den handling, der er åndedrættet? På samme måde når du udøver alle andre handlinger, så skal du aldrig bekymre dig om resultatet; det vil skænke dig sand fred.

1:130 Rigtig mange tanker dannes i det menneskelige hjerte. Derfra vandrer de til selve enden af ’De Otte Retninger’ (nord, syd, øst, vest, nordøst, sydøst, nordvest og sydvest – på forskellig vis påvirker de enkelte retninger os mennesker). Nogle af disse tanker støtter gensidigt hinanden; andre er gensidigt destruktive. Dog uden at frigøre dem, må de alle kanaliseres og disciplineres for at tjene et højere formål. Kun på denne måde kan du blive etableret i fred. Du må have den nødvendige kløgt til at foretage denne kanalisering. At være klog er ikke alene at kunne anvende ydre ting, at være klog ligger mere i kontrollen og undertvingelsen af de mentale evner. Det er afgørende for, at Den guddommelige Gnist kan blomstre. For at være i stand til at forstå dit eget sinds evner, skal du følge de erfaringer, de ældre har gjort sig på dette felt eller med hensyn til sindets luners forædling.

1:131 Indtil du rent intellektuelt fikserer på en bestemt retning for alle dine tanker og handlinger, vil du blot bygge luftkasteller og strejfe om i disse. Årsagen er, at selv dine sanser vil forfølge modsatrettede veje og bortlede din opmærksomhed i en sådan grad, at du kun med besvær kan træffe en beslutning med hensyn til dit ideal eller forbillede. Sanserne får dig til at føle, at deres veje er de bedste. Men du bør altid stræbe efter at ændre sansernes og forestillingernes retning herimod genstande og ønsker, der bidrager til idealet. Det skal du gøre, uanset hvilke vanskeligheder du møder, og uanset hvor alvorlige kriser der dukker op. Det er et tegn på virkelig intelligens. Det er vejen til virkelig fred.

1:132 I kraft af selve menneskets natur besidder alle den nødvendige skelneevne, der skal til for at stræbe efter idealet. Du bør ikke tillade den mindste form for efterladenhed at forhindre dig, eller komme dig i vejen, med hensyn til dette. Fred, der er baseret på visdom, kan udelukkende dukke frem via virkelige oplevelser. Afslutningen på og konsekvensen af enhver handling er og må være visdom. Den enkeltes fremskridt består af handlinger foretaget på baggrund af skelneevnen.

1:133 Tag er lille eksempel. Selv om en person ved Guds Nåde råder over alle mulige slags komfortable transportmidler som for eksempel biler, fly eller andre bekvemmeligheder, så foretrækker hun, på trods af alt, på grund af sit helbred, at gå! På lignende måde gælder, at uanset hvem du er, uanset hvilken åndelig øvelse du beskæftiger dig med, så må du nødvendigvis selv opleve aktiviteten og erfare konsekvenserne af den af hensyn til dit mentale helbred! Ellers kan mental svaghed ikke kureres.

1:134 For at kurere den mentale svaghed, må du følge erfarne mennesker, og mennesker der grundlæggende støtter sig til en god livsførelse. Ved deres hjælp må du forstå Virkeligheden og selv erfare Virkeligheden. Først da kan freden slå sig ned i personligheden.

1:135 I denne skabte verden er visdom indsvøbt i uvidenhed. Det er til alle tider uundgåeligt. Så længe lampen er tændt, vil der være en skygge under den. På samme måde gælder, at når selvbedragets flamme brænder, så er uvidenhedens skygge uundgåelig. Hvis den uvidenhed, der omgiver Den guddommelige Gnist, bliver ødelagt af visdom, så vil alt blive oplyst som ved solopgang, og fred vil blive resultatet.

1:136 Hvis du vil opnå førnævnte resultat, så må du gøre dig nogle anstrengelser for at tilvejebringe de nødvendige vilkår. Miljøet betinger sindets opfattelse af godt og ondt. Derfor må mennesker selv skabe det miljø, de behøver. Nutidens reformatorer stræber ikke efter at forandre menneskets kvaliteter. De forsøger at skabe økonomisk lighed i det ydre liv. Men den kan kun blive varig, når kvaliteterne er skabt på lighedens grundlag. Hvis lighedens kvalitet ikke udvikles vil tilstanden af lighed ikke vare ved, selv om alt opdeles og deles ligeligt. Så der er behov for at ændre karakteren ved hjælp af viden om Den guddommelige Gnist. Alene denne ændring vil bære frugt, Fredens Frugt.
top
1:137 Det er årsagen til, at dannelsen må rettes mod ændring af karakteren. Sideløbende med denne ændring, og i den udstrækning den sker, kan det økonomiske livs ydre standard også blive bragt i orden. Først må mennesket trænes i, hvordan det opnår fred og glæde. Fred og glæde afhænger ikke af det ydre, det udvendige, den synlige objektive verden. Så der er ingen gevinst ved at bekymre sig om eller debattere disse anliggender. Du må derimod søge tilflugt i Den guddommelige Gnist og i kontemplationen på Den guddommelige Gnists Natur. Det vil sige i Det Virkelige Jeg. Hele denne objektive verden skinner udelukkende på grund af Den guddommelige Gnists Glans. Kroppen fortjener ikke at blive identificeret med det udødelige. Den er uvirksom materie, og intet andet. Du er ikke det, der henvises til med ordet ’jeg.’ Du er Den Ene, ingen tvivl om det. Kroppen er genstand for forandring. Den er flygtig og tilbøjelig til at forfalde. Hvordan kan den være Den guddommelige Gnist? Nej, Den guddommelige Gnist er Den Eneste Ene. Den kan ikke være til på samme tid som andre eksistenser. Det er først når alle åndeligt søgende, alle mennesker, er bevidste om dette, at denne lighed, sindsligevægt og munterhed kan blive tilvejebragt på Jorden.

1:138 Derfor, kontempler på Din Sande Virkelighed. Se bort fra det du ser, og koncentrer dig om Den, der ser. Det vil oplyse sandheden.

1:139 Lysets natur er at afsløre genstande ved at oplyse dem. Men virkelig oplysning er udelukkende forbeholdt Den guddommelige Gnist. Solen og ilden kan blot trænge gennem mørket; de ødelægger det ikke fuldstændigt, fordi mørket og lyset kan ikke eksistere uden hinanden. Derimod har Den guddommelige Gnists Glans overhovedet ingen modsætning. Alle genstande, hele naturen, er imødekommende over for Den. Den oplyser alt. Derfor udsagnet: ’Guderne hylder Det som Lysenes Lys’.

1:140 Dens form er visdom; ikke genstande som for eksempel den fysiske krop. Kroppen forandrer sig hele tiden, den er ikke evig. Den guddommelige Gnist skinner på samme måde alle vegne og oplyser alt uden nogen forskel. Den er af samme natur som lyksalighed og guddommelig bevidsthed. Så den bliver automatisk Gud! Denne overbevisning er essensen af visdom.

1:141 Det menneske, der ser en krukke, ved helt sikkert med sig selv, at det er en krukke. Er det ikke sandt? Men hvordan kan det være, at nogen identificerer sig selv med kroppen, bare fordi tilknytning får dem til at føle, at det er deres egen krop? Det er ikke-visdom, min-hed, jeg-bevidsthed. Visdom, der er Den guddommelige Gnists natur, er uforgængelig. Ikke-visdom, der er af samme beskaffenhed som kroppen, er forgængelig.

1:142 Den guddommelige Gnist er uden form. Derfor påvirker de trefoldige lidelser (de materielle genstandes fine åndelige aspekt, skæbnen og den individuelle sjæl) ikke Den guddommelige Gnist. Den seksfoldige forandring (at blive født, at leve, at vokse, at forandre sig, at blive gammel og at dø) vil ikke påvirke Den, for Den er altid Væren, altid Den og Den alene. Den guddommelige Gnist er en gæst, adskilt fra kroppen, som Den bebor. Kroppen er genstand for sygdom, vækst og forfald. Den guddommelige Gnist er fri for alle forandringer. Den guddommelige Gnist har ingen behov, tilskyndelser eller hensigter. Den er hævet over og hinsides sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter, lidenskabens og hvileløshedens kvaliteter og godhedens og renhedens kvaliteter. ’Alt det skabte er det, der handler. Gud er som lotusblomsten i vandet, upåvirket og uberørt.’

1:143 Den guddommelige Gnist betegnes vildledende med ordet: ’jeg’. Hvordan kan det sete være Den, der ser, Den Evige? Hvordan kan kroppen være det Virkelige ’Jeg’? Så længe denne fejltagelse gøres, kan der ikke være fred og ingen glæde. Det er først, når denne sandhed bliver forstået og oplevet, at du kan få fred.

1:144 Den guddommelige Gnist må nødvendigvis erkendes som værende tydeligt adskilt fra den objektive verden, fra alt det der opleves gennem sanserne. Det er udelukkende muligt, når du anvender skelneevnen til at blive fri af bindingerne til verden. Skelneevnen skal også anvendes til at frigøre dig fra den uvidenhed, der fortæller dig, at det du sanser, rent faktisk er Virkeligheden. En sådan skelneevne må nødvendigvis opnås ved at udøve Den ottefoldige Yoga (omtales fra afsnit 1:183), der fjerner denne uvidenhed, det der formørker intellektet. Herefter vil intellektet blive rent og skarpt, og det vil blive rettet mod Den guddommelige Gnist. Uvidende mennesker, for hvem forståelsen af Den guddommelige Gnist er uden for rækkevidde, bedrager sig selv ved at tro, at de kan opnå glæde fra den objektive verden; den verden som deres sanser kan opleve. Hvis du blot tænkte lidt over det, så vil du opdage, at selv den smule glæde du får derved, blot er den samme Guddommelige Lyksalighed, og ikke noget der er adskilt! For alting alle vegne er lyksalighed. Al lyksalighed er Den guddommelige Lyksalighed.
top
1:145 Men når du kan hvile dig i den egentlige fuldmånes uendelige kølighed, den fuldmåne der ’sejler’ hen over himlen, vil du så være tilfreds med en malet sky og noget malet lys på et stykke lærred? Hvem vil endog kaste så meget som et blik på det? Som ordsproget lyder: ”Vil en bi, der suger honning, drikke den bitre saft?”

1:146 På samme måde kan den åndeligt søgende, der har smagt selverkendelsens nektar, altså viden om Den guddommelige Gnist, aldrig derefter finde smag i den sanselige objektive verden. Den person der er fordybet i den malede Måne, vil aldrig komme til at kende den virkelige Måne. På tilsvarende måde gælder, at mennesker, der er bedraget af verdens tillokkelser, famler rundt i deres uvidenhed om Den guddommelige Gnist og svælger i den uvirkelige mangfoldige verden, der er dannet af de tre kvaliteter (sløvhed og uvidenhed, lidenskab og hvileløshed samt rene og gode kvaliteter). På den anden side opgiver det lærde menneske, der søger Virkeligheden, den glitrende usandhed og soler sig i Den guddommelige Gnist, idet hun opnår fred fra Den.

1:147 Så du må aldrig forveksle den objektive verden, den der kan sanses, med det varige eller med sandheden! Du skal ikke juble over noget andet end over ’Den usynlige udelelige guddommelige lyksaligheds Hav’, eller Gud. Du kan udelukkende opnå sand og fuld tilfredshed i den betydningsfulde, søde meningsfulde oplevelse af Det højeste Selv. Udelukkende ’Det’ (Gud) kan give dig lindring fra denne cyklus af fødsel og død. De uvirkelige ting i den objektive verden kan aldrig give tilfredshed; deres tilstedeværelse er uden eksistens og betydning. Intet andet end Den guddommelige Gnist kan nogensinde, på noget tidspunkt, på nogen måde, skænke nogen fordele eller skaffe nogen fred. De uvirkelige ting kan ikke afslutte sorgen og skænke lyksalighed.

1:148 Alt andet end Den guddommelige Gnist er ikke-sandhed; som sølv i perlemor, en illusion; som vand i luftspejlingen, en fejlopfattelse. Der findes ikke noget rigtigt sølv, som du kan tage i din besiddelse eller noget rigtigt vand til at slukke din tørst. På tilsvarende måde kan du aldrig, når du baserer dit liv på den sanselige objektive verden, der ikke inaktiv og skabt af uvidenhed, opnå lykke eller glæde. Sådanne maleriske fantasibilleder kan ikke dæmpe sulten, slukke tørsten eller tilfredsstille andre behov. Der er udelukkende Virkeligheden, der kan producere sådanne resultater.

1:149 På samme måde kan fjernelsen af livets tilbagevendende sorger kun ske ved opnåelsen af Gud. Uforfalsket fred kan ikke vindes ved hjælp af begær og hensigter, studier og lærdom, pragt og offentlig omtale. Den kan kun vindes ved oplevelsen af Den guddommelige Gnist, i hvor lille omfang det end måtte være.

1:150 Blot i kraft af din viljestyrke kan du, i et øjeblik, forestille dig et sceneri i Amerika, men kan det også blive oplevet i virkeligheden, i det selv samme øjeblik? Nej. Det nytter ikke at forestille sig og danne former i fantasien; det må opleves i sindet, i ord og i kroppen. Først da kan du hævde at have ægte fred. Blot at kende Gud, fred, sandhed eller direkte erkendelse af Gud fører derfor ingen steder hen. Du ved måske endda, at der findes lyksalighed i disse, men alt det er ikke til nogen gavn. Du bliver nødt til at vie dit liv til at vinde denne lyksalighed og opleve den og begynde på de discipliner, der er nødvendige for at opnå den. Først da fortjener du Herrens Nåde og opnåelsen af Gud. Først da kan du få den ægte lyksalighed.

1:151 Det er dette emne, som Shankara’s bog, ’Skelneevnens kronjuvel’, også underviser i på mange måder. De, der følger dens lære uden afvigelser, kan smage Den guddommelige lyksaligheds Nektar og kan nå livets mål. Fri for den sorg der er uundgåelig, når du har at gøre med sanselige objekter, og befriet for hensigter og begær, vil du blive fordybet i din egen sande Virkeligheds Lyksalighed. Alene mennesket, af alle skabninger, har de kvalifikationer, der skal til for at opnå denne Højeste Glæde. Hvilken tragedie at mennesket tilsidesætter sin ret og strejfer omkring i søgen efter ubetydelige fornøjelser og tomt flitterstads! Ligesom børn leger med dukker og kæppe og kalder dem elefanter og heste, leger mennesket; men det gør dem ikke til rigtige elefanter og heste. Uvidende mennesker leger i al alvor, idet de forestiller sig, at verdens objekter er sande. De ler og græder i glæde og sorg, de folder sig ud og falder sammen alt efter, om de er oppe eller nede. Men det gør ikke ’Illusionens verden’ mindre uvirkelig!

1:152 Når du er fordybet i dyb søvn, hvad sker der så med din glæde og sorg, dine gevinster og tab? De har ingen virkelighed på det tidspunkt, ej heller har de nogen virkelighed senere. I begge tilfælde er de blot skabelser i din fantasi. Den der kender denne hemmelighed, vil altid juble i glæde over sit eget selskab og kontemplationen over sin egen indre Virkelighed. Det er sand, vedvarende glæde.
top
1:153 Lyt derfor, alle I åndeligt søgende! I, hvis sande natur er Den guddommelige Gnist! Søg at opdag jeres sande Selv, jeres ægte Virkelighed. Nå frem til den viden, at du er selve Den guddommelige Gnist. Du skal juble over Den guddommelige Gnist, og du skal smage den Ufortyndede, Uforlignelige og Ubegrænsede Lyksalighed, der stammer fra Det virkelige selvs Bevidsthed. Lad tiden smelte sammen med Ham, hvis Form er tid, det er menneskets retmæssige opgave. Som det står skrevet i ’Skelneevnens kronjuvel’:

Med visdommens amulet rundt om armen kan du undslippe den
onde påvirkning af de nedrige stjerner, der kaldes sanselige
tillokkelser.

1:154 Ud fra den dristighed der kommer af bevidstheden om visdom, skal du imidlertid ikke give sanserne frit løb. For så vidt angår den ydre verden, bør du altid være vagtsom. Du bør altid være fordybet i kontemplation på din egen indre Virkelighed. Det er kendetegnet på den person, der kender Den Højeste Sandhed. Når du altid er i den tilstand, vil du altid have den selvlysende sandhed for øje, og den objektive verden vil smelte væk. Hvis den verden du ser, den objektive verden, er påklistret eller overlejret Den Udelelige Gud, vil den for dig kun være så virkelig, som en bys ’kanontårne’ og ’bastioner’ er i skyformationer. Kan nogen bygge borge i luften og bo i dem? Elementet æter (eller rum) er selvfølgelig din grundlæggende form, men af den grund kan du ikke opføre en by på den. De kanontårne og bastioner du mener at se i skyerne, er uvirkelige, ubegrundede eller formålsløse skabninger fra din egen fantasi. Det samme gælder i den æter-agtige, formløse universelle absolutte Gud, her er hele denne overlejrede eller påklistrede verden, falsk, formålsløs. Alt er intet andet end den Ikke-dualistiske, Uforlignelige, Lyksaligheds- gennemstrømmende universelle absolutte Guds Guddommelige Bevidsthed.

1:155 Resultatet af en standsning af al mental uro er en evig glæde over fred. Tillad ikke sindet at løbe efter dette eller hint. Træn det til at være stille. Hold de mentale relationer, der er forårsaget af kontakten med den ydre verden, langt væk. Så kan du blive ren Væren. Det er tilstanden hinsides sansernes område (også kaldet ’asket-tilstanden’ – se efterfølgende afsnit), der hvor sansernes ordrer ikke lyder. Det er den sande oplevelse af Gud, det er livets mål.

1:156 ”Tilbed gennem stilhed”, erklæres det. Men hvad betyder stilhed? Det betyder ikke ’at holde munden lukket’. Det betyder at gå bag alle sansernes påvirkninger og altid være rodfæstet i sin egen Virkeligheds Bevidsthed. Stedsevarende lyksalighed er også stedsevarende fred. Når sindet trækkes tilbage fra den ydre verden, bliver tungen også stille; alle sanserne følger trop. Det er ægte stilhed.

1:157 Denne tilstand kan ikke beskrives med ord. Den kan ikke forklares til andre som værende sådan og sådan. Den hører til inden for oplevelsens område. Stilhed betyder ’Legemliggørelsen af Den universelle absolutte Gud, der er hinsides alt dette’. De, der har nået denne tilstand, vil opleve den højeste fred og den højeste lyksalighed. Hvis intelligensens aktiviteter bliver standset, og hvis intelligensen bliver forankret i Gud, vil du blive overøst med Gud. Du må se hele verden som fra afstand, med en uinteresseret indstilling. Udelukkende ved hjælp af denne metode kan den foranderlige verden ’overvindes’. De, der lykkes med dette, vil slippe fri af intellektets nederdrægtigheder, der spreder tvivl, selvbedrag og dualistiske adspredelser, der leder personerne væk fra den guddommelige Virkelighed.

1:158 Intelligensen (den del af intellektet der er karakteriseret ved at have skelneevne, hvilket gør, at intelligensen er redskabet til undersøgelse af Virkeligheden), er det bedste redskab. Rusten fra den sanselige verden bør renses væk, så intelligensen kan skinne i dens egen oprindelige glans. Intelligensen bør ikke vakle, være urolig eller endog blive aktiveret. For når intelligensen bliver det, så forekommer verden at være mangfoldig og mangeartet. Når intelligensen er roligt, så indhyller fred mennesket. Det vil da være fordybet i oplysning, i stråleglans. Det vil være i den højeste meditationstilstand, hvor den trefoldige natur af ’den der ved’, ’det at vide’ og ’det der vides’ smelter sammen i Én. Denne tilstand betegnes også ’udifferentieret, uden forestilling’ eller ’stilhed uden uro eller forestilling’.
top
1:159 Måtte alle åndeligt søgende derfor, gennem deres disciplinerede livsførelse og uophørlige bestræbelse, etablere sig i bevidstheden om deres egen legemliggørelse, deres egen Virkelighed. Måtte de holde deres sind væk fra den objektive verden og altid kontemplere på Det højeste Selv. Måtte de opnå fred i sindet ved at trække sig tilbage fra al kontakt med den sanselige verden. Måtte de blive gennemtrængt af lyksalighed og kende sig selv som Den Ene.

1:160 Dette er tilstanden, hvor man er indifferent over for, hvad der sker. Den tilstand hvor man har fattet sandheden. Der vil aldrig mere være ’nogen anden’, alt hvad der er, er dig. Den hellige Suka, vismanden Sanaka Sananda og andre opnåede denne uforlignelige freds lyksalighed. De led ikke af sorg, tvivl eller forvirring, da de ikke havde behov for yderligere tanker eller undersøgelser. De var ikke plaget af forandringer eller ændringer, for Den guddommelige Gnist har ikke sådanne! Når en person først har smagt denne sødme, vil hun aldrig mere lytte til forstyrrende ord eller drøftelser. Hun vil aldrig mere nære nogen forvirrende tanker. Hun vil aldrig mere blive draget mod nogen tilknytning, der afleder hende. Hun vil standhaftigt holde sig til sin overbevisning.

1:161 Blandt alle skabte væsener er det helt specielle karakteristika ved mennesket dets evne til at skelne. Mennesket er derfor altid nødt til at anvende dets skelneevne. Men der er to slags mennesker, der skaber forhindringer på deres vej. For det første er det de uvidende, der tilskynder til uvirksomhed, altså størst mulig inaktivitet. For det andet er det dem, der underviser i at undersøge materielle objekters natur. Den første gruppe er, selv om de muligvis afstår fra aktiviteter gennem sanserne, ude af stand til at tilbageholde sindet, så de fortsætter med at ’begå’ handlinger i deres sind. Så deres uvirksomhed er meningsløs og urealistisk. Den er en blanding af sandt og falsk.

1:162 De mennesker, der underviser i at undersøge materielle objekters natur, anvender et antal argumenter mod det at handle, mod karma. ”Karma, eller handling, forårsager både godt og ondt”, og derfor siges det, at ”den kloge må opgive al karma.” I Bhagavad Gita’en har Krishna imødekommet dette argument og vist vejen til at få det gode ud af karma og undgå det onde. Endvidere siger underviserne, at hvis du engagerer dig i karma, i at handle, vil resultatet blive en blanding af smerte og glæde, af gevinst og sorg. Det vil føre dem, der handler, til enten himlen eller helvede eller tilbage til Jorden igen, der er altså tale om en form for trældom. Gita’en har også et svar til dette. Handling vil udelukkende forårsage trældom, hvis den udføres med tanke på frugterne. På den anden side fører den, hvis den udføres uden tanke på frugterne, til befrielse! Det er årsagen til, at selv befriede personer engagerer sig i handlinger, skønt de ikke opnår fordel af det. De gør det for at fremme verdens velfærd! Eller snarere sagt; uanset hvad en befriet person foretager sig, vil det automatisk bidrage til verdens velfærd. Mennesket må give sig af med karma, det er metoden til at sikre den fred, der allerede er vundet.

1:163 Hvis der er noget, der er sødere end det sødeste, mere lykkevarslende end det mest lykkevarslende, helligere end det helligste, så er det Herrens Navn, eller Herren Selv. Opgiv selskabet med mennesker, der er verdsligt orienteret; opgiv forbindelsen med mennesker, der er inficeret med ondsindede kvaliteter. Hold dig væk fra enhver slags forkert handling. Søg altid de vises selskab, de godes selskab. Søg tilflugt hos Gud. Han, Den Rene, er den perfekte legemliggørelse af fred, lyksalighed og visdom. Han, Gud, bor i alle. Han opholder sig bestandigt de steder, hvor hengivne ærer Hans Navn med oprigtighed og med étpunktet opmærksomhed. Derfor må du først og fremmest praktisere intens hengivenhed rettet mod Herren. På denne måde vil du helt sikkert opnå virkelig og varig lyksalighed og visdom.

1:164 Til hvilken gavn er det at forfølge sansernes flygtige fornøjelser? Tilbed Herren, der bor i dit hjerte, og som er dig nærmere end din bedste ven, din far, din mor og din guru. Gud er alt dette og mere til. Den fysiske krop, for hvis skyld du higer efter al denne bekvemmelighed og luksus, er genstand for ødelæggelse og forfald. En dag bliver den til føde for hunde og sjakaler. På den anden side sørger Gud for den hellige kærligheds glæde og begejstring. Overgiv dit hjerte til Ham. Det er alt, hvad Han ønsker fra dig. Han kan ikke vindes på nogen anden måde. Hverken ved ubegrænset lærdom eller ved højtravende løfter og farverige ritualer.

1:165 Af et menneskes tildelte tid spildes den ene halvdel på søvn. Den anden halvdel sløses bort med at tilfredsstille dumme begær, med alderdommens tomhed, med barndommens og ungdommens uvidenhed, med elendighed, slid, slæb og sygdom. Du har muligheden for at anvende en del af din tildelte tid på aktiviteter, der er noget værd. Pas på ikke også at misbruge og spilde denne del til tåbelig jagt efter sanselige fornøjelser. Anvend i det mindste disse værdifulde år til at kontemplere på Herrens Herlighed, til endnu fastere at fæstne dit sind på Hans Lotusfødder. På denne måde kan du transportere dig selv over fødsels og døds umådelige hav.

1:166 Husk derfor til alle tider og under alle forhold, med kærlighed og hengivenhed, at huske på Herrens Navn. Det Navn er en tordenkile, der vil pulverisere bjerge af synd. Det er den ufejlbarlige behandling for den frygtelige sygdom, der stammer fra et rent og skært verdsligt liv. Navnet vil helt sikkert skænke dig fred!

1:167 Herrens navn er som den opgående Sols stråler, der spreder uvidenhedens mørke. Det er selvlysende, universelt og helligt. End ikke for et sekund må du misbruge det hellige navn. Lad der ikke gå så meget som et sekund, uden du husker på navnet. Husk på, at da drengen Prahlada gentog Navnet, overvældede Dets sødme hjerterne hos de ondsindede mennesker, der hørte ham. De ondsindedes børn gentog navnet sammen med Prahlada, og anført af ham begyndte de at danse af glæde, idet de bevæbnede sig med økser for at forsvare deres leder!

1:168 Herrens navn, der kan forandre de ondsindedes karakter og rense den til nektar, er sandelig en himmelsk fred for alle, for hele verden. At gentage det navn uden afbrydelser og elske den form og det navn med intensitet, det er, hvad der fortjenes at blive kaldt hengivenhed. Hengivenhed betyder den højeste, reneste kærlighed rettet mod Herren. Enhver kan udøve denne hengivenhed. Hengivenhedens vejs dør er åben for alle. Det eneste pas du behøver, er begæret efter befrielse. Det begær berettiger mennesket til dets arv.

1:169 Selvfølgelig vil en sådan kærlighed først bryde frem, efter du har fået kendskab til Herrens herlighed og pragt såvel som til Hans medfødte egenskaber: alvidende, almægtig og iboende hele skabelsen. Vedkommende, der fra fødslen er betænkt med kærlighed, og som altid lever med Herren, vil helt sikkert blive befriet.
top
1:170 Hvad betyder udtrykket: ’At kende Gud?’ Det betyder: ”At elske Gud”. Viden uden hengivenhed udvirker had. En sådan viden giver evner, der bliver misbrugt. Den er ikke værd at nævne; den er uvidenhed, selv om den fejlagtigt opfattes som det modsatte. Det er udelukkende ved hjælp af hengivenhed, at visdom bliver stabiliseret og rodfæstet.

1:171 Hvad er kendetegnet på en vis person, en befriet person? Det er kærlighed, besiddelse af en altomfattende kærlighed. Når hengivenheden, eller sagt med andre ord kærligheden til Herren, gryer, vil uvidenheden gradvist forsvinde. Hengivenhed og had kan ikke eksistere sammen; de er modstridende. Hengivenhed og kærlighed er derimod af samme natur.

1:172 Det verdslige menneske er udelukkende inficeret med kærlighed mod materielle genstande. Men den selv samme kærlighed kan, når den antager karakter af hengivenhed eller kærlighed til Gud, føre dig til realisation af Selve Guddommen. Udtrykket ’nydelsens inderste væsen’ giver udtryk for tiltrækningen mod verdslige genstande så vel som længslen efter Gud-realisationens Glæde.

1:173 Konsekvenserne af karma (af både de gode og de dårlige handlinger) formindskes, når du udstår dem, og så fødes du på ny. Men frugterne af hengivenhed bliver aldrig formindsket. De holder evigt. Befrielsen varer, den slutter ikke. Hengivenhed er i sandhed den sande fremgangsmåde for menneskelig befrielse. Det er åndelig øvelse par excellence. Alle andre fremgangsmåder bygger på den.

1:174 Hengivenhed og visdom er som to okser, der trækker en kærre. De må samarbejde. Hver af dem må holde trit med den anden og hjælpe med at trække vægten. Visdom må hjælpe med at forøge hengivenheden; hengivenheden må bidrage til visdommens vækst.

1:175 Det er på grund af denne gensidige hjælp, dette samarbejde, at Brindavans gopi’er (røgterpigerne som Krishna voksede op sammen med i Brindavan) var i stand til at opnå befrielse. Deres hengivenhed til Herren Krishna skænkede dem også den højeste visdom. Essensen i hengivenhed såvel som i visdom er fred, den højeste form for fred, Den højeste Fred. Den højeste Fred fører dig til Den Åndelige Glans Herlighed, og derfra til Den Højeste Åbenbarings Storartede Glans.

1:176 Visdom følger med hengivenhed; den er et element af hengivenhed. Kærlighed rettet mod Gud er i allerhøjeste grad godgørende. Den skaber den højeste renhed. Den vil ikke knytte mennesket til Jorden. Kærlighed vil ledsage mennesket på vejen mod befrielse. Den vil automatisk befri dig for alle slags bindinger og tilknytninger; du skal blot stræbe efter at undgå dårligt selskab. Konstant forbindelse med godt selskab vil fremme følelsen af ikke-tilknytning.

1:177 De mennesker, der følger hengivenhedens vej, erklæres at være heldigere og overordnet i forhold til dem, der følger handlingens vej, visdommens vej eller yoga vejen (yoga vejen består i at udføre øvelser med det formål at opnå kontrol med sanserne). De, der er tilhængere af at følge hengivenhedens vej, er bedre end dem, der følger yoga vejen, visdommens vej og bedre end de åndeligt søgende, der udøver Karma Yoga disciplinerne.

1:178 Det er årsagen til, at Krishna i Bhagavad Gita’en beordrede Arjuna at blive en stor yogi. Desuden sagde Han: ”Blandt yogi’er er den, der uden ophør mediterer på Selvet, der er smeltet sammen med Mig, i sandhed udstyret med den højeste hengivenhed”. Derfor spurgte Arjuna Ham: ”Blandt dem der tilbeder Dig på denne måde, og dem der tilbeder Dig som Uforgængelig, og dem der tilbeder Dig som Den Der Ikke Kan Opfattes Med Sanserne osv., hvem blandt alle disse, oh Herre, har triumferet mest i yoga?” Til dette svarede Krishna: ”Enhver der fæstner sit sind på Mig, og tilbeder Mig; enhver der er vedholdende i dette og jubler over det, vedkommende har opnået den største succes.” Så i åndelige anliggender, der er rettet mod Gud, er tro altid grundlæggende. Tro har ingen begrænsninger, og derfor har dens resultater heller ingen. Udbyttet af alle de handlinger der foretages i bestræbelsen efter Gudsrealisation, beror på den åndelige øvelse, der praktiseres. Visdom beror mest på indre åndelige øvelser, og hengivenhed beror mest på ydre åndelige øvelser.

1:179 Når det er Gud selv, der er genstand for tilbedelse, bliver denne til visdom. Indtil hengivenheden er fuldt udviklet, må det at lytte til foredrag om de hellige skrifter; at erindre det der er hørt, og at tænke over det der erindres, gennemføres uden afbrydelse. I stedet opfatter de hengivne ofte Gud som en ånd, de kan handle med, eller de opfatter Gud som en forretningsmand. Denne holdning bør opgives. Uanset hvem du er, så bør du ikke bede Gud, din valgte guddom, om andet end hengivenhed eller kærlighed. Hvis du gør det, er du ikke nogen sand hengiven. Kærlighedens uafbrudte strøm mod Herrens Fødder, det er sand overgivelse. Alene en sådan overgivelse garanterer og sikrer fred, den ægte fred.

1:180 Der findes to måder at lære på: Den indirekte måde og den direkte måde. At lære gennem vedaerne og dele af de vediske tekster, gennem den deduktive og induktive metode eller gennem ræsonnement og logisk slutning, hører alt sammen til den indirekte måde. Når den forståelse, der er opnået ved hjælp af den indirekte måde, bliver oplevet og erkendt, kaldes det for den direkte måde. Det højeste Selv, der er sandhed, visdom og lyksalighed, er selvindlysende, så derfor kan forståelsen af den i bedste fald blot være indirekte. Set fra ét synspunkt er viden om Gud hverken indirekte eller direkte. Den er unik, hinsides dem begge. For at opnå den direkte viden om Det Absolutte, er åndelige øvelser det, der først og fremmest er nødvendigt. Det første skridt i den åndelige øvelse er tjeneste over for en sand lærer (en lærer der fjerner uvidenheden og fører den åndeligt søgende mod befrielsen). Denne tjeneste skal udføres med fuldstændig tro og underkastelse. Modsvarende bør den sande lærer, guruen, altid instruere den åndeligt søgende om Guds Natur på en let forståelig måde. Når eleven forstår denne instruktion, er der tale om indirekte viden. Denne indirekte viden kan blive omdannet til direkte viden, hvis eleven konstant gengiver sig det lærte og konstant grubler over det. Den indirekte viden er lige så omskiftelig som bogstaver skrevet i vand, mens den viden, der er anskaffet på den direkte måde, er uudslettelig som bogstaver hugget i klippe.

1:181 Når du hører ordet ’hest’, dukker billedet af en ’hest’ op i dit sind. På samme måde med ordet ’Gud’. Her vil Guds Natur dukke frem i bevidstheden. Det er dette, der betegnes med ordet ’meditation’ af dem, der er velbevandrede i de åndelige øvelsers første grundsætning. For at blive stabiliseret i meditation bør aspiranten udvikle kontrol over sanserne og følelserne. Desuden skal hun udvikle en holdning, der går ud på, at hun vil handle uden tanke på frugterne af sine handlinger. Enhver der er en mester i de seks kvalifikationer: 1. Have kontrol over sanserne. 2. Have kontrol over følelserne. 3. Kunne dreje sindet bort fra ønsket om sanselige fornøjelser. 4. Kunne udholde livets dualistiske forhold, f.eks. glæde/sorg, kulde/varme. 5. Have en dyb tro på sig selv, guruen, de hellige skrifter osv. 6. Fæstne sindet på Gud - kan let se Guds Form for sit indre blik, når hun hører Guds natur blive forklaret. Det at forsage ens ønske om at nyde frugterne af sine handlinger er også vigtigt. Når ikke-tilknytning er dybt rodfæstet, bliver sindet rent, og tilbagetrækning af sanserne fra den objektive verden bliver muligt.

1:182 Også yoga findes i to varianter: 1. Den kongelige Yoga (denne yoga kaldes også Raja Yoga, og er foreningen af Karma Yoga - se afsnit 1:127 - og Hengivenhedens Yoga) og 2. Visdommens Yoga. I Den kongelige Yoga er der otte stadier, der skal udvikles og erkendes. Af disse er nogle ydre og andre indre. Det er ’Den åndelige Vej’. I Visdommens Yoga findes der overhovedet ingen ’ydre’ stadier. Begge disse yoga’er har som mål at bringe enhver uro til ophør på alle bevidsthedsniveauer. For de, der har bragt enhver uro til ophør, er alt Gud. Først og fremmest på grund af dette mål regnes Visdommens Yoga (udvikling af en holdning af enhed med Den Uendelige Gud, så illusionens forhindring kan blive overvundet) for at være bedre end Den kongelige Yoga. Det er i det mindste holdningen hos kendere af Gud. De siger, at: ”Det er det, der skal erkendes; det der skal nås.”

1:183 Men ifølge upanishadernes visdom kan den direkte viden om Gud fås gennem ’Den ottefoldige Yoga’: ’Kontrol med de indre sanser’, ’Kontrol med de ydre sanser’, ’En god yoga- og siddestilling’, ’Åndedrætskontrol’, ’Kontrol over sindet’, ’Koncentration’, ’Meditation’ og ’Fuldstændig sindsligevægt’. (i resten af bogen forklares disse otte discipliner)
top
1:184 ’Kontrol med de indre sanser’: Kontrol med de indre sanser omfatter ikke-vold, sandhed, ikke at stjæle, cølibat og ikke at modtage noget.

1:185 Førnævnte er den gængse opfattelse af ’Kontrol med de indre sanser’, men Jeg vil i stedet sige, at den betyder ’at opgive tilknytningen til kroppen og sanserne’. Som et resultat af illusion fremstår Guds Eksistens som værende hele denne skabelse. Denne Eksistens, der er blottet for navn, form og kvaliteter, der er uden ende, uden glæde, sorg og forandringer, der er evig, og der er Væren–Bevidsthed-Lyksalighed. Guds Eksistens fremstår altså som skabelsen, der er udstyret med alle kvaliteter, forandringer, navne, former, opståen, forfaldets transformationer samt glæde og sorg. Denne fremkomst, denne skabelse, har en afslutning. Den har adskillige andre begrænsninger. Den forekommer at være i bevægelse hele tiden, derfor kaldes den for den foranderlige verden. Således forekommer Guds Eksistens både som guddommelig manifestation i individuel form og som ’det heles’ guddommelige manifestation i kollektiv form og fører selv store lærde og vise mænd bag lyset.

1:186 Én og den samme Guddommelige Bevidsthed bliver manifesteret på forskellig vis som alle disse mangfoldigheder. Følgelig omtales Den som værende både individuel og kollektiv (det vil sige en samling af individuelle bevidstheder). Selvfølgelig er den individuelle guddommelige manifestation noget, der tillægges eller overlejres Gud. Den er noget, der er tillagt eller overlejret på samme måde, som når du opfatter et reb som værende en slange, eller som du ser en sø i luftspejlingen. De der kender Gud ved, at selv de tre legemer, det grove fysiske, det mentale og det subtile kausale legeme, er tillagt eller overlejret. At sige kroppen er virkelig, eller at den er falsk, er ikke korrekt. Den er hverken virkelig eller falsk, den er en blanding af falsk og sandt, af virkeligt og ikke-virkeligt. Den uvidende, der er fanget i uvidenhedens net, tror, at den foranderlige verden er der til evig tid, og at den er kilden til glæde.

1:187 Idet menneskene fejlagtigt identificerer sig med kroppen, lider de i tilknytningens net. De er tilknyttet deres moder, fader, kone, mand, børn, familie og venner. De erkender ikke, at de hverken er legeme eller sanser, men at de er Gud; Det der nærer og støtter alt, og som også er det trefoldige legemes iboende guddom. (Denne erkendelse kunne være opnået gennem vedvarende kontemplation over, at Gud har Væren-Bevidsthed-Lyksaligheds karakteristika; gennem den uophørlige skelnen mellem det der ikke forandres og det, der forandres; gennem omgangen med det gode, udførelsen af forstandige tjeneste og anskaffelsen af en ren intelligens). Det at etablere sit intellekt i bevidstheden om dette er sand ikke-tilknytning til kroppen og sanserne. Det er det, der ligger i begrebet ’Kontrol med de indre sanser’, som Jeg definerede tidligere. Det er, hvad der i Visdommens Yoga kaldes ’Kontrol med de indre sanser’.

1:188 Glæde i gode tider, sorger i dårlige tider, fejlagtigt at opfatte kroppens og sansernes smerter som værende dine smerter, sådanne dualistiske holdninger og følelser må du overvinde. Skridt for skridt må du opgive identifikationen med kroppen og sanserne. Det er beviset på, at du har nået Kontrol med de indre sanser. Denne del er selve grundlaget for Visdommens Yoga.

1:189 ’Kontrol med de ydre sanser’. Kontrol med de ydre sanser betyder renhed; altid at være fuld af glæde og engageret i asketiske åndelige discipliner eller i gentagelse af Guds Navn. Det er, hvad der omtales i Den kongelige Yoga. Renhed, glæde og tilfredshed, asketiske discipliner, at studere de hellige skrifter samt hengivenhed og kærlighed til Gud er ’Kontrol med de ydre sansers’ elementer.

1:190 Men Jeg vil forklare ’Kontrol med de ydre sanser’ på følgende måde. ’Kontrol med de ydre sanser’ er tilstanden af vedholden kærlighed til Det højeste Selv eller den valgte guddom. Til alle tider og under alle forhold. Som det erklæres i Narada Bhakthi Sutra’en (en hellig tekst, der omhandler hengivenhed): ’Dette er den højeste form for kærlighed’. Det er først, når du er nået frem til en sådan urokkelig kærlighed til Det Absolutte, at renhed, glæde og tilfredshed, åndelige, asketiske discipliner, at studere de hellige skrifter samt hengivenhed og kærlighed til Herren, som nævnes i Den kongelige Yoga, også vil blive opnået. Når ’Kontrol med de ydre sanser’ opnås, vil lyksalighed og fred blive menneskets ejendom gennem Væren-Bevidsthed-Lyksalighed, Den universelle absolutte Guds Eksistens, der er kilden til al lyksalighed og fred.

1:191 Lyksalighed og fred får du ikke fra tørre verdslige materielle genstande. I upanishaderne erklæres det: ’Han er sødme’ og ’Gud er lyksalighed“ Det er i og gennem Gud, at den materielle verden er udrustet med selv den mindste lille smule glæde. Uden den grundlæggende Gud, der er den mest fuldkomne og fuldstændige sødme og glæde, kan denne flygtige, kortvarige tilsynekomst ikke være så sød og skænke så megen glæde til de verdsligt orienterede! Verden ville være forfærdeligt bitter uden denne grundlæggende velsmag. Dette hav af nektar er årsagen til den smule sødme, som den materielle verdens objekter skænker. De mennesker, der er etableret i ’Kontrol med de ydre sanser’, besidder følgende karakteristika: de har forbindelse til kendere af Gud; i en ånd af ydmyghed og alvor fører de diskussioner med højtudviklede personer (personer der er af samme slags som Det Absolutte); de har en tørst efter at erkende Virkeligheden, og de har en urokkelig kærlighed til Herren. Sådanne stålsatte personer vil ikke blive påvirket af hån eller ros, af blæst, sol eller regn, af ære eller vanære. De vil betræde befrielsens vej befriet for al tilknytning til noget, bortset fra deres eneste mål, nemlig at erkende lyksalighedens fællesskab med den grundlæggende Gud.

1:192 Det menneske, der har nået ’Kontrol med de ydre sansers’ stadie, vil være indstillet på at ofre alt for at erhverve visdom. Hun vil tage et hvilket som helst sted hen for at lytte til foredrag om Gud. Hun vil adlyde enhver af de lærdes ordre. Hun vil knytte sig til dem, der lærer hende videnskaben om Den Højeste Bevidsthed, som var de hendes mest fortrolige venner. Hun vil sætte sig op mod ethvert besvær for at opfylde deres ønsker. Dette er kendetegnene på en person der har nået stadiet af ’Kontrol med de ydre sanser’.

1:193 ’En god yoga- og siddestilling’. Når du dyrker yoga, bør du have en rolig siddestilling. Det vil sige, at du hverken bør ryste eller svaje. Men selv om du sidder som en klippe, urørlig og med alle led fastlåst, kan det aldrig blive betegnet som det, der betegnes ’En god yoga- og siddestilling’. Det er ikke kendetegnet på en virkelig god siddestilling. ’En god yoga- og siddestilling’ betyder, at såvel den fysiske skikkelse som den indre glæde, der blomstrer i hjertet, holdes i ro. Så uanset hvilken stilling den åndeligt søgende, der praktiserer yoga, indtager, så skal den være både rolig og behagelig. Det er årsagen til, at Pathanjali (vismanden der nedskrev ’Den ottefoldige Yoga’) har anbefalet en siddestilling, hvor man sidder både fastlåst og behageligt. Jeg siger det samme på en anden måde. Hvilken er den bedste og den mest succesgivende siddestilling? Det er den stilling/indstilling, i hvilken du er mest uberørt af den ydre verden. Det er den stilling/indstilling, der kommer af at leve et moralsk liv, der er værdifuldt i verden, og som er i overensstemmelse med den vediske vej. Det er en fuldstændig mangel på interesse for forhold, der ikke har forbindelse til Det højeste Selv. Når du kommer i nærheden af personer, hvis livsførelse du ikke kan goutere, er der ingen grund til at finde fejl hos dem. Der er heller ingen grund til at le af dem eller vise dem din foragt. Det er nok, at du, uberørt af de andres fremkomst, fortsætter med at udføre dit arbejde.
top
1:194 Lad dem, hvis adfærd du ikke kan goutere, følge deres egne veje. Lad dem være. Det er de upåvirkedes holdning. Efter at kærligheden til Det Absolutte er brudt frem, får aspiranterne denne holdning til alt verdsligt. For at sige det mere præcist, så bør du konstant overveje Guds virkelighed og verdens uvirkelighed. Du må undgå de dårlige menneskers selskab og endog et for godt venskab med gode mennesker! Tilknytninger af denne art vil trække dig bort fra den vej, der skænker indre åbenbaring. De vil trække dig mod den vej, der omhandler sublimering af instinkterne og impulserne gennem handlinger og ydre aktiviteter. Opgiv tilknytningerne til det midlertidige, til det der er iklædt navnes og formers ydre pragt. Når du først har nået denne upåvirkede holdning, så vil du have en urokkelig fred, selvkontrol og sindets renhed. Du vil have ’En god yoga- og siddestillings’ ro og stabilitet.

1:195 ’Åndedrætskontrol’. Åndedrætskontrol betyder almindeligvis kontrol med og regulering af åndedrættets ind- og udånding. I de hellige skrifter vedrørende yoga bliver det forklaret som udånding, indånding, holde vejret osv. Disse udgør åndedrætskontrollens forskellige stadier. Men Jeg forklarer det på denne måde. Kontrol over åndedrættets stadier er udelukkende muligt for dem, der opfatter hele universet som værende uvirkeligt. I ser gyldne smykker og udsmykninger af mange forskellige typer og stilarter. De er alle gjort af det samme metal, guld, men alligevel kan alle lide én udsmykning eller ét smykke vældigt godt og andre mindre godt. Alle udsmykninger og smykker vurderes forskelligt. I har givet alle disse artikler forskellige navne og former, alt efter det behov de dækker, deres form og om I kan lide dem eller ej. Men alligevel er I bundet af et meningsløst selvbedrag, der skjuler virkeligheden. Da de udsmykninger og smykker, som I tænker på, blev fremstillet, når de bliver anvendt, og når de til sidst bliver smeltet sammen, så er og forbliver de guld, ikke sandt?

1:196 Ligeledes kommer mange navne og former til syne i denne verden for derefter at forsvinde. De opstår, vokser og tilintetgøres, men det der er det underliggende substrat, det evige, forbliver i og gennem alle disse forandringer evigt. På samme måde som de mangfoldige former skaber illusioner og vækker følelserne af had og kærlighed, bedrager de og skaber tilknytninger. De får jer til at tro, at det er dem, der er kilden til glæde. Men forklarer de hellige sruthier (en betegnelse for de hellige skrifter som fortidens hellige mænd erkendte direkte ved hjælp af hørelsen – ’Guds Tale’. Vedaerne tilhører denne gruppe af hellige skrifter) ikke, at universet intet andet er end Gud, Den der er uden begyndelse, Den der er uden afslutning, Den Pletfri, Den evigt Rene? De erklærer, at udsmykningerne og smykkerne er forbipasserende faser, at alene ’guld’ er evigt, sandt og virkeligt. Derfor må du opfatte alt som værende Gud, og kun Gud. Overbevis dig selv om, at alle forekomster er et produkt af illusionen. Du skal altid praktisere den slags skelnen og udvise stor interesse i at kende Virkeligheden. Og vær altid opmærksom på at opdage sandheden, at alt er Gud.

1:197 I denne illusoriske fase forekommer verden selvfølgelig at være virkelig og Gud at være et meningsløst påfund. I den intelligente kærligheds fase opfattes verden, som den egentlig er, nemlig uvirkelig. Selvbedragets fe overvælder dig med sin charme og med sine falske og forgyldte pile. Det er udelukkende en person, der er i besiddelse af en vision af den Universelle Gud, der hurtigt kan undslippe hendes kneb. En sådan person er fuldt ud klar over, at navne og former er dukket frem for lidt siden, og at de om lidt forsvinder. Også i Bhagavad Gita’en (kapitel 2 vers 28) står der: ”Disse (alle væsener, alle former og navne), oh efterkommere af kong Bharatha, dukker udelukkende op i midten”. Verden er genstand for evolution og involution. For at forstå det, behøver du ikke vente på verdens undergang. Det er tilstrækkeligt, hvis din synsvinkel korrigeres. Det er porten til sand viden. Det er sand kontrol over livsåndedrættet, bevidstheden om at verden er uvirkelig, en blanding af falsk og sandt.

1:198 For den der virkelig behersker kontrollen med åndedrættets stadier, vil verden fremstå på samme måde, som ord der er skrevet for mange år siden med blyant; uklart, tåget og sløret. Idet hun ved, at alene Gud er alt dette, vil hun aldrig blive draget mod sine omgivelser, uanset hvor betagende de måtte være. Indtægter, rigdom, ejendom, alt er uvirkeligt, værdiløst og ikke værd at have med at gøre. Denne overbevisning er ’Åndedrætskontrollens’ bedste kendetegn.

1:199 ’Kontrol over sindet’. Tungen smager, øjet ser, øret hører, huden føler og næsen lugter. På denne måde virker hver sans livet igennem, er det ikke sandt? Sanserne må nødvendigvis trækkes væk fra den ydre objektive verden og rettes mod den indre mentale bevidsthed eller intelligens. I sine aforistiske afhandlinger om yoga kalder Pathanjali denne proces for ’Kontrol over sindet’. Jeg vil definere den på en anden måde.

1:200 Den indre bevidstheds indadrettede aktivitet, det vil sige dens evige indsigt, alle sansernes grundlæggende styrende kraft, det er den sande betydning af ’Kontrol over sindet’. Det er først, når den indre bevidsthed, eller sindsstoffet, erkender, at det alt sammen er skabt og opretholdt af illusionen, at den indre bevidsthed vil trække sine føletråde tilbage fra den sanselige verden og opgive dets verdslige selviske holdning. Den indre bevidstheds fremherskende natur er at flakke om og vakle og flagre rundt i sin søgen efter lykke og fred. Når den opdager, at de ting den løber efter, er forgængelige og uden betydning, bliver den pludselig flov og desillusioneret. På det tidspunkt begynder den at oplyse og afklare bevidstheden.

1:201 Den åndeligt søgende, der er nået til dette stadie, vil se på den ydre verden som én mægtig eventyrkomedie. Hendes indre syn vil skænke hende en sådan glæde og tilfredshed, at hun vil angre al den tid, hun har spildt på ydre aktiviteter og jagt efter sanselige glæder. Så at rette den indre bevidstheds lige, skarpe, étpunktede syn mod Den iboende guddommelige Gnist, det er sand ’Kontrol over sindet’.

1:202 ’Koncentration’. Vismanden Pathanjali har forklaret, at når den indre bevidsthed er fikseret på ét sted, benævnes den koncentration. Jeg vil sige, at det mere betyder den indre bevidstheds ikke afvigende holdning, dens ikke vaklende karakter. Når den indre bevidsthed opgiver tilknytningen til ydre genstande, når den er gennemtrængt af anger over fortidens tåbeligheder, når den er fuld af samvittighedsnag, overgivelse og forståelse, når den umiddelbart støtter hovedets og hjertets tiltagende kvaliteter, så er den i sandhed blevet klar til at forene sig med Idealet. Den skuer udelukkende Idealet. En sådan fikseret opmærksomhed er, hvad der forstås ved ’Koncentration’.

1:203 Uanset hvilket sted den indre bevidsthed end måtte vandre til, så giv den besked om udelukkende at finde Gud der. Uanset hvilke ideer og billeder, den måtte danne, så giv den besked om kun at finde Gud i disse skabelser, der er skabt i sindsstoffet.

1:204 Du skal behandle din indre bevidsthed som en lille dreng. Opdrag ’drengen’, træn ham til at blive klogere og klogere. Kærtegn og ros ham, så han får gode vaner. Gør ham bevidst om, at alle de ting der ses, blot er produkter af hans egen illusion. Fjern al hans frygt og alle hans svagheder og ret udelukkende drengens opmærksomhed urokkeligt mod målet. Du skal aldrig anvende magt over for den indre bevidsthed. Den vil let give efter for nænsom og tålmodig træning. Du skal rette dens egenrådighed ved hjælp af forsagelse. Ved hjælp af undervisning i læren vedrørende emnet: ’Viden om Den guddommelige Gnist’, skal du fjerne den indre bevidstheds uvidenhed om, at Gud er i alt. Styrk den interesse, som den indre bevidsthed allerede er udstyret med, mod virkeliggørelsen af Gud. Lad den opgive den tillokkelse, den har til det flygtige og falske; de spejlbilleder der er skabt af indbildning og fantasi. Lad drengen vende ansigtet indad, væk fra den ydre verden ved hjælp af disse metoder, så kan koncentrationen blive fast grundfæstet.
top
1:205 Både i vågen- og drømmetilstanden, såvel som i alle de processer, hvor fantasien spinder og væver mentale farverige billeder, må den indre bevidsthed nødvendigvis overvåges og trænes. Du må få den til at flyde, étpunktet og roligt som vand fra en sluse, mod Gud, og udelukkende Gud. Det er virkelig koncentration.

1:206 ’Meditation’. Visdom, der bevæger sig i en enkelt retning, er meditation. I tidligere artikler har Jeg allerede beskrevet dens forskellige karakteristika. Kort sagt er meditation bevidsthedens uafbrudte dvælen ved visdom. Herved bliver bevidstheden selv legemliggørelsen af visdom. Alt dette er Gud. Den guddommelige nektars Hav består overalt af guddommelig nektar (denne guddommelige nektar der skænker udødelighed). Om det er i en brønd, i en beholder, i en flod eller i havet; vand er vand. På samme måde når alt er Gud, så er alt den samme substans, der forekommer under en mangfoldighed af navne og former. Grundelementet æter, eller rum, er der, inde i krukken såvel som uden for den. Og det er den samme æter, skønt den synes at være to, den indre æter og den ydre æter! Gud, der forekommer som forskellige legemer med deres egne individuelle karakteristika, er også Én og kun Én. Ligesom æter, der er inde i og uden for krukken, er Den Én. Det at opleve Den Eneste Ene Gud og det at undgå alle følelser af forskellighed og adskillelse, det er kendetegnet for meditation og er essensen af meditationsoplevelsen, uanset hvor forskellige individerne er.

1:207 ’Fuldstændig sindsligevægt’. Det er Fuldstændig sindsligevægt, når form ignoreres og alene betydningen føles. Det er Pathanjali’s opfattelse. Også dette kan forklares på en anden måde. Når den person, der udøver meditation, glemmer både sig selv og det faktum, at hun er i færd med meditation, så er det fuldstændig sindsligevægt. Det vil sige, at når hun smelter sammen med det, hun mediterer på, så når hun det niveau, der betegnes ’fuldstændig sindsligevægt’. Meditation fuldbyrder sig selv og bliver fuldkommen i ’fuldstændig sindsligevægt’. Meditation nås gennem en ’anstrengende’ fremadskridende indsats, mens ’fuldkommen sindsligevægt’ kommer ubesværet. Den er kulminationen på Den ottefoldige Yoga (den disciplin der blev nævnt under afsnit 1:183).

1:208 Når du bliver klar over, at der absolut ikke er en tøddel forskel mellem den individuelle sjæl og Den Guddommelige Gnist, at de er én og den samme, så har du nået den højeste ’fuldkomne sindsligevægt’. Det er meditationens mest modne frugt, yogi’ers kæreste øjeblik, ødelæggelsen af uvidenheden, tegnet på Guds Nåde. Følelsen af at have en uophørlig tørst efter at kende Den guddommelige Gnist som værende alt og alle er værd at have. Følelsen bør opmuntres og bydes velkommen, da det er den vej, ad hvilken al tvivl kan blive fjernet.

1:209 Der findes to slags ’fuldkommen sindsligevægt’: 1. ’Tilstanden med differentierede forestillinger eller forskellige tanker’ og 2. ’Tilstanden uden forestillinger’. I ’Tilstanden med differentierede forestillinger eller forskellige tanker’ vil den trefoldige natur af den der ved, det at vide og det der vides stadig eksistere. Når det erkendes, at den der ved, er Gud; at det at vide er Gud; og det der vides også er Gud, så er der ikke længere nogen bevægelse eller uro. Det er ’Tilstanden uden forestillinger’ (tilstanden hvor der ikke eksisterer nogen bevægelse eller uro - Den højeste Meditationstilstand eller Den ubegrænsede, uændrede Lyksalighedsbevidsthed).

1:210 Fuldstændig sindsligevægt er som det hav, til hvilket alle åndelige øvelser flyder. Kontrol med de indre sanser, Kontrol med de ydre sanser, En god yoga- og siddestilling, Åndedrætskontrol, Kontrol over sindet, Koncentration og Meditations syv strømme finder alle deres fuldbyrdelse i havet. Ethvert spor af navne og former forsvinder i dette hav. Den der tjener, og den der modtager tjenesten; den der mediterer og den der mediteres på - alle sådanne dualiteter spredes og ødelægges. Du vil end ikke opleve oplevelsen. Det vil sige, du vil ikke være bevidst om, at du oplever! Dig alene, intet andet. Det vil være ’Fuldstændig sindsligevægt’. Hvis der er noget andet, så er det ikke ’Fuldstændig sindsligevægt’. Det er i bedste fald omtrent som en drøm, en fantasi, et forbipasserende syn. ’Fuldstændig sindsligevægt’ kan ikke rumme andet end Gud.

top

Ordliste



Asket
- sanyasi

AUM eller OM
- pranava

Den der ved, det at vide og det der vides
- thriputi

Den evige, universelle Religion
- Sanathana Dharma

Den foranderlige verdens Hav.
Den foranderlige verden
- samsara

Den guddommelige Gnist
- atma

Den guddommelige Lyksalighed
- atmananda

Den højeste fred
- prasanthi

Den højeste lyksalighed
- paramananda

Den højeste visdom
- vijnana

Den indre bevidsthed
- chitta

Den indre Tilskynder
- Anthah Karana

Den materielle verden
- prakrithi

Den mægtige universelle kraft eller energi.
Den guddommelige Energi
- shakthi

Den universelle absolutte Gud
- Parabrahma
Den universelle kosmiske Energi
- parasakthi

Den åndeligt søgende
- sadhaka

Det foranderlige univers
- jagath

Det Gud-realiserede menneske
- jivanmuktha

Det højeste Selv, Oversjælen eller Den guddommelige Gnist
- Paramatma

Det intellektuelle legeme
- vijnanamaya kosha

Dydige handlinger
- dharmakarma

Ens egen personlige pligt, ens egen personlige ’rigtige handling’
- swadharama

Evig, fuldstændig sindsligevægt
- thureeya eller thuriya

Familielivet – et stadie i livet som ægtemand,
familiefader
- grihastha

Forsagelse. Nogen gange ’munketilværelse’
- sanyasa

Fred
- santhi

Fuldstændig sindsligevægt
- samadhi



Føde-legemet
- annamaya kosha

Gud
- Brahman

Gud inkarneret i menneskeskikkelse
- avatar

Guddommelig bevidsthed
- chaithanya

Handlinger der udføres uselvisk uden ego og uden nogen forventning om belønning
- karma yoga

Hellig mands bolig
- ashram

Herren
- Brahman

Hukommelse
- smarana

Ihukommelse af Guds navn
- namasmarana

Ikke-tilknytning
- vairagya

Ikke vold
- ahimsa

Illusion
- Maya

Impulser og tilbøjeligheder
- vasana

Intellektet
- buddhi

Kaste (præster, krigere, købmænd og arbejdere)
- varna

Kontrol over sanserne, indre fred, sindsligevægt og stilhed
- sama
Kvaliteter - den sløvende, den lidenskabelige
og den rene kvalitet
- guna’er

Kærlighed
- prema

Legeme
- kosa

Lidenskabens og hvileløshedens kvalitet
- raja guna

Livsenergi
- prana

Livsenergi-legemet
- pranamaya kosha

Livsstadie
- asrama

Lovsang
- bhajan

Lyksaligheds-legemet
- anandamaya kosha

Lytte til foredrag om de hellige skrifter.
At lytte til åndelige råd
- sravanam

Menneskets tre redskaber: tanke, ord og handling
- thrikaranas

Ofringer
- yajna

OM eller AUM
- pranava

Person der besidder uafbrudt, integreret åndelig visdom.
Person hvis bevidsthed er rolig og hinsides al uro.
- sthithaprajna


Rene og gode kvaliteter
- sathwa guna

Rigdom og velstand (ét af livets fire mål)
- artha

’Rigtig handling’
- dharma

Samling hellige skrifter der er et moralkodeks for eller en forskrift på praktisk levevis
- sastra’erne

Sand lærer
- sadguru

Sandhed
- sathya

Sandhedens Lov
- sathyadharma

Sanserne
- indriyas

Sindet
- manas

Sindets legeme
- manamaya kosha

Sjælen
- jivatma

Sjælsstyrke
- sahana

Skabelsens Kilde
- Hiranya Garbha

Skelneevne
- viveka

Sløvhedens og uvidenhedens kvalitet
- thama guna

Uden kvaliteter
- nirguna

Undersøgelse af selvet
- vichara

Ungdommen
- brahmacharya

Uselvisk tjeneste
- seva

Uvidenhed
- ajnana

Verdens Skaber, Herskeren over alle væsener
- Prajaparthi

Viden
- vidya

Viden om Den højeste Eksistens
- atmavidya

Viden om Det Absolutte
- brahmajnana

Viden om Gud
- brahmavidya

Videnssanserne
- jnanendriya'erne

Vilje, beslutsomhed
- sankalpa

Visdom
- jnana

Vismænd
- rishis

Væren-bevidsthed-lyksalighed
- sath-chith-ananda

Åndelige, asketiske øvelser.
- tapas

Åndelige øvelser
- sadhana


top
 

Oversættelse: www.saibabaofindia.dk  -  layout: www.saibabaofindia.com ©

<<< Oversigt over Vahinibøger    <<< saibabaofindia.dk     <<< saibabaofindia.com/saidk