Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 1. marts 2006.
Det, der skal opgives, er Jagath-bhaavam (verdslighed). Årsagen er, at
verden ikke er forskellig fra Gud. ”Ishavasyam idam jagath” (Gud
gennemtrænger hele universet). Uden at tage dette i betragtning bliver
mennesket offer for grådighed på grund af sine verdslige tilknytninger.
Verden skal ikke kun ses fra et fysisk plan, men bør betragtes som en
Guddommelig manifestation. Det er kun, hvis mennesket fyldes med
Guddommelige tanker, at det kan blive fri for sorg. Derfor skal
verdslighed opgives. Alene da kan Atmananda (Sjælens Lyksalighed) opnås.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 2. marts 2006.
Søgen efter Gud i det ydre er nyttesløs. Da det Guddommelige er
allestedsnærværende, er det tåbeligt af mennesket at lede efter Gud et
eller andet særligt sted. Fra nu af er menneskets mål at realisere sin
Guddommelighed. Denne erkendelse må komme gennem den Vedantiske (hellige
forskrift) proces ved at udelukke ”Nethi, nethi” (”ikke dette, ikke
dette”). Man må erklære: ”Jeg er ikke kroppen. Jeg er ikke intellektet.
Jeg er ikke viljen. Jeg er ikke Antahkarana, den indre motivation. Alt
dette er udelukkende mine værktøjer”. Mennesket bør indse: ”Jeg er
Herren over dem alle.” Når mennesket ved denne udelukkelsesproces
erkender sit sande Selv, bliver det befriet fra sorg.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 3. marts 2006.
Den kostbareste gave, mennesket har fået af Gud, er Buddhi
(intellektet). Det intellekt, der skal bruges til at søge efter Atma
(Selvet), bliver i dag brugt af mennesket til at søge efter Annam (mad).
Hvis I får et spejl og vender det om, hvordan kan I da se jeres ansigt?
Brug intellektets spejl til at genkende jeres sande Selv. Det bliver
kaldt Saakshaatkaaram – direkte vision af sit sande Selv. Ulykkeligvis
forsøger mennesket i dag at vide alting undtagen sin egen sande natur.
Det spørger alle: ”Hvem er du?”, men stiller ikke spørgsmålet: ”Hvem er
jeg?” Hvilken ret har den, der ikke kender sig selv, til at spørge om
andre. Et sådant spørgsmål kommer fra uvidenhed. Mennesket kan aldrig
opnå lyksalighed, hvis det ikke er bevidst om sit eget sande Selv.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 4. marts 2006.
Ethvert menneske har inden i sig et Kalpatharu (ønske-opfyldende træ).
Men rundt om det er der vildtvoksende buske. Når I fjerner buskene, kan
træet ses. Det træ er Selvet inden i hver eneste. Dette Selv er dækket
af menneskets sanselige ønsker. Når disse ønsker bliver fjernet, bliver
Selvet opdaget. Til trods for, at Selvet er inden i, gøres der intet
forsøg på at realisere Det. Hvordan kan et menneske, der er beskæftiget
med ydre aktiviteter realisere sin indre Virkelighed? Den rette metode
må vælges for at opnå det ønskede mål. Den første rekvisit til dette er
tro. Man skal udvikle en urokkelig tro på Gud. Menneskets tro i dag er
lunefuld og bliver let blæst væk som tørrede blade af et vindstød.
Mennesket bør stræbe efter at opleve det Guddommelige med fast tro
gennem glæde og sorg.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 5. marts 2006.
Folk siger: “At se er at tro! Jeg tror kun på Gud, hvis jeg ser Ham."
Men er alt, der bliver set, hørt, rørt eller smagt, så virkeligt, som
det synes at være? Er det øjet, der ser? Jeres øje ser måske nok, men
hvis jeres sind er et andet sted, vil I ikke observere noget som helst.
I ser kun ting på grund af Atma´s (Selvets) lys. I elsker, fordi Atma er
Kærlighed. I har viden, fordi Atma er selve Kundskaben.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 6. marts 2006.
Når et menneske beskrives som “Nara” betyder det, at det er selve
legemliggørelsen af Atma (Selvet). Ingen som helst påvirkning kan
inficere Atma. Det er tilknytningen til kroppen, der er årsag til
dårlige tanker, dårlige ønsker og dårlige handlinger. Den, der er ude af
stand til at tøjle sine sanser, bliver offer for sådanne impulser. At
være slave af sanserne er kendetegnet for dyret; at lade sig lede af
Atma er symbolet på mennesket. Ingen bør forsøge at retfærdiggøre sine
forsømmelser som værende naturlige for et menneske. De bør betragtes som
tegn på mental svaghed. I bør kontinuerligt anstrenge jer for at
beherske jeres sanser. Når I har opnået ægte sansekontrol, vil I opleve
det Guddommeliges kraft inden i jer.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 7. marts 2006.
Mennesket må overvåge sine tanker, da de former grundlaget for dets
handlinger. Når dets ønsker er opfyldt, er det tilfreds; i modsat fald
føler det sig skuffet. Mennesket undersøger ikke grunden til disse
forskellige resultater. Når dets hjerte er rent, vil dets handlinger
give velgørende resultater. Dets tanker er grunden til succes eller
fiasko for dets bestræbelser. Derfor må mennesket bruge sine tanker på
den korrekte måde. Dets oplevelse af verden afhænger af dets vision.
”Som det føler, således bliver det.” Når ens tanker er hellige, er
resultaterne også gode.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 8. marts 2006.
Som mennesker må I ved brug af jeres intelligens og Vijnaana
(skelneevne) bevidstgøre jer om hvilke handlinger, der er korrekte og
hvilke, der ikke er. Hvis I opfatter noget at være godt, tøv så ikke med
at gøre det. Men hvis I gør noget til trods for viden om, at det er
forkert, vil I uundgåeligt møde konsekvenserne. Herren skabte Kosmos og
gav det til menneskeheden. Som en konsekvens heraf hviler ansvaret for
korrekt udnyttelse af ressourcerne, Gud har stillet til rådighed, på
menneskeheden. Hvis mennesker bruger tingene på rette måde og får nytte
af dem, vil de opleve glæde. Hvis de derimod misbruger dem, må de bære
problemerne, der bliver resultatet heraf.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 9. marts 2006.
Der er kun en Guddommelig bevidsthed. Alle de forskellige navne og
former, man opfatter, er skabt af sindet og vil forsvinde. Hvor er
nødvendigheden for at søge efter det Guddommelige, når I er et med det
Guddommelige? Kun en tåbe leder efter sig selv. I stedet for at gribe
til alle former for meditation, er det mere enkelt og lettere at
fortsætte med det ene begreb, at I og det Guddommelige er et. Men denne
identifikations-proces bør ikke være en kunstig øvelse. Den bør komme
fra hjertet. Ved at erklære: ”Jeg er det Guddommelige”, bør I give
udtryk for en ægte og dyb erkendelse. I bør føle, at det Guddommelige
ikke er adskilt fra jer. Hvis I i stedet mekanisk gentager: ”Jeg er Gud,
jeg er Gud”, vil det være en forgæves øvelse, I udfører. Det
Guddommelige bør forstås ved ærlig efterforskning og en dyb indre
erkendelse.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 10. marts 2006.
Der findes ingen mægtigere ven end Gud. Han er udenfor rækkevidde af ros
og kritik. Han opgiver ikke mennesket til trods for, at det mange gange
ikke lever op til Hans forventninger. Det er grunden til, at Gud bliver
benævnt Suhrid (en ægte ven). Gud ønsker ikke gaver fra nogen hengiven.
Gud er den eneste, der overdrager goder til hengivne uden at forvente
noget til gengæld. Til trods for dette, er mennesket ikke lige parat til
at acceptere en sådan ven. Kun det menneske, der accepterer Gud som en
sådan ven og lader sig lede af Hans råd, kan forstå den fulde betydning
af Guddommeligt venskab. Kun denne form for tro udgør ægte Jnana
(Visdom).
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 11. marts 2006.
Nutidens menneske er som en rytter, der samtidigt rider på to heste. Det
stræber efter det Guddommelige, men samtidig længes det også efter
verdslige fornøjelser. Det glemmer at Skabelsen indeholdes inden i
Skaberen. Ved at glemme denne sandhed, går det efter den fænomenale
verden, idet det anser den som adskilt fra det Guddommelige. I stedet
for at følge den lette vej med at gentage Guds Navn, involverer
mennesket sig i mangfoldige vanskeligheder og spilder sit værdifulde
liv. Mennesket er i sandhed Gud. Det tillader sin medfødte
Guddommelighed at blive undertrykt af verdslige ønsker. Det bør benytte
de rene og hellige tanker, der opstår i det, for at vende sig væk fra
verdens midlertidige attraktioner og lede det på vejen hen til det
Guddommelige.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 12. marts 2006.
Sindet er et bundt tanker. Fra tanker følger handlinger. Fra handlinger
kommer resultater. Derfor er tanker frøene, der ultimativt giver
resultater i form af lykke eller ulykke. Mennesket er således sin egen
skæbnes arkitekt. Da tanker afgør handlinger, er det essentielt at
udvikle gode tanker. Selv onde mennesker er blevet transformeret under
indflydelse af de gode og gudshengivne. Ratnakaara, den frygtede tyv,
var et eksempel på en sådan transformation. Kontakt med vismænd ændrede
ham til at blive den udødelige forfatter til Ramayana´en (Bogen om
Rama´s liv). Når sindet vendes til Gud, bliver ens liv renset. Når vore
tanker bliver renset, bliver vore liv transformeret til ideelle liv.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 13. marts 2006.
Af alle de gaver, I modtager fra Gud, er den største Santosham
(Tilfredshed). Det modsatte af Santosham er sorg, hvilket er resultatet
af ønsker, der frembringer håb og næsten altid resulterer i skuffelse
eller fortvivlelse. Et ønske skaber endnu et og formerer sig hurtigt til
hundrede, selv hvis det er blevet opfyldt. Det kender ikke til
retfærdiggørelse og har ingen ende. Derfor er Santosham Herrens højeste
velsignelse, idet Han i Sin uendelige Kærlighed stopper denne
uslukkelige tørst. Ingen velstand eller verdslig tilknytning kan være
lige så effektfuld som den; Santosham er kulminationen af fuld
tilfredsstillelse af ønsker og hellig mæthed.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 14. marts 2006.
Det, folk i dag først og fremmest skal erkende og forstå, er de
menneskelige værdier. Hvilken som helst position, man end måtte opnå,
hvilken som helst uddannelse eller status, man har, så er det vigtigste
grundlag forståelsen af, hvad det betyder at være et menneske. Denne
menneskelighed kan kun udvikles ved spiritualitet. Hvis I tager et frø
og planter det i en dåse, vil det rådne. Men hvis det samme frø plantes
i jorden, vokser det til et træ. Menneskelighed udvikles ikke i en
atmosfære af verdslige anliggender. Den vil kun vokse i en spirituel,
etisk og retskaffen atmosfære.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 15. marts 2006.
Uddannelse uden visdom, visdom uden skelneevne, handling uden pli,
akademisk viden uden dyb indsigt og forståelse, magt uden berettigede
kvalifikationer, udtalelser ej baseret på Sandhed, musik uden melodi,
forgudelse uden understøttelse af hengivenhed, en person blottet for
sund fornuft og karakter, en elev ej udstyret med ydmyghed – disse
tjener intet brugbart formål. Foruden viden, der stammer fra de hellige
skrifter, bør man opnå visdom gennem erfaring. Viden uden personlig
erfaring er nyttesløs.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 16. marts 2006.
Den viden, der relaterer til de vågne og sovende stadier, er ikke
permanent, den kommer og går. Den viden, der forsvinder, er ikke sand
viden. Jnana (Viden om den Højeste Virkelighed), vil aldrig forsvinde,
når først den er opnået. På den anden side vil uvidenhed aldrig vende
tilbage, når den har forladt et menneske. Således er det, der hverken
kommer eller går, Atma Tatwa (det Guddommelige Princip). Dette
Guddommelige Princip er overalt; der er intet sted, hvor det
Guddommelige ikke findes. Så hvor kan det Guddommelige komme fra eller
gå hen? Overgiv jer til det Guddommelige, der er allestedsnærværende.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 17. marts 2006.
Tid bevæger sig hurtigt lige som en hvirvelvind. Alles livslængde
reduceres hvert øjeblik som en smeltende isblok. Derfor er det hvert
enkelt menneskes pligt at realisere hensigten med livet og udnytte sin
tid ved at udføre sine pligter og derved helliggøre sin eksistens. Når
folk taler om menneskets begrænsning, hvad er det da, der binder
mennesket? Mennesket kan kun frigøre sig, hvis det ved, hvad det er, der
binder det. Den største grund til begrænsning er mangel på kendskab til
sig selv. Et individ, der ikke er bevidst om sit sande Selv kan ikke
undgå sorg. Så længe der er sorg, kan lyksalighed ikke opleves.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 18. marts 2006.
Den, der kontemplerer på Atma (Selvet) indeni og derved konstant nyder
Atmisk Lyksalighed samt helliggør hvert øjeblik af sit liv ved at udføre
gode handlinger, kaldes en Brahma-Nishta. Vedkommende indser, at den
samme Atma findes i alle skabninger som Antaratma (Indre Selv), og
aflægger alle egoistiske tanker. Det er en Brahma Jnana, en realiseret
sjæl, der er bevidst om sandheden om, at det at holde andre i ære er at
holde Herren i ære, og det at såre andre er at såre Herren. Sådanne
personer udstråler Guddommelighed, skønt de er i en menneskelig krop.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 19. marts 2006.
Spiritualitet betyder ikke beskæftigelse med meditation, tilbedelse,
osv. Den involverer total udslettelse af menneskets dyriske og dæmoniske
kvaliteter samt manifestationen af dets iboende Guddommelighed. Når
tilknytningerne og hadet, som mennesket er indhyllet i, bliver fjernet,
vil menneskets iboende Guddommelighed, Sath-Chith-Ananda, manifestere
sig selv. Der er ingen grund til at søge efter den allestedsnærværende
Guddommelighed på noget specielt sted. Når I selv er Guddommelige,
hvorfor så søge efter det Guddommelige andre steder? Det er et tegn på
total uvidenhed.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 20. marts 2006.
Forstå den sandhed, at moral er det menneskelige samfunds største
fornødenhed. I skal udføre jeres pligter og indfri jeres forpligtelser.
I må forene jer og deltage i socialt arbejde. Enhed er styrke. Det
fremmer alles velfærd. Hvis man ikke stræber efter enhed og fremskridt,
hvordan kan man tjene samfundet? Hvad kan nogen udrette, hvis enhed
mistes? Lad os antage, at der er tre personer i et hus, da kan der kun
være fred i huset, hvis alle tre lever i harmoni. På samme måde er der i
ethvert individs legeme tre størrelser: Manas (sindet), Vaak (talen) og
Kaayam (kroppens aktiviteter). Det er kun, når disse tre størrelser
fungerer harmonisk, at individet kan få fred. Hvordan kan fred opnås,
hvis der er disharmoni imellem dem?
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 21. marts 2006.
Det mest nødvendige i dag er at fremme enhed. Uanset fysiske og
ideologiske forskelle er Atma princippet fælles for alle. Det må
forstås, at individer er en nødvendig del i forbindelse med samfund,
ligesom de forskellige organer i en krop. Menneskeheden selv er et organ
i Prakruthi (naturen) og naturen er et organ i Gud. Hvis dette
nødvendige slægtskab forstås, hvor er så grunden til had? Ingen bør
betragte sig selv som ubetydelig eller uvæsentlig. Hver og en, stor
eller lille, er en vital del af helheden og er vigtig for, at den kan
fungere korrekt ligesom alle delene i en raket. Selv hvis en lille del
er defekt, kan det forårsage, at raketten eksploderer. På samme måde har
hver enkelt skabning i det umådelige kosmos en betydelig rolle at udføre
for at sikre dets rolige funktion.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 22. marts 2006.
Moral og helhed i samfund er baseret på spirituel bevidsthed. Kun
spiritualitet kan bringe mennesket til den hellige vej, der leder til
dets skæbne. Kun spiritualitet kan ophøje mennesket og hæve det til
højere niveauer af bevidsthed. Den er midlet til at nå ægte national
fremgang og velstand. Verdensfred kan kun sikres ved spiritualitet. Den
er midlet for menneskehedens frelse. Hvis mennesket glemmer
spiritualitet, lever det et kunstigt liv, kun baseret på verdslige
fornøjelser.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 23. marts 2006.
At gennemgå Samskara (dannelse) gælder enhver ting i universet. Risen,
der dyrkes og høstes kan ikke konsumeres, som den er. Skallen skal
fjernes og herefter må den koges, så den bliver til ris. I
forandringsprocessen til ris, er den oprindelige plante steget i værdi.
Således gør en forandringsproces en ting mere brugbar og værdifuld. Hvis
det er tilfældet med almindelige ting, hvor meget mere er det ikke
nødvendigt for mennesket, der er vigtigere end alle dem, at gennemgå
denne transformation? Derfor udtænkte de tidligere vismænd et system af
Samskara´er, der ikke bare kan bruges til yderligere at udvikle de
menneskelige kvaliteter, men også til at eliminere alle rester af dyrisk
natur i mennesket. Det er en spirituel udviklingsproces, ved hvilken
menneskets dårlige tendenser bliver udslettet og gode tendenser bliver
indskærpet.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 24. marts 2006.
Der er tre ting, der er nødvendige for at udrette noget i denne verden:
Et: Kontrol over sanserne; to: Kontrol over sindet; tre: Opretholde
perfekt legemlig sundhed. Det er kun, når alle disse tre nødvendigheder
er til stede, at mennesket kan nå sine mål. Hvis ikke det lykkes
nutidens menneske at opnå selv småbitte ting, skyldes det, at det er
mangelfuldt i alle disse. For at tilegne sig disse tre, må mennesket
praktisere Dharma (Ret Handling), som fastlagt af vismændene. Vedaerne
(hellige skrifter) erklærer: "Yatho abhyudaya nisshreyas siddhih saa
Dharmah" (det, der er fremmende for ens velbefindende nu og for
eftertiden er Dharma). Dette kaldes for enhed i tanke, ord og handling.
Dette er ægte ret handling. Hvor der ikke er overensstemmelse med det,
man tænker, siger og gør, er ens liv meningsløst. Det er ved harmonien i
tanke, tale og handling, at menneskets ægte værdi manifesteres.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 25. marts 2006.
Nu til dags er uddannede personer kun optaget af sit eget og sin
families velbefindende og interesserer sig ikke for verdens velfærd.
Uddannelse bør tage sigte på at få en person til at glædes ved at fremme
alle menneskers velfærd. Når en person vokser op, udvikler vedkommende
forbindelser med slægt, venner, lærere og mange andre. Det er gennem
disse talrige forbindelser, at ens menneskelige kvaliteter udvikles.
Uden disse forbindelser ville individet forblive på det dyriske niveau.
Ens menneskelige natur udvikles af samfundet og kontakter med slægt,
venner og andre. I må vise jeres taknemmelighed overfor dem alle ved at
tragte efter deres velfærd.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 26. marts 2006.
Nutidens elever uddanner sig ikke for at få viden, men som et middel til
at tjene penge eller udøve magt. Dette er ikke ægte uddannelse. Det er
erkendelsen af ens spirituelle kerne, der udgør virkelig uddannelse.
Verden har et svært behov for spirituel disciplin. Alt det onde, vi er
vidne til i verden i dag, stammer fra et forvrænget uddannelsessystem.
De såkaldt uddannede personer har ikke kontrol over deres sanser.
Selvkontrol er det eneste middel til at nå virkelig lyksalighed. Det
primære behov er udvikling af selvkontrol hos elever. De må under enhver
omstændighed være i stand til at forblive fast i deres sind og ikke
svingende i deres synspunkt. Dette kan kun opnås gennem spirituel
disciplin.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 27. marts 2006.
Når ens tanker er rene og hellige, vil de krusninger, der strømmer fra
sindet, fylde alle sanser og lemmer i kroppen fra hoved til tå med rene
vibrationer. Den rene tanke, der indtager øjet, renser synet. Den samme
tanke, der indtager øret, opmuntrer det til at lytte til hellige lyde.
Ved at indtage munden frembringer denne rene tanke renhed i tale. Ved at
gennemtrænge hænderne tilskynder den hellige tanke dem til at engagere
sig i hellige handlinger. Når de hellige strømninger fra sindet kommer
ind i fødderne, tilskyndes de til at tage på pilgrimsrejse. Hvis ens
tanker er urene, tilskynder de sanserne til at deltage i ugudelige
handlinger. Derfor bør folk ikke give plads til dårlige tanker, dårlige
associationer eller dårlige forbindelser.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 28. marts 2006.
Mennesker bør vende sig fra den verdslige vej, som fisk svømmer imod
strømmen i en flod. Det er måden at realisere det Guddommelige på. Hvis
I tillader jer at blive revet med af den verdslige strøm, kan kun en
trist død møde jer. Uanset hvad verden end må tænke, drej aldrig væk fra
den spirituelle vej. Når folk beder om frigørelse, bør de forstå, at
frigørelse betyder Enhed med det Guddommelige. Bliv klar over jeres
Guddommelighed. Da vil de verdslige tanker ikke komme ind i jeres sind.
For at realisere denne Enhed med Gud, må man uophørligt gentage Herrens
Navn. I må bede om visionen af Herren i jeres hjerte. Der bør ikke være
plads til onde tanker og følelser.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 29. marts 2006.
Vi bør opgive alle forskelligheder, baseret på vor fødsel og position i
livet og gentage Herrens Navn med intens Kærlighed og hengivenhed.
Navnet skal først smelte den hengivnes hjerte, før Guds hjerte kan
smeltes og den hengivne kan tiltrække Hans Nåde. Gud er lige glad med
hvor længe og på hvilke måder, I har udført Sadhana (åndelige øvelser).
Det, Han ønsker, er jeres oprigtige, helhjertede og intense Kærlighed
til Ham.
-SAI BABA
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 30. marts 2006.
Hvis I ønsker at indlede et nyt liv, behøver I ikke at vente på nytårets
ankomst. Betragt hvert sekund som nyt. Helliggør hvert øjeblik af jeres
liv. Dette må gøres ved at realisere enheden mellem Sath (Væren) og
Chith (Den individuelle Bevidsthed). Når denne harmoni opnås, opleves
Ananda (Spirituel Lyksalighed). Dette er den primære opgave før nogen
anden. Hvert sekund bør betragtes som Guddommeligt. Denne Nytårsdag
kommer og går, som det sker hvert år, men Gud hverken kommer eller går.
-SAI BABA
P.S. Når Sai Baba her taler om Nytår, skyldes det, at man i dag fejrer
Ugadi. Ugadi markerer begyndelsen på hinduernes nye måne-kalender og at
månens bane forandrer sig.
Det er en dag, hvor der bliver fremsagt mange mantra´er og laves mange
forudsigelser for det nye år.
Sai Ram sboidk,
redaktøren
Dagens ord i Prasanthi Nilayam den 31. marts 2006.
Man bør aldrig tvivle på sin evne til at påtage sig en vis opgave. Hvis
man har tillid til sig selv, kan man opnå alting. Vedanta (Vediske
filosofi) erklærer, at en person, der tvivler på sig selv, aldrig kan
realisere Atma (Selvet). Hvis man fortæller sig selv, at man ikke har en
vis kunnen eller færdighed, vil det påvirke en i en negativ psykologisk
retning. Oparbejd overbevisningen om, at I kan opnå alting, så vil I
faktisk være i stand til at gøre det. En sand hengiven er en, der
bestræber sig på at udvikle tillid til Selvet. Hvad end man giver sig i
kast med, bør man gøre det med en Guddommelig og hellig følelse.
-SAI BABA
